Læs også:

Close
fisk remoulade thomas erex vegansk julemad (Foto: David Bering)

Veganermad: Krigsfisk med remoulade

Mad  | 

Thomas Erex står bag bogen ‘Vegansk julemad’. En bog fyldt med lækre opskrifter. Vi har været så heldige at få opskriften på ‘krigsfisk med remoulade’. En opskrift man dog kan bruge hele året

Thomas Erex er selv veganer og syntes, der manglede en bog med både velsmagende og lækre opskrifter til alle veganere, der passer perfekt til en julefrokost eller julemiddag.

thomas erex vegansk julemad (Foto: David Bering)
Thomas Erex laver lækre veganske retter. (Foto: David Bering)

Der bliver cirka 14 krigsfisk.

Det skal du bruge

Krigsfisk
500 g pastinakker
2 dl hvedemel (eller kikærtemel for en glutenfri udgave)
2 dl vand
1 tsk. sennep
1 spsk. løgpulver
1 tsk. karry
½ tsk. paprika
½ tsk. muskatnød
1-2 tsk. havsalt
Evt. finthakket tang (for havsmag i dejen)
Friskkværnet peber
Rasp til panering (evt. glutenfri)
Remoulade

1 dl neutral soyamælk
2 spsk. æbleeddike
2-2½ dl smagsneutral olie
½ tsk hvidløgspulver
1 tsk havsalt
en knivspids “kala manak” (sort salt, der smager af æg)
Piccadilly-pickles

Der bliver cirka 3-3½ dl remoulade af den portion

Når du hører ordet krigsfisk, tænker du måske på små, gællede eksistenser i brynje med sværd i finnen eller hammerhajer udstyret med maskingeværer. Det er dog ikke helt det, der ligger i ordet. Krigsfisk blev til under anden verdenskrig, hvor det var for farligt at tage ud for at fange fisk. Man kom derfor på at bruge panerede fileter af pastinakker i stedet, og det var bestemt ikke nogen dårlig idé.

Panerede pastinakker smager fantastisk, de er sprøde, de er fedtede, og de passer perfekt ind på julefrokostbordet. Vælg store pastinakker, så du kan få store fileter i den trekantede form.

Start med at lave remouladen

Ryst sojamælken godt. Kom den i en foodprocessor eller højt blenderglas eller stavblender.

Tilsæt eddiken (frisk citronsaft kan også bruges) og blend det sammen.

Bliv ved med at blende, mens du tilfører olien i en tynd stråle.

Mens du gør det, vil soyamælken og olien blandes og blive til tyk mayo.

Slut af med at blende krydderierne i. Smag til som du har lyst.

Så har du mayo og derefter blander du lige dele af din mayo med færdigkøbt Piccadilly-pickles, som er råsyltede grøntsager i sennepssauce. Og så er der remoulade.

Sådan laver du krigsfiskene

Skær pastinakkerne i ½ cm tykke skiver på langs.

Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 200 grader i 5-7 minutter.

Pastinakfileterne skal være elastiske uden at blive for bløde. Imens blander du de resterende ingredienser undtagen rasp til en dej.

Lad pastinakfileterne køle lidt af.

Dyp så hver filet i først dej og så rasp.

Steg krigsfiskene ved middel-høj varme i rigeligt rapsolie og/eller Smørbar, til de er gyldne.

Server krigsfisk på rugbrød med Smørbar, grønt og remoulade.

fisk remoulade thomas erex vegansk julemad (Foto: David Bering)
En lækker ret til alle veganer og alle der også elsker vegansk mad. (Foto: David Bering)

 

Sådan ser bogen ud:

thomas erex vegansk julemad bog forside (Foto: David Bering)

 

Læs også:

Flyskam

· Mere fra samme kategori ·