Læs også:

Close
rom pave vatikanet (Foto: Unsplash)

Selina Juul taler i Vatikanet: Et stort skridt for Danmarks kamp mod madspild

Nyheder  | 

Selina Juul er netop hjemvendt efter at have talt i Vatikanet, hvilket hun selv betegner som et stort skridt for Danmarks kamp mod madspild. Vi har fået en snak med Selina Juul om turen til Vatikanet og om madspild

November blev nok årets travleste måned for Selina Juul, Danmarks største ildsjæl mod madspild og stifter og bestyrelsesformand i foreningen Stop Spild Af Mad. I starten af måneden udgav Selina Juul på Gyldendal sin anden kogebog med fokus på madspild, denne gang med medvirken af ikke mindre end Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie samt fem af Danmarks gastronomiske superstjerner. Dagen efter afholdt Selina Juul en årlig middag mod madspild sammen med Sveriges Ambassade og med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie som æresgæst.

Blot to dage efter tog hun afsted til Vatikanet, hvor hun af Vatikanet var blevet inviteret til at tale på det Pavelige Videnskabernes Akademis internationale konference om madspild, som foregik i hjertet af Vatikanet. MY DAILY SPACE har fanget Selina Juul midt i hendes hæsblæsende tid i Vatikanet til en snak om madspild og alt det Selina Juul arbejder med lige nu.

selina juul vatikane stop spild af mad madspild (Foto: Selina Juul)
En spændt Selina. (Foto: Selina Juul)

Hvad betyder det for Danmarks kamp mod madspild, at du er blevet inviteret til at tale i Vatikanet?

Jeg må indrømme, at når jeg tidligere på året fik invitation af Vatikanet til at tale på deres internationale konference om madspild, troede jeg først, at mailen var spam. Da jeg undersøgte, at det virkelig var fra Vatikanet og alle deres mailadresser endte på .va, begyndte det at gået op for mig, at jeg var blevet inviteret til at tale i Vatikanet. Det var større end stort. Det er en fantastisk ære at blive inviteret til at tale i Vatikanet. Det fås simpelthen ikke større. Det er også rigtigt godt for Danmarks kamp mod madspild og at dele vores erfaringer på det internationale arena.

Internationalt, der ser man op til Danmark, og hvad vores land har gjort i kampen mod madspild de seneste 11 år. Danske og internationale medier besøger jævnligt Danmark for at fortælle om vores gode danske arbejde. Derfor er det i den grad en opgradering, at nu også Vatikanet har fået øjnene op for den danske indsats mod madspild.

Personligt et det en stor ting for mig at komme til Vatikanet og tale, da jeg er en troende katolik, derfor er det ekstra stort.

selina juul vatikane stop spild af mad madspild (Foto: Selina Juul)
Et lille indtryk fra Selinas tur til Vatikanet. (Foto: Selina Juul)

Kan du løfte sløret for, hvilke konkrete resultater vil konferencen i Vatikanet ende med?

Hans Hellighed Pave Frans har allerede ved flere omgange sat fokus på madspild. Blandt andet nævnte Paven, at dét at smide mad ud, er som at stjæle mad ud af munden på verdens fattigste. Vatikanet og den Katolske Kirke er begyndt at sætte fokus på madspild.

Ved Vatikanets konference er der lagt op til at styrke det internationale samarbejde med alle aktører fra jord til bord til at forebygge og reducere madspild og fødevaretab. Derudover blev der snakket om at igangsætte målingen af madspild og fødevaretab i hele værdikæden fra jord til bord, med henblik på at mindske madspild og fødevaretab inden 2030, som er netop FN’s bæredygtigheds delmål 12.3, som jeg er global ambassadør for.

Men også aktivt at involvere den Katolske Kirke i kampen mod madspild. Hertil kommer Stop Spild Af Mad til også at spille en betydelig rolle, men jeg kan ikke afsløre mere om det på nuværende tidspunkt.

Som en lille ekstra bonus blev Selina på den sidste dag interviewet af The New York Times. Mon ikke det giver ekstra omtale til både Selina og Danmark.

Ved konferencens afslutning blev der produceret et dokument til Pave Frans, som Selina Juul og alle konferencens deltagere skulle bidrage til. Dokumentet er en slags ‘white paper’ til Paven, som skal hjælpe med at forankre kampen mod madspild ud i den Katolske Kirke samt skal inspirere 1,4 milliarder katolikker til mindre madspild. Dokumentet får også et dansk aftryk, noget som Danmark kan være lidt stolt af.

Hvem er andre talere på Vatikanet konferencen?

Der er i alt 55 deltagere på konferencen inklusive mig. Og der er lagt op til ekstremt højt niveau. Blandt talere er Generalsekretær for FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation FAO Dongyu Qu, EU Kommissær Vytenis Andriukaitis, Direktører fra World Bank, Rockefeller Foundation og Bill & Melinda Gates Foundation, højtstående organisationsfolk fra fx, WWF International, internationale politikere og departementsfolk fra flere internationale ministerier, internationale videnskabsfolk og forskere, præster og katolske kardinaler.

Udover mig, er der to andre danskere med til konferencen, Lektor I Bioetik på Københavns Universitet Mickey Gjerris, som i øvrigt er ambassadør for Stop Spild Af Mad, samt Sognepræst i Marmorkirken Mikkel Wold.

I min panel sidder jeg med blandt andet direktører fra The Rockefeller Foundation og World Bank. Mange af disse aktører kender jeg godt i forvejen, og mange var med på Champions 12.3 mødet i New York sidste år, og MY DAILY SPACE har faktisk lavet et stort interview om det.

selina juul vatikane stop spild af mad madspild (Foto: Selina Juul)
En stor oplevelse for Selina – men også stor ting for Danmark. (Foto: Selina Juul)

Hvor boede du i Vatikanet?

Hvis man skulle tro, at jeg boede på et femstjernet italiensk hotel, skal man tro om igen. Mit hotel ligger simpelthen i selve Vatikanet, jeg bor i Domus Sanctae Marthae, lige ved Peterskirken. Det er er et hotel, der er beregnet til Vatikanets Kardinaler og øvrige gæster. Værelser er meget beskedne og spartanske, som består dybest set af en lille smal seng, et bord og to stole, bare vægge og et kors. Og der er bestemt ingen room service der. Til gengæld boede selveste Hans Hellighed Pave Frans i selv samme hotel på etagen ovenpå, så der var masser af sikkerhedsvagter.

selina juul vatikane stop spild af mad madspild (Foto: Selina Juul)
En tur Selina aldrig glemmer. (Foto: Selina Juul)

Du har lige udgivet en bog om madspild sammen med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie. Kan du fortælle mere om bogen og boglanceringen?

Siden 2016 har jeg og foreningen Stop Spild Af Mad har haft ære og fornøjelsen at have et samarbejde med Hendes Kongelige Højhed Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie Marie, og vi har lavet flere gode projekter sammen. Og knap 3 år siden påbegyndte Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og jeg at arbejde på vores fælles bog, ”Mad med respekt”.

Prinsesse Marie udgiver kogebog. selina juul stop madspild (Foto: MY DAILY SPACE)
For blot en uge siden udkom Selina Juuls kogebog “Mad med respekt”. (Foto: MY DAILY SPACE)

Det er en kogebog om madspild, som jeg har forfattet, og Prinsessen har bidraget med egne opskrifter samt forord. Til bogen har også bidraget Prinsessen Børn. Hans Højhed Prins Henrik og Hendes Højhed Prinsesse Athena. Derudover har Prinsessen og jeg samlet fem af Danmarks absolutte gastronomiske superstjerner og dedikerede madspildsbekæmpere til at bidrage til bogen: den kendte TV-kok Timm Vladimir, mad-iværksætteren Anh Lê, de gastronomiske superstjerner Francis Cardenau og Michel Michaud samt kogebogsforfatteren Louisa Lorang.

Ifølge undersøgelser er det børnefamilier, der har det har det største udfordring med at undgå madspild. Derfor henvender sig vores bog netop til børnefamilier, og den fulde titel er ”Mad med respekt – En familiekogebog, der mindsker madspild”. Alle opskrifter i bogen er baseret på madvarer, som er blandt dem, der typisk smides ud i danske husholdninger, og “Mad med respekt” viser også konkret, hvordan resterne opbevares og udnyttes bedst muligt, samt hvordan måltider og indkøb planlægges med henblik på at mindske madspild.

Vi er utrolig stolte af vores bog. Forleden på Gyldendal, hvor MY DAILY SPACE også var med, har vi afholdt at brag af en boglancering med deltagelse af Prinsessen, bogens kokke, over 100 prominente gæster – at fra ambassadører til tidligere ministre – samt en masse af danske og internationale journalister og medier og 4 danske og internationale TV hold, hvori der var live dækning på TV 2 NEWS og TV 2 Nyhederne. Budskabet brev spredt godt ud, og mange danskere har allerede tilkendegivet at bogen lyder hjælpsom og brugbar – og mange vil gerne købe vores bog til julegaver.

Bogen er derudover et velgørenhedsprojekt, og alle bogens bidragsydere har bidraget frivilligt til bogen. Hver solgt af bogen udløser derudover en donation til Folkekirkens Nødhjælp. Massevis af danske, franske og andre internationale medier har allerede skrevet om bogen, så i 2020 går vi i gang med at oversætte bogen til fransk og engelsk, så familier i andre lande kan blive hjulpet til at mindske madspild.

Hvordan gik Jeres middag med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie som æresgæst?

Jeg havde en meget travl uge, da dagen efter vores bogudgivelse, var jeg medvært på Annual International Stop Wasting Food Dinner, som var i år arrangeret sammen med Sveriges Ambassade, Sveriges Ambassadør Fredrik Jörgensen og Stop Spild Af Mad. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie var æresgæst til Middagen, og der var hele 4 ambassadører, flere af kokke fra vores bog, danske og svenske opinionsdannere og beslutningstagere på fødevareområdet. Formålet med middagen var at give inspiration til kampen mod madspild og at fokusere på FNs bæredygtighedsmål 12.3 – en halvering af verdens madspild inden 2030.

Til middagen i år blev der serveret menu, som er fremstillet af overskudsmad tilberedt af den kendte kok Erik Andersson fra restaurant Spill i Malmö, der netop har stort fokus på madspild – og den danske TV-stjernekok Timm Vladimir vil sørge for bæredygtige kanapeer. Under middagen bliver der afholdt inspirerende taler om madspild – alt fra den globale Direktør af IKEA Food til CEO ad den svenske Pågen – med formål til at inspirere svenske og danske ledende nøglepersoner, så de kan forankre dagsordenen om mindre madspild i deres respektive organisationer og projekter.

Dansk og international presse mødte talstærkt op, og der var 4 danske og internationale TV hold, samt live-transmission i DR TV Avisen. Budskabet om vores Annual International Stop Wasting Food Dinner blev spredt godt ud – og næste års middag arrangerer jeg sammen med Frankrigs Ambassade i Danmark og den Franske Ambassadør Caroline Ferrari. Og hvem ved, måske en fransktalende Kardinal fra Vatikanet kan også blive en af middagens gæster.

stop madspild svenske ambassade selina juul middag (Foto: Simon Klein-Knudsen)
Middag på den svenske ambassade. (Foto: Simon Klein-Knudsen)

Hvorfor er det vigtigt, at vi undgår mod madspild, Selina?

Madspild er en klimasynder. FN estimerer at 8 til 10 % af verdens drivhusgasudledninger stammer fra madspild og fødevaretab. Skulle madspild være et land, ville det ifølge FN være verdens 3. største klimaforurenende land i verden næst efter USA og Kina. Med andre ord: USA, Kina, Madspild.

Mange børn og unge går på gader over hele verden i dag og deltager i demonstrationer for at sætte fokus på klimaforandringer. De er bange for vores fremtid, og vi kan godt forstå dem. Flere og flere rapporter fortæller til os, at vi er nødt til at skabe en forandring, vi er nødt til dreje vores liv i en mere bæredygtig retning, hvis vi ønsker at efterlade en sund klode til vores børn og børnebørn. Og vi har travlt.

Mange føler afmagt over hvad man selv som person kan gøre for at hjælpe klimaet, da det føles overskueligt. Men flere undersøgelser viser netop, at mindre madspild er vores allernemmeste bidrag til at mindske klimaforandringer – og undersøgelserne viser også mindre madspild ligger blandt de mest populære personlige tiltag for at hjælpe klimaet.

Senest har 11.000 forskere lavet deres bud på at sætte ind på 6 områder for at bekæmpe klimaforandringerne. På 4. pladsen ligger reduktion af madspild. Og Ifølge Paul Hawken, som er en af USAs fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsatsen mod madspild på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger. Med andre ord er mindre madspild er mest håndgribelige løsninger i klimakampen.

Derfor skal vi huske på, at mindre madspild er din nemmeste og mest håndgribelige bidrag til klimakampen. Derudover vil du spare tid og penge – og gøre verden til en lille smule bedre sted. Vi kan alle bidrage til kampen mod madspild, både globalt, nationalt, lokalt og derhjemme i vores egne køkkener.

Selina Juul madspild stop mad(Foto: Josephine Amalie Moldow)
Selina Juul er også selv i køkkenet – når der ellers er tid. (Foto: Josephine Amalie Moldow)

Til sidst, kan du løfte sløret for dine kommende projekter samt arbejde i 2020?

Når jeg er hjemme fra Vatikanet, skal jeg tale på Bogforum for at promovere vores bog. Senere i november skal vi påbegynde at fremstille undervisningskampagne til skolebørn på baggrund af vores bog. Derudover har jeg masser af arbejde, da jeg sidder i regeringens tænketank – ONE\THIRD – Tænketanken om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab, medlem i den globale koalition mod madspild Champions 12.3 i Washington D.C., medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild EU Platform on Food Losses and Food Waste i Bruxelles og partner i FNs globale SAVE FOOD initiativ. Der er meget at se til.

Læs også: Selina i New York

 

Selina Juul i New York
(Foto: Hasse Ferrold)

· Mere fra samme kategori ·