Læs også:

Close
beauty, collage, november

Novemberfund: Så er der beauty-nyheder til dig

Skønhed  | 

Velkommen til en november måned fyldt med masser af nyt på beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beauty-nyheder, som jeg gerne vil dele med jer

Duft som Ariana Grande

Det er ikke altid, at “kendisdufte” dufter godt. Men det gør ‘Thank u, Next’ fra Ariana Grande faktisk. Den har en top af noter fra pæretræets hvide blomster samt saftige vilde hindbær og et hjerte komponeret af kronblade fra pink roser og kokosnød. Bundens musk giver duften et  forførende touch, der sammen med sødmefyldte macarons noter efterlader et uforglemmeligt indtryk. Så tænk musk blandet med frisk sød frugt uden det bliver for sødt, så er du der næsten.

Ariana Grande duft parfume

Ariana Grande duft, 319,95 kr., www.matas.dk

Allergivenlig creme

MDerma Face11 Moisturising Cream er en allergivenlig hudpleje til tør og sart hud, og det er i sandhed, hvad denne ansigtscreme er perfekt til. Ansigtscremen Face 11 fra MDerma er til tør, sart og atopisk hud som sørger for at huden føles fugtet hele dagen. Det er jo perfekt i de her kolde måneder vi går i møde, hvor huden hurtigt kan tørre ud.

Cremen er forholdsvis fed, når den smøres ud, men det skal du altså ikke lade sig skræmme af. Den absorberes nemlig lynhurtigt i huden, og giver en dejlig følelse af gennemfugtet hud. Cremen indeholder både E-vitamin, glycerin og sheasmør, der gør at den fugter i dybden. Desuden får E-vitaminet også huden til blive mere glat og afhjælper det elasticitet som huden taber. MDerma ansigtscremen findes i tre varianter og kan suppleres alt efter, hvilket behov din hud har. Den er allergi-certificeret og er helt uden parfume og farvestoffer, så du kan smøre den i ansigtet med god samvittighed.

mderma creme face11

Mderma creme, 199,95 kr., www.matas.dk

Billig og god primer

Essence-serien “Glow my mind” er nu i butikkerne, og denne ‘Hydrating perfecting primer’ er både billig og god. Den er let at smøre ud og gør, det den skal; gør huden klar til at du kan lægge makeup, og tænk for bare 32 kroner, kan den blive din. Det er næsten en vanvittig pris.

essence makeup primer

Essence primer, 32 kr., fås i Bilka og Føtex

Nej til forurenet hår

Sachajuan Anti-Pollution Shampoo samt Conditioner blev lanceret slut september. Dem har jeg testet, og nøj de er gode. Vi lever et urbant liv – mange af os – jeg gør også, hvor håret udsættes dagligt for forskellige former for forurening. Luftbårne partikler i byen, i trafikken, på dårligt ventilerede kontorer og på offentlige steder. Rester fra forbrænding af træ, kul, brændstof og dieselolie samt fra friktion mellem materialer (bremsesystemer i biler, metro og tog) og slidte – samt monterede tæpper, rulletrapper. Partikler med uønsket lugt fra eksempelvis cigaretter og mad. Partikler, støv og skidt der akkumuleres på huden og i håret og på hovedbunden. Ja, tænkte jeg ville tage det hele med, så forstår man, hvad vores krop (og hår) udsættes for hver dag.

Shampooen og conditioneren beskytter hår og hovedbund mod forurening. Plejer det og modvirker at farven falmer, giver smuk glans og et rent og friskt hår, der holder længere og dermed åbner mulighed for at vaske det mindre hyppigt. De er med en blid duft af lavendel, der virker afslappende og afstressende.

 

shampoo conditioner sachajuan

Sachajuan Anti-Pollution Shampoo samt Conditioner, 190 kr og 200 kr., www.magasin.dk

Til dig, der vil gøre noget ved dine porer

Filorgas produkter er virkelig lækre, og denne primer er til dig, der vil gøre noget ved dine porer. Den indeholder talg-absorberende mineralpudder samt optisk udglattende og forfinende ”blurring” ingredienser, der tilsammen giver en øjeblikkelig matterende og poreforfinende effekt, mens huden synes mere ensartet, klar og ren.

Ingredienser som polysakkarider, niacinamid, botaniske og havudvundne ekstrakter vil på sigt give en mere mat hud, med mindre synlige poreåbninger, mens den også vil modvirke urenheder. Den er Oliefri og ikke-komedogen.

Den passer alle og er perfekt til kombineret hud med tendens til at skinne på midterpariet i løbet af dagen samt til fedtet hud. Anvendes partielt (T-partiet) eller i hele ansigtet ved behov.

Filorga PORE-EXPRESS primer hudpleje

Filorga pore-express, 300 kr., fås i Magasin

Den, du bliver afhængig af

Georgio Armani makeup ligger i den klart dyre ende. Måske det derfor ikke er så mange der kender det. Men er du makeup-entusiast, så er deres produkter virkelig i en kvalitet og liga for sig. Som denne Armani Cushion To go, der er mere end en cushion, det er et must-have tilbehør, som kan sikre et smukt og perfekt ansigt, når som helst og hvor som helst. Det kombinerer en meget avanceret formel med en slank, rejsevenlig compact og en professionel påføringspude. Huden forvandles øjeblikkelig med et enkelt trin. Med sin højteknologiske essens-i-foundation-formel er det essentielle tilbehør komplet. Uforlignelig dækning, velvære og silkeglød: Med en modeskabers præcision har MY ARMANI TO GO THE CUSHIONs formeludviklere ramt en perfekte balance mellem skræddersyet, opbyggelig dækning og en let følelse af ingen makeup.

armani beauty cushion to go pudde

Armani Cushion To Go, 525 kr., www.magasin.dk

Forkæl dig selv med en af disse

Du får ikke mig til at vælge – det må du selv gøre. For stod det til mig burde alle have begge julekalendre. Det er de bedste, der findes, synes jeg. Så er det på plads. 🙂

The Body Shops største er den ultimative julekalender med produkter, som du altid har drømt om. Hver dag i december fejres fantastiske kvinder samt deres store drømme og bedrifter med små, daglige fakta på de små gaveæsker. Bagefter kan du samle de tomme æsker og bygge din helt egen, magiske juleby. Produkterne er lækre og mange og har både gengangere og overraskelser iblandet. SPOILER – kan du ikke lide overraskelser, så kan du se listen herunder. Der er produkter for en værdi af 2.620 kr.

The Body Shop julekalender 9

Den største julekalender fra The Body Shop, 995 kr., www.thebodyshop.com/dk

Der er nedtælling til jul med 24 eksklusive og luksuriøse Rituals overraskelser samt fire specielle adventslys, lavet for at fejre den festlige juletid. Bag hver låge eller pakke gemmer sig lækre produkter, som du bare vil elske – i gode brugbare størrelser. Det har jeg i hvert fald gjort flere år i træk. Saml selv det smukke juletræ, sæt gaverne på, og så kan december ellers godt komme an. Træet pynter også på gulvet. Jeg er vild med både træet og produkterne. Der er for en værdi af 1.265 kr.

rituals julekalender

Ritutals store julekalender, 740 kr., www.rituals.com/da-dk

Den lækreste retropalette

Det er totalt flashback med denne HUDA BEAUTY Mercury Retrograde. Paletten fører dig frem mod uendeligheden med 18 intergalaktisk inspirerede farver og teksturer, der giver et utal af muligheder. Det er “Rummet” og 80’erne, der møder hinanden. Der er alt fra kobbernuancer til de lyserøde toner i pink. Og ja, selvfølgelig lilla og blå. Vi er jo lidt hensat til “dengang”. Men smukke er de, og også brugbare. Her er alt til dig, der elsker at lægge øjenmakeup.

huda-beauty-mercury-retro makeup

HUDA BEAUTY-palette, 560 kr., www.sephora.dk

Bio-Oil som gel

Du kender garanteret Bio-Oil, men nu er der også kommet en gel. Man kan ikke se det på den meget enkle emballage, men den gemmer på den fineste Bio-Oil gel i rosa nuance. Gelen er drøj i brug og indeholder aktive ingredienser, som giver tørre hudområder en ekstra dybdevirkende pleje. Den er god til forebyggelse og behandling af tør hud på kroppen og i ansigtet, og den silkebløde gel-tekstur absorberes hurtigt i huden og skaber med beskyttende ingredienser som sheasmør, nærende olier, planteekstrakter og B3-vitamin, en barriere, som effektivt modvirker fugttab for en ekstra dybdevirkende pleje.Bio-Oil gel hudpleje

Bio-Oil gel, 44 kr., www.med24.dk

Glimmernegle

Essences nye kollektion “Crystal power” er lidt en lækkerbisken. Og hvor kan man ellers få gode neglelakker til under 20 kroner? Det er svært. “Crystal Power” er med inspiration fra naturens krystalsten, hvilket man ser i neglelakkernes skinnende effekt. De er virkelig nemme at påføre og med blot et enkelt lag er neglene dækket af de smukkeste glimmer farver. Perfekte farver til årets julefrokoster eller til nytårsaften. Holdbarheden er nok ikke den bedste – jo et par dage, men det er jo også rigeligt hvis du skal i byen. Men man kan tilføje enten en underlak eller topcoat, hvis det er.

neglelakker beauty essence

Essence Crystal Power lakker, 17 kr., fås hos Bilka og Føtex

Lækker universalpudder 

Filorgas kompakte universalpudder er med en silkeblød konsistens og i en matterende, transparent nuance. Det fine pudder, der påføres med makeupbørste, lægger sig usynligt på huden, matterer den og giver samtidig huden mere liv. Den giver øjeblikkelig perfektion takket være ‘Perfect & blur’-teknologien med ultrafint micro-silica pudder samt hyaluronsyre. Et botanisk kompleks bestående af solsikkeekstrakt og proteiner fra moringafrø giver beskyttelse mod blåt lys, infrarødt lys og forurening. Polysaccarider udvundet fra havet (plankton) giver på sigt en mere ensartet hudstruktur med øget udstrålingPasser alle hudtyper. Det er en pudder som godt kan være stærkt vanedannende og virkelig et musthave at have med i tasken.Filorga pudder hudpleje

Filorga flash-nude powder, 340 kr., fås i Magasin.

Vi elsker hyaluronsyre

Der tales så meget om “det der hyaluronsyre”. Men det er der en god grund til, for det er noget, din hud vil elske. Pudderdåserne har deres egen ‘Alt i en hyaluronsyre’, der indeholder tre forskellige størrelser af hyaluronsyre-molekyler med dokumenteret virkning.

De mindste molekyler øger fugten og elasticiteten i huden, hvilket giver en anti-age effekt. De mellemste molekyler hjælper med at binde fugten i huden, samt dæmper rødme og irritation i huden. De største molekyler giver, udover de samme egenskaber som de mellemste, fugt til den øverste del af huden og virker som en filler. Sådan – det er nærmest et Kinderæg til din hud. Brug den efter du har renset din hud og før din creme eller makeup. Den kan godt bruges sammen med andre sera. Alle hudtyper kan bruge den.

pudderdåserne alt i en hyaluronsyre

Pudderdåserne Alt i en hyaluronsyre, 199 kr., www.magasin.dk

Julehænder

Du må ikke forsømme dine hænder midt i juletravlheden! Prøv den nye Special Edition Juicy Pear Hand Wash til dine hænder, der vil føles rense, friske og klar til at pakke gaver ind. Duften er lækker og frugtagtig og fyldt med julestemning. Formulering er beriget med pæreekstrakt fra Italien og økologisk Community Trade sukker fra Paraguay. Også en god lille værtindegave eller pakkekalendergave.

The Body Shop pære håndsæbe

The Body Shop pære håndsæbe, 50 kr., www.thebodyshop.da-dk

Gaveæsken jeg må eje

Jeg har altid været fan af Mario Badescu. Og det her er gaven til mig selv. Alt i en æske. GOD JUL TINA. 🙂

Du får:

– Enzymrensende gel til rensning og foryngelse af huden.
– Ansigtsspray genopliver dehydreret hud med en frisk udstråling.
– Supermaske med kollagen giver en glattere hudtone og få dig til at se yngre ud.
– Silver powder renser fedtet hud og hjælpe med at rense porerne.
– Drying Lotion forbygger målrettet ufuldkommenheder (læs – også bumser) i løbet af natten.

mario badescu gaveæske

Mario Badescu gaveæske, 375 kr., www.sephora.dk

 

Læs også: Det ‘binger’ redaktionen for tiden

 

computer kaffe binge hygge streaming weekend efterår (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·