Læs også:

Close
strik strikke strikning kreativ diy (Foto: MY DAILY SPACE)

NEWS: Regeringen sætter turbo på vækstplan for kreative erhverv

Nyheder  | 

Regeringen sætter turbo på vækstplan for kreative erhverv · Dansker idømt 19 års fængsel for salg og smugling af hash · Trafikulykker med hjorte koster samfundet dyrt · Novo Nordisk Fonden giver 60 millioner til undersøgelse til tarmforskning · Dagens billede: Heidi Klum gik igen all in på Halloween

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Regeringen sætter turbo på vækstplan for kreative erhverv

Vækstplan for kreative erhverv består af i alt 28 initiativer, der skal styrke uddannelse og efteruddannelse, risikovillig kapital, iværksættere, innovative udbud, håndhævelse af ophavsrettigheder og international synlighed og eksport.

De kreative erhverv er mode og tekstil, møbler, interiør, arkitektur, design, musik, film og tv, digitale spil, animation, indhold og apps til medieplatforme, scenekunst, kommunikation, reklame og forlagsvirksomhed. Tilsammen beskæftiger de 117.000 personer på fuld tid og skaber samlet en omsætning på cirka 348 milliarder kroner årligt, når den afledte økonomiske aktivitet tælles med.

– Fra regeringens side har vi nu prioriteret 48,5 millioner kroner til vækstplanen, der skal give de kreative erhverv bedre rammer for vækst og udvikling. Planen har samtidig fået et klart grønt aftryk, hvor både virksomheder, studerende og forskere på arkitekt- og designskolerne får incitament til at samarbejde om en mere bæredygtig udvikling, fortæller erhvervsminister Simon Kollerup.

– Det er sådan en fornøjelse, at vi nu i fællesskab i Folketinget sætter fokus på den kreative branche, som er i vækst, og som er vigtigere end nogensinde – også når det gælder digitale muligheder og bæredygtige løsninger, udtaler Erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti Mona Juul.

Med vækstplanen afsætter regeringen desuden 20 millioner kroner fra 2020-2022 til at etablere et iværksætter- og innovationsmiljø på design- og arkitektskolerne i Aarhus, Kolding og København.

– Vi styrker indsatsen for danske virksomheder med eksportpotentiale inden for de kreative erhverv. Det gør vi blandt andet ved at ansætte specialister med særlig viden inden for de kreative brancher på flere repræsentationer. Specialisterne skal hjælpe med at opdyrke netværk inden for førende kreative miljøer og fremme erfaringsdeling til gavn for små danske virksomheder og iværksættere. Målet er at styrke internationaliseringen af de kreative erhverv og bane vejen for eksport af danske løsninger, forklarer udenrigsminister Jeppe Kofod slutteligt.

Der er i 2019 afsat 14 millioner kroner til vækstplan for kreative erhverv, hvoraf 10 millioner kroner styrker adgangen til risikovillig kapital. Med finanslovsforslaget er der afsat yderligere 48,5 millioner kroner fra 2020-2022. Der er fra 2019-2022 afsat i alt 62,5 millioner kroner til indsatsen. Initiativernes gennemførelse fra 2020-2022 afhænger af resultatet af finanslovsforhandlingerne.

strik strikke strikning kreativ diy (Foto: MY DAILY SPACE)
Regering sætter turbo på vækstplan for de kreative erhverv. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: News: Vi kan ikke slippe jobbet i ferien

Dansker idømt 19 års fængsel for salg og smugling af hash

En dansker er i sidste uge i Norge idømt 19 års fængsel for både salg og smugling af hash. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB. Manden er 53 år og er dømt for at have indsmuglet 1.647 kilo hash til Norge samt have opbevaret 1.826 kilo i Danmark.

To andre andre er også idømt hhv 12 og 7 års fængsel. Alle tre nægter sig dog skyldige. De blev alle tre pågrebet i juni 2018 efter at politiet i både Danmark, Norge og Sverige havde skygget de tre personer over en længere periode. Værdien af den hash, som tiltalen omfatter løber ifølge det norske politi op på over 5o millioner norske kroner. Dog kan der være tale om meget større summer og kvanti, idet politiet har kendskab til hele 56 ture fra Danmark til Norge, hvoraf det blot er de 10, han er tiltalt for.

ryge rygning cigaret smøg hash stoffer (Foto: Unsplash)
En dansker er nu dømt. (Foto: Unsplash)

Læs også: News: Pablo Escobars bror truer Netflix

Trafikulykker med hjorte koster samfundet dyrt

I perioden 2012-2017 har trafikulykker med hjorte kostet samfundet mindst 1,7 milliarder kroner i materielle skader. Det viser en ny COWI-rapport udarbejdet for Dyrenes Beskyttelse.

Med mere end 12.000 hjortepåkørsler om året anslås det ifølge ny rapport, at omkostningerne for samfundet løber op i mere end 280 millioner kroner årligt. Netop nu er det højsæson for hjortepåkørsler og et sammenstød mellem en bil og en hjort kan ende med alvorlige skader for både hjort, bilist og bil.

I gennemsnit beløber de økonomiske omkostninger til materielle skader ved en trafikulykke med en hjort sig til 23.314 kroner, viser tal fra IF Skadesforsikring. Med mere end 12.000 hjortepåkørsler om året løber omkostningerne for samfundet op i mindst 280 millioner kroner årligt.

– Det er et højt antal påkørsler og dermed også omkostninger for samfundet. Det svarer til godt 5 pct. af forsikringsselskabernes samlede udbetalte erstatninger til kasko, forklarer Svend Torp Jespersen, projektleder hos COWI.

Den bedste måde at nedbringe skadesomkostningerne er ved at forebygge ulykkerne. Ud over at oplyse bilisterne om, hvor risikoen for hjortepåkørsler er størst, håber Dyrenes Beskyttelse nu at indlede et samarbejde med de danske forsikringsselskaber om at udvikle foranstaltninger, som reducerer antallet af påkørsler. Det kunne være at udvikle mobilalarmer, som i lighed med andre trafikalarmer, vil kunne advare trafikanterne om risikoen for hjortepåkørsler på bestemte tidspunkter og strækninger og på den måde mindske faren for påkørsler.

bambi hjort rådyr dådyr (Foto: Dyrenes Beskyttelse)
Der dør mange søde bambier i trafikken. (Foto: Dyrenes Beskyttelse)

Læs også: News: Danske bilister overvurderer egne evner i trafikken

Novo Nordisk Fonden giver 60 millioner til undersøgelse til tarmforskning

Novo Nordisk Fonden har netop meldt ud, at de vil hjælpe forskere med at blive klogere på tarmbakteriers rolle for vores sundhed. Det sker med en bevilling på næsten 60 millioner kroner, som skal sætte spot på et underbelyst emne inden for kost- og forebyggelsesforskning. Undersøgelsen skal se på tarmbakteriers rolle i både kost og sundhed. Det skriver DTU og Novo Nordisk.

Novo Nordisk Fonden har gennem sit Challenge Programme bevilget beløbet til et forskningsprojekt under ledelse af professor Tine Rask Licht fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der skal undersøge tarmbakteriernes rolle i kostens betydning for vores individuelle sundhed.

– Vi har behov for en bedre forståelse af sammenhængen mellem ernæring og menneskets mikrobiom, så vi målrettet kan bruge kosten til at forbedre vores liv og sundhedstilstand. Vi har valgt at støtte netop dette projekt, fordi det med sit unikke fokus på bakterier kan lede til nye forebyggelsesstrategier inden for sygdomme, der delvist kan afhjælpes gennem kostomlægning, for eksempel type 2-diabetes og hjerte-karsygdomme fortæller Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Head of Biomedicine and Health Research, Novo Nordisk Fonden.

Bakterierne i kroppen omsætter en lille del af den kost, vi indtager, til nye stoffer, som kaldes for mikrobielle metabolitter. Metabolitterne kan påvirke vores immunsystem, vores hormonsystem, vores sundhed, og måske endda vores humør. Derfor er større viden om bakteriernes rolle i omsætning af kosten nødvendig.

Læs også: Fokus på fordøjelsen

– Bakteriers vækstfysiologi er et aspekt, der er underbelyst inden for den forskning, der omhandler interaktionen mellem kost, tarmbakterier og sundhed. Vi ved meget lidt om, hvorfor vores kroppe reagerer forskelligt på den samme kost. I projektet vil vi derfor undersøge, dels hvordan tarmens bakterier bidrager til denne forskellighed, og dels hvilke forhold i tarmen, der styrer bakteriernes vækst og aktivitet, forklarer professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet slutteligt.

mave tarme (Foto: Pexels)
Tarmene er et af de områder, der er kommet meget mere fokus på. (Foto: Pexels)

Læs også: Heidi fik tarmkræft

Dagens billede: Heidi Klum gik igen all in på Halloween

· Mere fra samme kategori ·