Politikere giver flere penge til grøn forskning: Dette vækker begejstring i Dansk Industri · Crowd-diagnosticering hitter: Men det er ikke helt ufarligt · Odense Kommune betaler kriminelle for at flytte ud af ghetto-område · Der bor flere på Sjælland end i Jylland · Dagens billede: Kendte Hollywood stjerner går ind i kampen for at få frikendt dødsdømt fange
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Politikere giver flere penge til grøn forskning: Dette vækker begejstring i Dansk Industri
Det tegner godt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri. Denne udtales kommer efter folketingets partier i sidste uge blev enige om fordelingen af forskningsreserven på 1,9 miliarder kroner i 2020.
Forhandlingerne om forskningsreserven har, siden 2011, været en fast del af finanslovsforhandlingerne. Det blev bestemt i 2006 at forskningsmidlerne skulle prioriteres mere. I dag udgør de otte procent af det samlede offentlige forskningsbudget, som er på 23.7 milliarder kroner i 2020.
– Hvis vi skal nå i mål med en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent i 2030, er vi nødt til at investere målrettet i forskning, der kan bidrage med nye bæredygtige løsninger, siger Mette Fjord Sørensen, som er chef for forskning, videregående uddannelse og mangfoldighed i Dansk Industri.
Nye tal fra en analyse, foretaget af Dansk Industri, viser, at de grønne projekter står i kø i Innovationsfonden. De seneste år er det gået stik imod de politiske ambitioner, da der er blevet afvist i snit 70 grønne forskningsprojekter årligt.
– Det er positivt, at Innovationsfonden styrkes med et budget på 1,9 milliarder kroner i 2020. Det vil styrke forskningsprojekter mellem universiteterne og virksomhederne. Det er helt afgørende, at de gode idéer og den nye viden fra universiteterne kommer ud i virksomhederne, så de kan skabe nye løsninger til gavn for hele samfundet, påpeger Mette Fjord Sørensen.
Grundet en stigning i BNP sker der et lille løft i det offentlige forskningsbudget i 2020. På trods af dette udgør det samlede forskningsprojekt alligevel kun en procent af BNP’en i Danmark.
Læs også: NEWS: Regeringen sætter turbo på vækstplan for kreative erhverv
Crowd-diagnosticering hitter: Men det er ikke helt ufarligt
Crowd-diagnosticering er en ny tendens som udspiller sig på nettet. I stedet for at tage et smut til lægen kan man spørge fremmede på nettet om, hvad man fejler. Således får man et bud på en diagnose af en masse fremmede mennesker på nettet. Dette fænomen kalder forskerne for crowd-diagnose.
En ny undersøgelse foretaget af forskere fra University of California i San Diego viser, at flere og flere de seneste år, netop har brugt denne metode til at søge hjælp til at forklare symptomer – herunder særligt symptomer vedrørende kønsorganerne.
Resultaterne fra forskningen viser, at 58 procent af de opslag vedrørende crowd-diagnose er fra personer, der direkte efterspørger en diagnose. Derudover viser tal, at hele 31 procent af opslagene har vedhæftet et billede af symptomerne.
Praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, udtrykker sin bekymring til DR.
– Det er svært at styre kvaliteten af råd på sociale medier. Det kan nemlig gå utroligt stærkt og køre helt af sporet, når der først er blevet delt hypoteser, som ikke passer.
Anders Beich understreger, at crowd-diagnose kan få store helbredsmæssige konsekvenser, hvis en patient ikke bliver undersøgt af en læge i tide. Derfor råder han til at selve diagnosticeringen skal foretages af sundhedsvæsenet.
Læs også: NEWS: Læger og Forbrugerrådet Tænk advarer om at bruge Netdoktor
Odense Kommune betaler kriminelle for at flytte ud af ghetto-område
Odense Kommune har det seneste stykke tid taget alternative midler i brug for at forhindre et ghettostemplet af bestemte boligområder i kommunen. Odense Kommune har økonomisk hjulpet tidligere dømte kriminelle, så de har råd til at flytte fra ghetto-området. Dette skal gøre at boligområdet ikke bliver offentliggjort på den såkaldte ‘ghettoliste’, som udkommer hvert år den 1. december.
Lignende indsats er også foregået i Aarhus. Her omhandlede aktionen beboere på offentlige ydelser, som fik tilbudt op til 50.000 kroner for at flytte væk deres bolig. Tiltaget i Aarhus gik over alt forventning og det lykkes boligområdet ‘Skovgårdsparken’ at komme af ghettolisten. Nu prøver Odense Kommune at skabe samme succes.
Odense Kommune har også forsøgt med andre kreative tiltag i løbet af efteråret. Kommunen har blandt andet sagt nej til tilflyttere, der tjener for lidt, samt haft medarbejdere til at hjælpe beboere, som ikke har fået registreret deres eksamensbeviser fra deres hjemland, skriver DR.
Læs også: Boligkøb: Det dyreste hus kan være billigst – hvis du kigger på de rigtige tal
Der bor flere på Sjælland end i Jylland
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der bor 2.642.180 indbyggere i Jylland, mens der på Sjælland bor 4.200 flere. Tallene viser, at befolkningen på Sjælland, de seneste ti år, er vokset med cirka 190.000 mennesker. Denne udvikling i befolkningen er over dobbelt så stor som i Jylland.
Økonomisk konsulent, Jacob Hangaard, fra Dansk Industri, nævner i en pressemeddelelse en eventuel årsag til den høje stigning på Sjælland.
– Befolkningstilvæksten på Sjælland er primært drevet af mange nye indbyggere i København og omegnskommunerne, men også Østsjælland og Nordsjælland har de seneste ti år oplevet et stigende indbyggertal.
Helt specifik er der fire kommuner i Københavnsområdet, hvor befolkningstilvæksten virkelig kan ses. I Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommune er befolkningen vokset med mere end 17 procent over de seneste ti år. I omegnskommunerne på Østsjælland og Nordsjælland er indbyggertallene også steget – her med fire til otte procent. Befolkningen i Nordjylland, Vestjylland og Sydjylland har til gengæld stået stille, og målingen viser, at befolkningen kun er vokset mellem nul og to procent siden slutningen af 2009.
Der er kommet flere nye borgere til Københavnsområdet, og alt i alt er indbyggertallet vokset med 106.103 personer i de seneste ti år. Jacob Hangaard understreger vigtigheden i, at Københavns kommune får sat fart på nye boligbyggerier, så København kan rumme de mange ny borgere, der fremover kommer til.
Læs også: Skal du flytte hjemmefra?
