Læs også:

Close
pixi æblepandekager sødt (Foto: Line Thit Klein)

Pixis æblepandekager

Mad  | 

Efterår og vinter er hyggetid, og deri ligger også det at spise dejlige ting. Pixi har netop udgivet en kagebog, der nok skal få os til at synde. Her får du opskriften på æblepandekager

Senest har vi set Christel Pixi i ‘Vild med Dans’. Men det er hendes utrolig lækre kageopskrifter, som hun er mest kendt for. Dem har hun nu samlet i en lækker bog, hvor vi har været så heldige at få lov til at give opskriften på æblepandekager videre.

Hvis du godt kan lide æbletærte, skal du prøve de her pandekager! De er lavet med revet æble og kanel og smager både friskt og sødt.

pixi æblepandekager sødt (Foto: Line Thit Klein)
Pixi har let til smil – og lækre kager. (Foto: Line Thit Klein)

Der bliver cirka 12 styk af denne portion.

Ingredienser
2 æg
3½ dl yoghurt naturel
1 tsk vaniljeekstrakt
260 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk stødt kanel
½ tsk salt
50 g sukker
3 store æbler, skrællede og groftrevne
smagsneutral olie til at stege i
Topping

æbler
lidt kanel

Om Pixi
Christel Pixi er dessertkok, dj og fast i studiet hos Go’ Morgen Danmark, hvor hun laver snaskede fristelser. Hun er dansk-amerikansk, og har tidligere udgivet Grønne kager (2017). Senest var hun også med i ‘Vild med dans’.
pixi æblepandekager sødt (Foto: Line Thit Klein)
Er du klar til de lækre æblepandekager? (Foto: Line Thit Klein)

Sådan gør du

I en stor skål pisker du æg, yoghurt og vaniljeekstrakt og sætter skålen til side.

I en mellemstor skål sigter du hvedemel, bagepulver, kanel, salt og sukker.

Når det er godt blandet, vender du det i dine våde ingredienser med en paletske.

Så snart alle tørre lommer er væk, vender du dine revne æbler i dejen.

Varm din pande op til middel varme, og smør den med et tyndt lag olie.

TIP
Hvis du har mod på det, så skift æbler ud med pære og kanel med kardemomme. Så får du en helt anden pandekage, som også er mega lækker.

Nu kommer du 1 stor spiseske af dejen på panden og lader den flade lidt ud, så du er sikker på, den bliver stegt i midten. Du har nok plads til 3 pandekager på én gang.

Steg dem i 2-3 minutter på hver side, og gentag, til al din dej er brugt.

Pynt dem gerne med flormelis eller akaciehonning, inden du serverer dem.

 

Sådan ser bogen ud:

pixi æblepandekager sødt bogforside (Foto: Line Thit Klein)

 

Læs også:

Det binger vi for tiden

computer kaffe binge hygge streaming weekend efterår (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·