Læs også:

Close
BanoffeePie_AmericanPieCo (Foto: PR)

Lækkersulten? Banoffee Pie er svaret

Mad  | 

Amerikanske pies er kager, der kan gøre enhver lækkersulten på et sekund. Her får du Banoffee Pie fra The American Pie Company

Er du til autentiske amerikanske pies, så vil du elske den nye bog fyldt med pies fyldt med pies. The American Pie Company’s bedste sweet pies året rundt er til alle pie-elskere. Vi har været så heldige at få opskriften på Banoffee Pie, så du selv kan lave den.

Vidste du
The American Pie Company er grundlagt i København af
amerikanske Erin Eberhardt Chapman og danske Dorte Prip.

Amerikanske Erin – som bor i Danmark og står bag The American Pie Company’s to hjertevarme pie shops i København – begyndte i sin tid at bage sig ud af sin hjemlængsel efter the midwest og grandma’s køkken. Hun har med sine pies skabt sig et home away from home, mens hun med den anden hånd serverer autentisk amerikansk pie for danskerne. På denne måde forener hun både sit gamle land med sit nye.

BanoffeePie_AmericanPieCo (Foto: PR)
Erin er en mesterbager til pies.  (Foto: PR)

I bogen er der de søde klassikere, sæsonbestemte stjerner og populære favoritter som Banoffee, Bad Ass Bourbon Pecan Pie, Pimped Out Pumpkin Pie, The Great Northern Salty Caramel Apple, Kiss Me Quick Key Lime Pie, Twin Peaks Cherry … og mange, mange flere. Her får du en af vores favoritter.

Vidste du
The American Pie Company er grundlagt i København af amerikanske Erin Eberhardt Chapman og danske Dorte Prip med ønsket om at skabe et “home-away-from-home” ved hjælp af magien fra skønne pies.

Banoffee Pie er ikke en opskrift, du sådan laver på 10 minutter. Men nogle gange er det også hyggeligt at fordybe sig. Og når resultatet er så godt, så er den al arbejdet værd. Og ER du allerede træt ved tanken, så kan du jo også bare tage forbi Skindergade og få et stykke.

Der bliver af 1 pie cirka 810 stykker.

Forbagt Pie Crust

(Kan forberedes 1 dag i forvejen)

150 g hvedemel
1 tsk salt
1 spsk sukker
100 g usaltet smør, meget koldt
3-4 spsk meget koldt vand

Karamelfyld

100 g muscovadosukker
100 g smør
1 dåse sødet kondenseret mælk
(397 g)
1 tsk. vaniljeessens
1/2 tsk. salt

Topping

350 ml piskefløde
75 g hakket mørk chokolade
3-4 bananer
55 g hakket Daim

 

Sådan gør du med forbagt Pie Crust

Skære det kolde smør i små terninger.

I en stor skål piskes mel, salt og sukker sammen.

Tilsæt de kolde smørklumper til melblandingen, og brug en pastry blender (eller en gaffel – eller puls i et foodprocessor) til at mase smørret ned i melet, så det bliver til en krummet masse. Der må gerne være et par store chunks tilbage, så dejen får den rigtige konsistens.

Tilsæt det kolde vand i små stænk, og brug en dejskraber til at samle dejen ved at presse den op mod skålens sider.

Tilsæt resten af det kolde vand, lidt ad gangen, til det lige præcist kan samle dejen. Brug dine hænder til at samle dejen helt. Flader dejen en smule sammen til en runde klump og lad hvile i køleskabet i mindst 30 minutter.

Rul dejen ud:

Drys en god portion mel ud på et rent bord.

Rul dejen ud fra forskellige vinkler med en kagerulle. Løft og drej dejen en omgang, hver gang du har

kørt kagerullen et par gange, så den ikke klæber fast til bordet.

Når dejen er rullet ud til omtrent den rigtige størrelse, kan du måle den ved at holde din pieform hen over den – der skal cirka være 8-10 centimeter dej ud over formens kanter.

Placer den udrullede dej i pieformen og sørg for at den slutter tæt mod bund og sider. Trim dejen i kanterne, til du har cirka 4-5 centimeter tilbage. Fold kanten sammen under sig selv og brug dine fingre til at forme kanten.

Prik dejen grundigt i sider og bund med en gaffel. (Det er vigtigt, fordi det hjælper varmen til at cirkulere omkring crusten, så den bager jævnt). Stil crusten i køleskabet mens du forvarmer ovnen til 190 grader.

Fór bunden og siderne af den afkølede dej med et lag bagepapir og fyld med tørrede bønner.

Fakta
Erin Eberhardt Chapman (1974) er født og opvokset mellem Illinois’ marker og Wisconsins skove i en amerikansk kernefamilie.
Fakta
Hun er dansk gift og har endelig slået sig ned i Danmark – for good. I Danmark har hun hjemme – med et stykke pie ved hånden.

Pensl crusten let med mælk eller pisket æg.

Bag piecrusten i 12-15 minutter eller til den er tør og en smule gylden.

American pie tærte bog (Foto: PR)
Hvis du ikke har været i den hyggelige butik og cafe i Skindergade 25, skal du gøre det. (Foto: PR)

Fjern bagepapiret og bønnerne forsigtigt. Bag crusten i 10 minutter til, eller til den er gyldenbrun. Stil pieformen på en rist og lad den køle, mens du forbereder fyldet.

Sådan samles pie’en

Karamelfyld

Bland muscovadosukker og smør i en medium størrelse gryde. Sæt gryden på medium varme, og pisk, indtil smørret er smeltet, og sukkeret er opløst.

Tilsæt sødet kondenseret mælk, vanilje og salt. Pisk, indtil blandingen er tyk og gyldenbrun og bobler meget langsomt (cirka 5-6 minutter). Tag blandingen af varmen, og afkøl i cirka 10 minutter. Vi er sikre på, at du bliver fristet til at spise karamellen, ligesom vi gør i pieshoppen. “Spis mig!” siger karamellen – men vær forsigtig, for den er meget varm.

Hæld et lag karamel i bunden af den forberedte pie crust, og afkøl fuldstændig, så karamellen bliver fast (minimum 1 time).

BanoffeePie_AmericanPieCo (Foto: PR)
Her behøves ingen ord – for nej hvor ser den lækker ud. (Foto: PR)

Topping

Det er nu, magien sker. Skræl og skær bananerne på langs. Arranger bananstykkerne tæt, på toppen af den afkølede karamel, så du har et dejligt tykt lag af bananer.

Pisk flødeskummen, indtil den er fast og luftig. Vend de hakkede chokoladestykker i flødeskummen. Top bananlaget af med flødeskumsblandingen, og spred det helt ud til kanten, så bananerne er helt dækkede til. Det holder dem friske og forhindrer dem i at blive brune.

Drys med hakket karamel for eksempel fra en Daim (og måske lidt ekstra mørk chokolade efter behag). Sæt i køleskab indtil servering.

Og SÅ kan du ellers snart nyde et stykke lækker pie …

Sådan ser bogen ud:

American pie tærte bog (Foto: PR)

 

Læs også:

Bolig: Gør din bolig klar til hygge

 

Bolig, indretning, gaver, shopping, tilbehør, Foto: Unsplash

· Mere fra samme kategori ·