
Kenny Anker: Min jul
Julen nærmer sig med hastige skridt. En dejlig tid som for de fleste også betyder noget helt særligt. Vi har snakket med Kenny Anker om hans tanker omkring jul
Jul for mig …
Julen for mig er en tid, hvor det handler om at nyde dem, man holder af. Julen er et samlingspunkt på året, hvor traditioner genforenes, sneen (forhåbentlig) daler, og hvor kærligheden mødes.
Julen for mig er ekstra travl i mit arbejdsliv, da der skal slås knude på alle enderne inden årsskiftet. Og grundet julefrokoster, juleaften og nytårsaften er der ekstra mange, der skal have lavet smukke bryn og vipper. Det gør, at jeg desværre ikke når så mange juleting, men jeg husker alligevel at nyde tiden, og dem jeg har kær.

Jeg glæder mig allermest til …
Først glæder jeg mig til, at julen starter, derefter at give betydningsfulde personer gaver (der er da ikke noget bedre end at se, hvor glade andre bliver for det, man har købt?!) OG SÅ … Glæder jeg mig også lidt til, at det hele er overstået, og solen kigger tilbage.

Den jul jeg husker bedst …
Jeg husker desværre ikke en specifik jul tydeligere end andre. Men generelt er det barndommen, der kigger frem, når jeg tænker på julen. I takt med årene er gået, er flere familiemedlemmer gået bort, og vi er blevet færre og færre til at fejre julen, hvorfor vi automatisk har taget en smule afstand fra de tidligere traditioner, og gør det hele lidt mere på vores “egen måde”, end vi tidligere har gjort. Det kan jeg faktisk godt lide.

Hvad er dit allerstørste juleønske?
… En kæreste! Ha ha ha …
Det vidste du ikke om Kenny Anker
Kenny Anker har åbnet sit andet “Brow Studio” i Magasin på Kongens Nytorv.
Læs også: