Fra sagogrød til smoothie – en snak om danskernes madvaner

Bogen ‘Fra sagogrød til smoothie – På opdagelsesrejse i danskernes madvaner fra 1940’erne til i dag er en appetitlig fortælling om danskernes madhistorie fra 1940 til i dag.

Hvad skal vi spise – fra 1940’erne til i dag’ er en rigt illustreret bog, som blandt andet fortæller, hvorfor vi dypper vores pomfritter i remoulade eller blander karry i den jævnede sovs til kødboller. Men også hvorfor skal der proppes æbler i andestegen, og hvorfor skal flødeisen pludselig smage af lakrids?

I 40’erne og 50’erne spiste vi tarteletter. I 60’erne lunede vi de franske kartofler på radiatoren og serverede dem til stegen med brun sovs. Ti år senere stod den på landgangsbrød, rejecocktails og ostefondue. I 80’erne fik vi pastasalat og lørdagskylling, mens vi i 90’erne spiste lasagne, og stegen blev serveret med flødekartofler.

I det nye årtusinde kom der skyr på morgenbordet, og vi begyndte at langtidshæve vores brød og spise hummus og rucula. I 10’erne kommer der lakrids i maden, vi dyster om at bage de flotteste kager og køber i stigende grad økologisk. I supermarkederne vokser udbuddet af plantebaserede varer, og det samme gør udvalget af laktose- og glutenfri produkter. Ja, der er sket meget.

 

Inger Abildgaard har skrevet en sjov og vedkommende bog om danskernes madvaner fra 1940 til nu. (Foto: Lisbeth Holten)

Vidste du

At man før 1880’erne gik man gradvist væk fra at spise den varme mad midt på dagen.

Hvorfor denne bog?

Gennem hele historien har vores måde at spise på afspejlet, hvem vi er, hvad betingelserne er for vores liv, og hvilke idealer og værdier vi har. Det gælder for 1940’ne, hvor bogen begynder, og det gælder i dag. Vores madhistorie er en vigtig historie om os, og vi skriver alle med på den.

Hvad har været “den største madrejse” danskerne har været på siden 1940?

Overgangen fra underskud til overflod. I dag kæmper vi for at blive fri for noget: kød, mælk, kalorier, sukker eller noget helt tredje. Omvendt blev husmødrene i 1940’erne og 1950’erne undervist i at få dækket familiens behov for proteiner, vitaminer og mineraler, og grød kom på bordet før aftensmaden, så familien blev rigtig mæt. I dag må vi kontrollere os selv, så vi ikke propper os.

Hvad betyder madvaner for os?

Ro og identitet. Barndommens tryghed når vi spiser boller i karry, måltidernes regelmæssighed morgen, middag og aften, som deler vores dag op. Vi fortæller også, hvem vi er med det, vi spiser. Ministeren, der vil være folkelig, udstiller sig med sin leverpostejmad eller sit store forbrug af cola. Andre fortæller om deres veganermad eller glutenfri mad. Man kan roligt sige: Fortæl mig om dine madvaner, og jeg skal sige dig, hvem du er …

Hvad har sagogrød og smoothies til fælles?

Begge dele er nem mad, der hurtigt og effektivt stiller vores behov, og vi behøver ikke et rigtigt spisebord og kniv og gaffel for at konsumere hverken sagogrød eller smoothie. Vi skal bare have en ledig hånd til at holde skeen eller flasken. Og så markerer de to retter hver sit yderpunkt i en madkultur, der bevæger sig fra at spise af nødvendighed til at spise for sjov eller måske bare spise, fordi munden keder sig.

Hvad fortæller vores madvaner om os danskere?

I Danmark synes vi ikke rigtigt, vi har en stolt madkultur som for eksempel italienerne, hvor hver familie har sin egen uforlignelige opskrift på minestrone. Vores madkultur er måske lidt af en joke, og derfor kommer vi også frem til en nationalret som stegt flæsk med persillesovs. Men vi elsker alligevel vores madkultur, fordi den er vores, og det er med vores madkultur som med vores forældre. Vi må gerne selv kritisere den, men andre skal altså ikke komme og sige noget dårligt om den.

Hvad har med en sætning været mest kendetegnende for:

1940’erne

Hjerter stegt som kylling. Maden blev kaldt noget andet, end den var, for at dække over, at der ikke var råd til dyrt kød.

1950’erne

En frikadelle til tre kartofler, vi fråsede stadig ikke med kødet.

1960’erne

Dåseåbneren var yndlingsværktøjet, og ”fiks” var yndlingsordet. En fiks dessert var et såkaldt spejlæg: En skive dåseananas med en hav dåsefersken og flødeskum på.

1970’erne

EU åbnede for fødevarer fra den store verden. Sæsonerne blev næsten aflyst, og vi kunne få tomater hele året og nye grøntsager som peberfrugter.

1980’erne

Fødevareindustrien fik modstand fra miljøgrupper. Vi ville have farven ud af de røde pølser og vandet ud af den pumpede hamburgerryg.

1990’erne

Økologi blev mainstream.

2000’erne

Noma væltede verden omkuld, og vi fik det nye nordiske køkken. Andre folkeslag fandt ud af, at der laves fremragende mad i Danmark.

Vidste du

At skyr blev sendt på himmelflugt, da restaurant Noma serverede skyrkanapeer, hvorefter Thise i 2006 præsenterede den første danskproduceret.

Vidste du

At det først var i 2000’erne, at hummus indtog det danske køkken.

2010’erne

Klima og madspild trak de store overskrifter, og danskerne kom hurtigt med på klima- og madspildsbølgen.

Karry er det mest solgte krydderi i Danmark efter salt og peber. Ingen andre har en lignende karryglæde, og den stammer fra cirka midten af 1800-tallet på grund af de engelske handelsfolk, der var mange af i Danmark. Madhistoriker Bi Skaarup fortalte om det, og den historie er bare sjov.

Hvad tror du bliver det næste?

Det grønne tog kører derudaf, og det stopper ikke. Snart behøver vi ikke længere plantefars og andre substitutter for kød, vi vil udvikle vores kreativitet og skabe retter med grøntsager i hovedrollen, fordi vi bliver fortrolige med at bruge dem sådan. Vi får flere udbydere af kvalitets take-away, som bliver naturligt at servere, også for gæster, og vi vil stadig holde vores madspild i stram snor.