Læs også:

Close
black friday, shopping

Er du klar til Black Friday? Dos and don’ts guide til årets shoppedag

Økonomi  | 

Black Friday lurer lige om hjørnet, og butikkerne er for længst begyndt at minde os om den store shoppedag, og alle de fantastiske tilbud de har til os. Læs med her og bliv klogere på Black Friday og tilbudsdagens dos and don’ts

Hvis der er noget, vi danskere elsker, så er det tilbud. Vi elsker simpelthen, når der er penge at spare. Der er da ikke noget bedre end at få det, man nu engang har ønsket sig, til en god pris. Og lige netop derfor har Black Friday haft god medvind siden sin ankomst til vores lille land. Og Black fridag den 29. november i år er ingen undtagelse. Men trods medvind, kan det være svært at finde ud af om, det nu er hele ståhejet værd. Og vi kan måske også være bange for, at det bare er os, der falder i endnu en forbrugsfælde?

Læs med og bliv klogere på Black Friday, dos og don’ts til den store (og billige) shoppedag.

black friday, shopping
Følelsen af at slentre rundt med alle de lækre sager, du har købt til billige priser til Black Friday. (Foto: Pexels)

Hvor stammer Black Friday fra?

Black Friday er, som du nok er klar over, et amerikansk fænomen. Dagen hænger sammen med den amerikanske fejring af helligdagen Thanksgiving. Den fjerde torsdag i i november samles amerikanerne omkring spisebordet og spiser sig mætte i lækre sager, en tradition der oprindeligt var en høstfest og som desuden markerer tiden for de første europæere for snart 400 år siden, der kom til Amerika, og som de indfødte indianere tog godt i mod.

Og den efterfølgende dag, holdes også hellig, hvor de fleste amerikanere også holder fri. For denne dag er også blevet en ganske særlig dag. En dag, hvor butikkerne åbner op for endnu en fest. Nemlig tilbudsfesten. Black Friday er nemlig startskuddet til december måned, hvor amerikanerne vælter ind i stimer i butikker, storcentre og hvor der ellers er gode tilbud at toppes om. Og toppes om de gode tilbud, det gør amerikanerne i den grad.

Hvorfor navnet Black Friday?

Ja, det er lidt forskelligt, hvad der siges omkring oprindelsen af navnet Black Friday. Nogle forklarer det som det syn man får, når man ser de store flokke, der er samlet og klar til at storme butikkerne. Der er altså her sort af de enorme menneskeflokke og de mange biler, der farer frem og tilbage mellem de gode tilbud.

Men butikkerne har givet tilbudsdagens sin helt egen betydning. De ser nemlig på året, der er gået, hvor der måske kan være lidt røde tal på bundlinjen, men som denne dag til Black Friday bliver farvet sorte.

regnskab, tal, bogføring
Butikkerne har givet Black Friday en hel ny betydning, da det er dagen, hvor de røde tal på bundlinjen ændres til sorte. (Foto: Pexels)

Black Friday i Danmark

Black Friday er ikke længere kun forbeholdt tilbudsjægerne i USA. Nu kan vi danskere også nyde godt af fænomenet, der vist nok er kommet for at blive! Ja, for butikkerne giver den gas i dagene op til, med at lokke os med deres kommende gode tilbud. I det danske ganske land startede Black Friday i 2013, hvor en række danske webshops hoppede med på den amerikanske udsalgsbølge.

Året efter i 2014 blev Black Friday for alvor virkelig fik slået fast, da de fysiske butikker også hoppede med på bølgen, som satte sit aftryk på det danske forbrugsmønster. I 2014 blev der nemlig brugt 4,5 millioner kroner i transaktioner med danskernes dankort. Det blev den hidtil største dag for dankortet, der aldrig før har været på så stort et arbejde på en enkelt dag. Men det blev hurtig historie, for året efter blev rekorden slået til endnu en tilbudsfest til Black Friday. Og tilbudsfesten er kun blevet større med årene, hvor nogle butikker nu også holder black week, med tilbud hele ugen op til den store shoppedag.

Modreaktionen til Black Friday

Som med så meget andet, så er der altid nogle, der ikke er lige så vild med festen, som andre. Black Friday er jo årets forbrugsfest, og det stemmer ikke for alle helt overens med vores bæredygtige tider. Derfor er nogle butikker ikke en del af festen og holder derfor anti Black Friday. Eller som Folkekirkens nødhjælp, der selvfølgelig er med til tilbudsfesten, men samtidig slår et slag for at vi genbruger i stedet for at købe nyt.

Din dos guide til Black Friday

Se efter tilbuddene på forhånd

Godt nok er Black Friday en dag med en masse gode tilbud, men nogle tilbud er, som med alt andet, altså bare bedre, end andre. Mange af butikkerne nedsætter priserne på ens produkter, så hold øje med hvor du kan spare flest penge. Så tjek tilbudsaviserne på forhånd, så du ikke snyder dig selv for den bedste pris.

Lav en liste over dine køb

Er der flere ting du skal have fingrene i til den store tilbudsfest, så gør det overskueligt for dig selv, og lav dig en liste. På den måde, kan du hurtige får et overblik over, hvor du skal købe de forskellige ting, og hvor meget alle herlighederne løber op i.

black friday, shopping
Lav en liste over alle dine køb til Black Friday. På den måde er du sikker på at huske det hele, og du har et bedre overblik over hvad dine penge går til. (Foto: Pexels)

Lav et budget

Selvom varerne denne dag er billige, så løber det jo op, hvis man ingen stopklods har. Så gør dig selv den tjeneste at sæt dig for, hvor mange penge du må bruge denne dag. Så sørger du både for, at du får købt de ting du havde sat dig for til for eksempel julegaver og måske en ekstra lille ting til dig selv på sådan en festdag.

Hold øje med klokken

Lige så snart uret viser ét minut over midnat og der står fredag i kalenderen, er Black Friday altså startet. Mange webshops, begynder nemlig deres udsalg fra dagens første minut. Men det er altså også her lige over midnat, at butikkerne offentliggør hvor og hvilke tilbud du kan glæde dig til, når de slår dørene op ved åbningstid. Og læg mærke til, at mange butikker åbner lang tid før, end de plejer. Så du skal ikke vente så længe.

ur, vækkeur, clock, klokken
Vær klar til midnat så du hurtigt kan få et overblik over, hvor og hos hvem du kan finde de gode tilbud på din liste. (Foto: Pexels)

Din don’ts guide til Black Friday

Bliv ikke snydt af snydepelsene

Husk at Black Friday også er snydernes dag. Husk derfor på den gode fornuft, når du shopper på nettet (ligesom du plejer). Normalt kan man hurtigt se om en vare er for billig, og der derfor måske kan være tale om en hjemmesider, der ikke har helt ren mel i posen. Men til Black Friday, kan vores tilbudshjerne, måske godt blive en smule forblændet. Husk derfor på at tjekke hjemmesiden ordentlig igennem inden du svinger kortet i den digitale verden også. Har du ikke kendskab eller tidligere erfaringer med en hjemmeside, så se efter om du kan finde frem til disse oplysninger:

  • Om – hvad er historien om virksomheden siden?
  • Kontakt – kan man se deres kontaktoplysninger og er disse danske?
  • Handels- og leveringsbetingelser – det skriver enhver god webshop
  • Kan du finde et dansk CVR-nummer og en postadresse?
  • Kan du finde e-mærket? (E-mærket koster penge og det er de færreste svindel sider der investerer i dette).
  • Ser siden generel troværdig ud?

Kan du finde oplysningerne på siden, og bærer siden ikke præg af at have fået en hurtig oversættelse hos Google, så kan du godt have ro i maven. Men husk de lidt mere kritiske briller denne dag, så du ikke får sendt penge ud i universet, som du aldrig modtager noget for. Det er et være bøvl at bakse med at få pengene igen.

black friday, shopping
Se dig godt efter, når du suser fra webshop til webshop. Det er ikke alle, der har rent mel i posen. (Foto: Pexels)
Redaktionens råd:
Rådet for os inden tilbudsfesten skydes igang. Pas på hinanden derude! Lad det amerikanske fænomen kun være et koncept vi har taget til os, og ikke det kaos der følger med (du ved hvad vi snakker om, hvis du har set videoen længere oppe!)

Køb ikke bare fordi det er billigt

Hvis du elsker at shoppe, lige så meget som os, så er det en god idé lige at have den her don’t med dig i baghovedet, når du går shop amok, til den store tilbudsfest. For selvom det hele er så billigt, så er det ikke sikkert du sparer alverden. Måske kan du spare en 50’er, og behæver du virkelig den ting lige nu, hvor du kan spare hele 50 kroner? Måske ikke. Medmindre den selvfølgelig står på din liste. Så hold dig hellere til den og lad dig ikke friste af de mange gule udsalgsskilte.

Brug ikke flere penge end nødvendigt

Hvis du holder dig til dine dos og dine don’ts så kommer du ikke til at bruge flere penge end forventet. Og hvis der skulle snige sig en ekstra ting med i kurven online eller nede i butikken, ja, så regner vi med at det er velovervejet i forhold til dine besparelser og at det faktisk er et kup, der ikke er til at sige nej til. For det sker jo, det kender vi alle.

 

Kilde: www.blackfridaydanmark.dk

 

Læs også: Black Friday-guide: Sådan får du mest ud af din shopping

· Mere fra samme kategori ·