Læs også:

Close
barn spise sulte mad asiat

NEWS: 200 millioner børn i verden er fejlernæret

Nyheder  | 

200 millioner børn i verden er fejlernæret · Victoria’s Secret hyrer dansk transkønnet model · Trump vil ødelægge Tyrkiets økonomi · Flere mænd end kvinder går i solarium · Danmark scorer andenplads i studie om landes sikkerhedsforanstaltninger · Pharrell Williams skammer sig over megahit · Dagens billede: Fire kvinder omfavner hinanden og deres kroppe i den nye danske dokumentarfilm ’Fat Front’

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

200 millioner børn i verden er fejlernæret

Hvert tredje barn under fem år på verdensplan er enten underernæret, overvægtig eller mangler vigtige næringsstoffer. Det fastslår en rapport udarbejdet af FN’s børneorganisation, Unicef. Man finder rapportens konklusion yderst alarmerende, fordi fejlernæring kan have stor betydning for børnenes vækst, mentale udvikling og sundhed resten af livet.

Ud af de i alt 200 millioner børn, der er fejlernæret, er 50 millioner af disse underernæret, og 40 millioner er overvægtige. Særligt de mange overvægtige børn er bekymrende, fordi denne gruppe er i massiv vækst. I perioden 2000 til 2016 er mængden af overvægtige børn under fem år fordoblet. Desuden konstaterer rapporten, at hele 340 millioner børn mangler vigtige vitaminer og næringsstoffer i deres kost. Også denne udvikling er et stigende problem.

barn spise sulte mad asiat
Ny undersøgelse viser, at 200 millioner børn på verdensplan lider af fejlernæring. (Foto: Unsplash)

Læs også: Ifølge forskere vil knap hver fjerde være svært overvægtige i 2045.

Victoria’s Secret hyrer dansk transkønnet model

Undertøjsfirmaet Victoria’s Secret har hyret sin første transkønnede model. Danske May Simón Lifschifz kommer nu til at pryde det amerikanske lingeribrand side om side med de øvrige modeller – eller ’engle’, som de kaldes. Englene er desuden kendte for at have smalle taljer og lange ben og for at repræsentere et unuanceret skønhedsideal. Victoria’s Secret har mødt meget kritik for deres mangel på mangfoldighed på podiet.

Men nu har undertøjsmærket lanceret en kampagne, som har fokus på kvindekroppens mange former og diversitet. Kampagnen hedder ’Love Yourself’, og det er netop denne kampagne, danske May Simón Lifschifz er blevet hyret til at være en del af. Den danske skønhed er taknemmelig for, at hun er blevet en del af en kampagne med så meget kærlighed. Hun håber, at hun herigennem kan skabe mere forståelse for kvindekroppens mangesidighed og for transkønnede generelt.

– Jeg synes, at det er super vigtigt, at der i kommercielle platforme som eksempelvis Victoria’s Secret er plads til nogle mennesker, som man kan spejle sig i, har May Simón Lifschifz udtalt til Ritzau Fokus.

May Simón Lifschifz er dansk-argentiner og arbejder både som model og skuespiller. Her står hun til højre på billedet ved siden af den kenyanske model Olivia Sang, som også er en del af Victoria’s Secrets kampagne #LoveYourself.

Læs også: For første gang er to transkønnede kunstnere nomineret til en Oscar.

Trump vil ødelægge Tyrkiets økonomi

I sidste uge trak den amerikanske præsident, Donald Trump, sine styrker ud af det nordlige Syrien. Det fik den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, til at rykke tyrkiske tropper ind i området. Siden da har området været under massive angreb, hvor særligt den kurdiske befolkning, der er bosat i området, frygter for sit liv. Trumps beslutning om at sende de amerikanske styrker ud, vagte harme og kritik. Som gensvar sagde Trump, at han ville få Tyrkiet til at bøde økonomisk, hvis de gjorde noget inhumant. Det løfte har han levet op til.

Mandag indførte USA sanktioner mod en række tyrkiske ministre og ministerier, hvor de samtidig genindførte toldsatser på stål. De amerikanske sanktioner har fremkaldt vrede blandt tyrkerne, men kommer formentlig ikke til at vælte den tyrkiske økonomi foreløbigt. Der er tale om forholdsvis milde sanktioner indtil videre. Hvis Tyrkiet fortsætter med angrebene, har Trump truet med at gå mere aggressivt til værks og ødelægge Tyrkiets økonomi fuldstændigt.

styrker tropper soldater krig helikopter våben
Det er nu en uge siden, at de tyrkiske tropper rykkede ind i det nordlige Syrien, hvor de blandt andet har stået bag hundredevis af bombeangreb. (Foto: Unsplash)

Læs også: Trump trækker USA ud af FN’s Menneskerettighedsråd.

Flere mænd end kvinder går i solarium

Hver sjette danske mand går i solarium, afslører en ny rapport, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag. Mere konkret viser rapporten, at 15% af de danske mænd gik i solarium sidste år. Særligt interessant er det, at imens andelen af kvinder, der går i solarium, kun er faldet over de sidste fem år, så er andelen af mandlige solariegængere steget. For andet år i træk er mændene solcentrenes hyppigste gæster. Rapporten viser, at 12% af de adspurgte kvinder går i solarium, og af alle solariebrugere er der flest i alderen 30 til 39 år.

sol solarium skilt neon
En undersøgelse viser, at flere danske mænd går i solarium sammenlignet med de danske kvinder. Undersøgelsen viser også, at cirka 51 procent af danskerne har aldrig brugt solarium. (Foto: Unsplash)

Læs også: 6 ud af 10 unge ved godt, at deres solariebrug kan give kræft.

Danmark scorer andenplads i studie om landes sikkerhedsforanstaltninger

Danmark har fået en delt andenplads i et studie om landes sikkerhedsforanstaltninger for borgernes privatliv. Det viser en undersøgelse foretaget af det engelske techfirma Comparitech. Her har man sammenlignet 47 lande for at se, hvordan regeringer sørger for borgernes privatliv. Man har blandt andet undersøgt overvågning, dataindsamling og love vedrørende opbevaring af personlige oplysninger og lignende.

Danmark deler andenpladsen med Frankrig og Portugal, hvor Irland har førertrøjen på, hvad angår borgernes sikkerhed. Selv om Danmark er rangeret højt på listen, påpeger Comparitech, at der stadig er grundlag for forbedring.

cybersikkerhed, internettet, internet, online, nettet, net, computer, security, hacker, hacking
Danmark er højt på listen over de lande, der bedst sikrer borgernes privatliv, viser ny undersøgelse. (Foto: Pexels)

Læs også: Trods advarsler lod Danmark firma sælge overvågning til regime.

Pharrell Williams skammer sig over megahit

Det er nu godt og vel seks år siden, at Pharrell Williams hittede med sangen ’Blured Lines’. Sangen hittede i sommeren 2013, hvor både Robin Thicke, T.I og Pharrell Williams sang med på linjer som ”I know you want it”. Da sangen udkom, blev den også beskyldt for at have sexistisk lyrik med undertoner af voldtægt.

På daværende tidspunkt anfægtede Pharrell Williams kritikken, men i dag er han flov over at have produceret den, fordi den har bidraget til en chauvinistisk kultur. Det har han udtalt i et interview med magasinet GQ. Her fortæller han, at tidens fokus på sexisme og krænkelser har gjort ham opmærksom på, at hans sange indeholder nogle problematiske tekster, særligt hvad angår kvinder.

– Der er nogle af mine sange, jeg aldrig ville skrive eller synge i dag. Jeg bliver flov over noget af det. Det tog bare en del tid at nå dertil, siger han i interviewet med GQ.

Pharrell Williams anerkender nu offentligt, at nogle af hans sange er diskriminerende mod kvinder. I denne video fortæller han om sin taknemmelighed for kvinder.

Læs også: Forstå sagen: Feminisme, kvindebevægelser og ligestilling.

Dagens billede: Fire kvinder omfavner hinanden og deres kroppe i den nye danske dokumentarfilm ’Fat Front’

 

· Mere fra samme kategori ·