Læs også:

Close
piger veninder venskab hår (Foto: Unsplash)

Klumme: Dybe venskaber skabt i 20’erne holder ofte for livet

Mit liv  | 

Jeg har gjort en erkendelse – erfaring eller opdagelse, som jeg gerne vil dele. Den pigeloge, som jeg var med til at stifte, da jeg var midt i 20’erne, den er her mange år senere guld værd

Det var ikke noget, som jeg som sådan gjorde mig mange tanker om dengang. Andet end at jeg via kosmetikbranchen mødte nogle piger, som jeg syntes var rigtig søde. Vi snakkede godt sammen, når jeg var til møder hos dem, og vi begyndte at ses privat og gå i byen sammen. En dag blev jeg inviteret med til den enes fødselsdag sådan 3/4 år senere i december 1992, hvor jeg der også mødte flere nye piger. Jeg havde på det tidspunkt boet et lille år i København, og meget var stadig nyt for mig. Måske man også derfor var mere åben for at tage nye ting ind, når man pludselig bor i en storby, hvor man ikke rigtig kender så mange.

loge pigeloge tina (Foto: MY DAILY SPACE)
1992 og 2019 (i Prag) og den episke første loge. Jo, der var spræl på der i 20’erne. 😉 (Foto: MY DAILY SPACE)

Fødselsdagen, der gjorde udfaldet

Til den fødselsdag havde vi det rigtig sjovt, og vi grinede og snakkede og dansede også lidt. Sådan når en pigefødselsdag bare er mega hyggelig. Da den var ved at slutte, kommer vi til at snakke om, at vi har det mega sjovt sammen, så vi skal da lave en loge. EN LOGE – hvor pokker det end kom fra – for det var på ingen måde velgennemtænkt – eller et dybfølt ønske hos nogen af os. Og hvorfor det skulle være en loge, og at vi ikke bare skulle mødes igen, det aner jeg stadig ikke. Jeg kan heller ikke huske, hvorfor vi pludselig sad det halvsnaldrede og ville lave en loge. Det lyder sådan set i bakspejlet både sådan lidt mærkeligt og også lidt skørt. Men vi aftaler altså at mødes i januar hos en af pigerne, som lige er flyttet til Tagensvej.

piger stjernekaster venskab (Foto: Unsplash)
Lad venskaberne “sparkle”. (Foto: Unsplash)

Logebog – ja, hvorfor ikke

Da jeg skulle afsted til første loge, kan jeg huske, at jeg tænkte sådan lidt, at det var lidt spændende men måske også bare havde været lidt “fuldemandssnak”, vi havde haft. Hvorfor der også skulle indkøbes en logebog – det aner jeg heller ikke i dag. Men faktum er, at til den første såkaldte loge er der en tom bog, som vi skriver i. “LOGE nr. 1 – hos Charlotte” – dato og hele pivtøjet – skriver hvad vi får at spise – og skriver lidt om hver enkelt, når de fortæller – hvad kan jeg dog ikke vise, det må blive i logebogen – haha. Jeg tager fotos – ikke med iPhone – det var oldschool fotografiapparat, som jeg også havde med. Det blev en sjov aften – hvor vi igen snakker, griner og danser. Og ingen af os er i tvivl om, at vi skal ses igen (til loge nr. 2). Og sådan startede vores loge – sådan uden de store tanker bag – udover at vi bare kunne lide hinanden og at være sammen. Og ja, den loge har vi altså den dag i dag – sådan helt nøjagtig 27 ½ år – eller snart 28 år senere.

mave hjerte prutte (Foto: Unsplash)
En lille beslutning der kom til at få stor betydning. (Foto: Unsplash)

Et vigtigt tidspunkt i alle vores liv

Det, at vi ikke kendte hinanden som børn og teenagere, tror jeg gør en forskel. For det at vi først mødte hinanden, da vi alle var midt 20’erne gør, at vi var sådan lidt formet og først sådan rigtig på vej ind i voksenlivet. Der var ingen historik eller minder om, hvad vi gjorde før den tid. Det var “et nyt kapitel” for os alle.

Jeg tror, at timingen har været god – uden at vi har anet det. Kun en af os havde kæreste på det tidspunkt, så fremtiden stod åben for os alle. Jeg mindes ikke, at vi havde sådan de store og tunge udfordringer i vores liv lige der – jo kærestesnakke og problemer. Vi var jo stadig i en fase, hvor man bare har det sjovt og ikke har stiftet familie endnu. Men fordi vi har holdt sammen alle de her år, så ender vi jo med at se alle blive gift – nogen skilt senere – og at der kommer en masse børn til. Ja, vi var også på barselsbesøg – mig besøgte de på Riget, dagen efter jeg havde født, hvor jeg måtte køres ud i en rullestol i opholdsrummet – DET snakker vi stadig om, den dag i dag. Det var et ynkeligt syn.

Vores liv i dag

Da vores børn var små, sås vi ikke så tit, men vi har altid vidst, at vi var der (også for hinanden) og at vi skulle beholde venskaberne. Det er sådan lidt absurd og som om alting lidt går i ring nu alle de her år efter. Vi er stadig sammen som loge. Vi har oplevet ufattelig meget sammen – godt og ondt. Men vi er der stadig – sammen og for hinanden. Vi har fået lidt mere tid til at ses, fordi børnene er blevet ældre, så vi tager også nu på en årlig ‘logetur’. Vi har netop været i Prag. Logebogen var selvfølgelig også med. Og der blev snakket og grinet, som vi altid gør – men vi taler nok om også lidt mere alvorlige ting nu. Det må være alderen. Men hvis man tror, at der ikke grines – folk er platte – dummer eller kvajer sig – så tro om – alt er som ved det gamle.

Når venskaber varer

Det er en gave, når venskaber holder – og gør en forskel i ens liv. Man tænker ikke så meget over det, når man er yngre, men når man bliver ældre går det op for en, hvor vigtige venskaber kan være. Vi udvikler os – vi forandres – vi har fået mere med i “livsboksen” – vi er nok mere den sammensatte person med alt det, vi har med i bagagen. Men det er jo også en del af charmen. Vores roller skifter også lidt i logen – nogle gange er vi stærke andre gange svage – nogle gange meget snakkende andre mere lyttende. Men det er der ingen, der har noget imod, for så træder andre “bare frem” eller tilbage, hvis man har brug for det. Her kan man være sig selv – give eller tage – som man nu har brug for. Her er 1+1 = meget mere. Hvilken gave …

silhouet skygge mennesker solnedgang venskab (Foto: Unsplash)
Værn om de gode venskaber. (Foto: Unsplash)

Når vi bliver gamle og sidder med lilla hår på bænken

Vi har altid – mest som en metafor snakket om, at “når vi blev gamle og sad på en bænk og tænkte tilbage”. Faktum er, at vi måske nok ikke er gamle (endnu) – men heller ikke helt unge mere. Så den tanke kommer tættere og tættere på. Jeg har altid gerne ville lave en sjov film om disse veninder og vores liv og venskaber – som nu med voksne børn også har nye og endnu flere sjove facetter til en film. Ærligt – vi lavede for en del år siden rolleliste til, hvem der skulle os i en dansk og engelsk udgave. DET gik der flere logeaftener med.

Men NÅR vi nu sidder på den bænk, så er en af de ting, som jeg absolut vil se tilbage på med glæde og taknemmelighed vores loge. Ganske uvidende om hvor givende og vigtig en del af mit liv den reelt er endt med at blive, stiftede vi den den famøse dag i januar 1992. Det er jo ikke fordi, man som sådan mangler venner eller venskaber i ens liv – men venskaber der kan mærkes og som gør en forskel både for en selv og for andre – se de er guld værd. Så er du så heldig at være i 20’erne – gør noget – gå ud og find de mennesker, du gerne vil have tæt på dig nu – om 20 og 50 år. Så girls, ud og stift en loge – eneste vigtige ting – find piger, du kan mærke, du kan lide heeeeeeelt ind i den bagerste krog.

pensionist gammel kvinde fotografiapparat alderdom (Foto: Unsplash)
Et langt liv fyldt med billeder og venskaber. (Foto: Unsplash)

 

 

Læs også: Alle mine drømme

 

søvn træt pige søvnig sove sov

· Mere fra samme kategori ·