Læs også:

Close

Disse Louis Vuitton-tasker er steget i værdi

Mode  | 

De er mega dyre, alle kender til brandet, og så holder kvaliteten. Louis Vuitton går aldrig af mode, og for flere taskers vedkommende heller aldrig ned i pris. Mange gamle taske-modeller er nemlig kun steget i værdi med årerne. Her guider vi dig til, hvilke du kan score store fortjenester på

“Jeg foretrækker at have min penge dér, hvor jeg kan se dem … Hængende i mit skab.” Det proklamerede Carrie Bradshaw, hovedpersonen i serien ’Sex and the City’, da hun argumenterede for, hvorfor hun købte så mange designertasker og –sko. Den pointe havde hun nok ret i …

Værdien af de eksklusive designertasker ser nemlig kun ud til kun at gå én vej – og det er opad. Louis Vuitton er steget virkelig voldsomt de sidste 7-10 år, forklarer Louis Vuitton-entusiasten Marlene Donduran i en artikel til DBA Guide.

Stigningen kan blandt andet skyldes, at Louis Vuitton er et kendt og historisk luksusbrand, som også er blandt de 10 mest søgte brands på DBA.

– En 8. plads indtager ’Louis Vuitton’ på listen over de mest søgte brands på DBA i 2018.

Men hvilke specielle ældre modeller kan du høste den største indtjening på brugt? Det fortæller Marlene Donduran her lidt mere om.

Denne serie har fået et kæmpe boost

En af forklaringerne på, hvordan de gamle Louis Vuitton-tasker pludselig bliver populære og dermed også stiger i værdi er, at brandet konstant formår at genskabe sig selv.

– Det gør, at designs der har ligget stille, pludselig bliver populære. Der går nærmest inflation i at finde de gamle klassikere. Eksempelvis fik monogramserien et kæmpe boost for 4-5 år siden. Tasker som disse, der ikke bliver produceret længere, er i høj kurs brugte, siger Marlene Donduran til DBA Guide.

Disse modeller er evigt populære

Mens nogle modeller fra det franske brand svinger i popularitet er der andre tasker, som du altid kan stole på at få solgt for en god sjat penge.

Ifølge Marlene Donduran er modeller som ‘Bucket’, ‘Keepall’, ‘Speedy’ og ‘Nóe’ evigt populære. Sidstnævnte model er designet til at have champagneflasker i. Så bliver det ikke mere eksklusivt.

Denne taske er en af Marlene Dundurans yndlings Louis Vuitton-tasker. Det er en Canwan Keepall med gule hawaii-blomster. Tasken er designet til mænd, hvilket Marlene Donduran ikke synes giver nogen mening. Marlene Donduran har kun turde bruge tasken to gange. (Foto: Marlene Dunduran)

Alt med dette Louis Vuitton-kendetegn hitter

Det er ikke kun udvalgte modeller fra de forskellige Louis Vuitton-serier, der hitter. En tommelfingerregel er, at alt i monogram hitter stort. Stadig.

Og især de tasker, der blev produceret med monogram tilbage i 80erne og 90erne, er et hit, forsikrer Marlene Donduran.

Denne type taske kan du nok godt selv regne ud er eftertragtet

Det kommer nok ikke bag på nogen, at ‘Limited Editions’ er eftertragtede modeller. Også når det gælder Louis Vuitton. Netop fordi taskerne er, som ordet afslører; tasker, som kun sælges i et begrænset antal og dermed specialmodeller.

Denne taske er en Limited Edition ’Salina Rubis’-model fra 2008, som er ejet af Marlene Dunduran. Den er fra ‘Cruise 2008 Collection’. (Foto: Marlene Dunduran)

 

Tasken her er Marlenes Dondurans, og den markerer en ny ærea, da den er en del af den første kollektion, som Louis Vuittons nye chefdesigner, Nicolas Ghesquiére, stod bag. Før denne kollektion, var det Marc Jacobs, der var chefdesigner. Nicolas Ghesquiére markerer med denne taske, som hedder ’Infrarouge’, at han tør at nyfortolke Louis Vuittons monogram. Tasken findes også med blåt monogram. Det er en limited edition. (Foto: Marlene Dunduran)

– DBA er især et godt sted til at søge efter Limited Editions, fortæller Marlene Donduran til DBA Guide.

Hun råder til, at du holder øje med, om der kommer nogle ‘Runway editions’ Louis Vuittion-tasker til salg på DBA, og du kan med fordel søge efter ‘Limited’ i taske-kategorien, siger hun. For eksempel ‘Limited speedy’.

Den omvendte Louis Vuitton er populær

Var du typen, der turde tage chancer og ikke købe de klassiske Louis Vuitton-tasker, har det måske også kunne betale sig. I hvert fald hvis du investerede i den model, der kaldes for ’Metis’, ’Reverse’. Her er en model, hvor farverne er ’vendt om’, så logoet er mørkt på lys baggrund.

Men generelt er Metis-modellen meget populær, forklarer entusiasten. Den har været ”IT-tasken” i lang tid. Marlene Donduran har selv Metis-modellen i ’Embrossed leather’.

Metis-tasken fra Louis Vuitton, som er en af de tasker, der er populære igen. Denne er i ’Embrossed leather’. Selv Marlene Dundurans halskæde er fra Louis Vuitton. (Foto: Marlene Dunduran)

Denne taske kan du høste 32 % mere for end for 10 år siden

Klassikerne er også gode at investere i. Den klassiske taskemodel ’Speedy’ kan du for eksempel få 32 % flere penge for, end hvad du kunne i 2009. Det viser nye målinger.

’Louis Vuitton’ var blandt de 25 meste søgte ord på DBA i 2018. I 2017 var brandet ikke at finde på listen.

Den næste hype. Har du denne taske liggende i gemmerne?

Specifikke Louis Vuitton-modeller forsvinder i glemslen for efter nogle år at blive udråbt til ’talk of the town’. Det ved Marlene Donduran, fordi hun har været med på sidelinjen i så mange år. Her er hendes bud på, hvad den næste store hype bliver:

–  Jeg spår, at second hand-pochetterne får fremgang igen. Det er en lille bitte taske med tynd hank eller kæde, der var meget populær i de tidlige 90’ere. Det er egentlig en toilettaske. Jeg tror, den får en revival, siger hun til DBA Guide.

‘Pochette-taskerne’ er ikke lige så dyre, som Louis Vuitton ellers typisk er.

Om Louis Vuitton-entusiasten Marlene Dunduran

Her ses Vuitton-entusiasten Marlene Dunduran. (Foto: Marlene Dunduran )

45-årige Marlene Donduran, har været inkarneret fan og samler af Louis Vuitton siden 1989. Det har affødt mange handler, en endnu større viden og en helt særlig know how inden for det franske luksusbrand.

Marlene Donduran har ved siden af sit faste job desuden en blog, og her har hun en hel kategori, der kun omhandler Louis Vuitton, hvor hun kan nørde med ligesindede.

Hendes første Louis Vuitton-taske

Hun købte sin første taske på DBA.

– Det var en papillon, og det var i 1998. Den kostede mig 1.100 kroner, og jeg fik både kvittering og pose med. Det føltes næsten som at handle i butikken. Næsten …

Hendes vildeste Louis Vuitton-handel

– Det vildeste jeg selv har solgt var en taske, som jeg købte for 6.500 kroner. Det var egentlig en herremodel. Jeg brugte den aldrig. Jeg var lidt usikker på, om jeg nu ville af med den, men ham der skrev, var fuldstændig vild efter at få fat i den. Han endte med at tilbyde mig 27.000 kroner for den.

Denne Louis Vuitton-taske fortryder hun, hun ikke fik købt

–  Min holy grail er en ’Speedy fringes’. En speedy med frynser på. Den er alt andet end køn, men den er SÅ fed, fortæller hun.

Disse Louis Vuitton-tasker skiller Marlene Donduran sig aldrig af med:

* ’Speedy kube Paris’ – en Limited runway taske
* ’Canwan Keepall’ – med store, gule Hawaiiblomster

 

Læs også: Tasker med plads til studieting

· Mere fra samme kategori ·