Læs også:

Close
nasa planet solsystem verdensrummet (Foto: Unsplash)

NEWS: Astronomer har fundet vanddamp på anden planet

Nyheder  | 

Astronomer har fundet vanddamp på anden planet · Danmarks første CO2-neutrale kampagnefilm  · Margrethe Vestager på Instagram · Ny modetrend  – asymmetriske jeans · EM i Windsurfing Wave afholdes i Klitmøller · Dagen foto: Trump har også fokus på e-cigaretter

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Astronomer har fundet vanddamp på anden planet

For første gang har astronomer opdaget vanddamp, måske helt op til 50%, i atmosfæren på en beboelig planet (planeten K2-18b) i et andet solsystem, hvilket kunne understøtte liv. Det er forskere fra University College i London, som har gjort opdagelsen ud fra analyser af data fra rumteleskopet Hubble. Planeten er i øvrigt otte gange større end jordkloden. Det skriver Politiken.

nasa planet solsystem verdensrummet (Foto: Unsplash)
Er der liv? (Foto: Unsplash)

Læs også: Verdenskendt astronaut laver bøvser til boblevand

Danmarks første CO2-neutrale kampagnefilm

Produktionsselskabet Producedby.dk står bag den første CO2-neutrale kampagnefilm i Danmark. Filmen er optaget med udstyr drevet af solenergi, benzinbilerne er erstattet af elbiler og cykler, og forplejningen er vegetarisk. Det er Danmarks første grønne kampagnefilm, hvilket kræver, at man forpligter sig til at overholde følgende:

  • Prioritering og anvendelse af mest bæredygtige transportform: Gå, cykel, offentligt transport, elbil.
  • Transportable solpaneler til løbende opladning af batterier.
  • Tilstræber at holde langdistance møder på digitale platforme
  • Køb af CO2 neutrale el-kvoter til kontor
  • Brug af mest klimavenlige udstyr på markedet – såsom LED lys
  • Ingen plastikspild på optagelser – såsom engangsflasker og engangsservice.
  • Vegetarisk forplejning under optagelser

– Jeg er ret stolt af, at vi nu kan lave grønne film. Og vi er godt gearet til at gøre det i fremtiden. Det giver nogle benspænd i produktionen og lidt ekstra udgifter, men i langt de fleste tilfælde vil det være overkommeligt. Vores plan og forhåbning er, at 80% af de film vi producerer er såkaldte grønne film om 3 år. Det føles rigtig godt at vide, at vi passer på vores klode mens vi arbejder. Så vi er klar til flere kunder, der gerne vil gå den vej sammen med os, fortæller siger Ege Heckmann, producer og partner i Produced by. Filmen er lavet for E.On. Det skriver Ritzau.

Margrethe Vestager på Instagram

På Instagram lagde Margrethe Vestager igår billede op af sine nye “legekammerater og familie”. Det er nu offentliggjort, at hun skal være en af tre ledende næstformænd og have ansvar for det digitale område samtidig med, hun beholder titlen som konkurrencekommissær. En tung og spændende dobbeltrolle, som hun glæder sig til at gå i gang med.

Ny modetrend – asymmetriske jeans

Der har gemmen tiden været mange forskellige modetrends, og snakker vi jeans, er der her absolut ingen undtagelse. For ikke længe siden skulle jeans være med skinny legs og efterfølgende igen mere brede ben i de såkaldte mom jeans med wide-leg eller endnu brede med flair legs. Nu er der dukket en ny trend op, en trend der ses mere og mere i modebilledet, og som helt klart deler vandene. Der er tale om asymmetriske jeans, hvor det ene bukseben er smalt og det andet bredt. Det er altså en jeans med et mix af både skinny legs og wide-legs.

Måske er de asymmetriske jeans designet i kølvandet på, at det til tider kan være svært at vælge hvilken jeans man skal have på, det er ikke til at sige – men anderledes er de i hvert fald. Og spørgsmålet er så bare, om det bliver en trend der kommer til at fylde i det store modebillede eller om det blot var en mikrotrend, der snart er glemt igen.

Celine Dion har i hvert fald taget trenden til sig, og hoppede i sommers i et par af de asymmetriske jeans til Haute Couture Fashion Week i Paris. Her stylede hun de specielle jeans med masser af pels og fjer, der selvfølgelig matcherede med de lyderøde nuancer. Det skriver today.com

Læs også: Mode: Sådan forlænger du sommeren

EM i Windsurfing Wave afholdes i Klitmøller

Den europæiske windsurfing elite er på vej til Klitmøller, hvor de fra tirsdag skal dyste om EM i Windsurfing Wave Performance. Dermed vender de internationale surfkonkurrencer tilbage til Cold Hawaii efter et par års pause.

Sidst Cold Hawaii lagde kyst til et internationalt surfstævne var i 2017, hvor man sammen med København, afviklede ISA World SUP & Paddleboard Championships. Nu gælder det så 2019 IFCA WAVE EUROPEANS, der starter på tirsdag i den kommende uge og slutter mandag den 23. september i Klitmøller.

– IFCA er glade for igen at kunne præsentere Europamesterskaber i Windsuring Wave i Europa. Vi er overbeviste om, at det er vigtigt at give europæiske atleter, både mænd, kvinder og de helt unge atleter, mulighed for at konkurrere ved et IFCA Wave European Championship. Vi er taknemmelige for, at Thisted Kommune, Sparekassen Thy og SparInvest samt Friends of Cold Hawaii har muliggjort Europamesterskaberne i Danmark, udtaler Ruben Petrisie, IFCA Class President.

windsurfting vand klitmøller em (Foto: Dennis Engblad)
På tirsdag starter EM i Windsurfing Wave Performance i Klitmøller. (Foto: Dennis Engblad)

Læs også: Der skal du prøve at windsurfe

Dagen foto: Trump har også fokus på e-cigaretter

Læs også: Sundhedsstyrelsen fraråder e-cigaretter

· Mere fra samme kategori ·