Læs også:

Close
Savn, pige, ked af det, følelser, savne, trist, græde

Klumme: Kvartlivskrisen

Mit liv  | 

Klumme: Kvartlivskrisen – et sted mellem børn, bolig, beskæftigelse og bajere

Hvem skal jeg være? Hvad skal jeg være? Hvordan kommer jeg derhen, og hvornår skal det ske?
Hvis du, ligesom jeg, er et sted i 20’erne, kan du sikkert nikke genkendende til ovennævnte spørgsmål. Spørgsmål der alle kredser om livet – eller rettere voksenlivet.

Selv er jeg rundet de 25 somre. Et kvart århundrede, som er meget sigende, da jeg tilmed befinder mig i en kvartlivskrise. Jeg har hverken børn, egen bolig eller beskæftigelse. I stedet drikker jeg bajere, bor til leje, og har konsekvent økonomiske kvaler sidst på måneden, når SU’en ikke rækker længere. Med andre ord er jeg langt fra at leve et ansvarsfuldt og succesrigt voksenliv. Omvendt føler jeg mig for gammel til at feste hele tiden, danse på borde natten lang, være økonomisk afhængig af mine forældre og hænge plakater på væggen uden ramme.

Nok er krisen ikke nået ud på et punkt, hvor jeg i ren afmagt har barberet alt håret af, men alligevel befinder jeg mig i, hvad jeg selv vil kalde et klassisk Britney-dilemma: ”Not a Girl, Not Yet a Woman”.

Det klassiske Britney-dilemma: “Not a Girl, Not Yet a Woman”.

På barselsvisit med tømmermænd

Forleden var jeg på barselsvisit hos min jævnaldrende veninde. Alt imens hun sad med baby i favnen, havde jeg ondt i håret efter at have drukket et par glas for meget til en fest, jeg var til aftenen forinden. Ind ad døren kom en tredje veninde, som lige har afleveret speciale og allerede har landet sit første job. Voksne fuldtidsjob vel at mærke.

Her sad jeg med ondt i hovedet, uden børn og beskæftigelse og kun langvarige udsigter til samme. Da snakken faldt på mig og mit liv, kunne jeg ikke lade være med at føle mig som en fiasko. Det eneste tilnærmelsesvis voksne input, jeg kunne bryste mig med, var, at jeg for nyligt er flyttet sammen med min kæreste.

Da jeg for måneder tilbage annoncerede, at jeg skulle slå pjalterne sammen med min udkårne til selv samme og daværende gravide veninde, fik jeg responsen ”nå, jamen så sker der da også noget voksent i dit liv”. Selv om kommentaren var kærligt ment, kunne jeg ikke lade være med at opfatte den som en kritik. Fiasko-følelsen kom igen over mig i kombination med, at følte mig provokeret over at få målt mit værd ud fra, hvor mange hakker jeg kunne sætte på voksenlisten. Særligt fordi at jeg på ingen måde har lyst eller er klar til at sætte de hakker. Ikke endnu.

mor og datter (Foto: Pexels)På barselsvisit – uden job og med tømmermænd. (Foto: Prexels) 

Det stressende ord ”at burde”

Personligt er jeg af den overbevisning, at ungdommen er et så kortvarigt øjeblik i livet, at jeg ikke altid kan forstå mig på, hvorfor nogen måtte ønske at forkorte den yderligere. Jeg forsøger at overbevise mig om, at jeg ikke har travlt, og at det hele nok skal flakse sig, når jeg selv er klar til det.

Men dette mantra forstyrres af presserende spørgsmål, som jeg samtidig føler mig nødsaget til at blive konfronteret med.

Eksempelvis at min fertilitet daler i takt med min alder, at jeg ikke har et uendeligt antal SU-klip, og at det måske snart er på tide at få oprettet den pensionsopsparing. At jeg burde networke noget mere, få mig et relevant studiejob og investere mine småøre frem for at fyre dem af i fredagsbaren. At jeg generelt burde være mere “fremtidsfornuftig” og få styr på mit shit og stoppe med at te mig som en evig teenager.

Netop sådan nogle spørgsmål er kendetegnet ved den såkaldte kvartlivskrise.

Den almenkendte midtvejskrise, som typisk rammer i 50-årsalderen, er karakteriseret ved at være et midtvejsbrud til det, man er blevet. Derimod handler kvartlivskrisen om, at man endnu ikke er blevet til noget. I forlængelse heraf presset om, at man snart burde blive til noget og for så vidt, at man burde få styr på noget.

Idé klog iværksætter tanker tænke
Det “at burde” kan rejse mange bekymringer og spørgsmål. (Foto: Pexels)

Kvartlivskrisen gav mig fred i krisen

Min personlige krise har fyldt meget over længere tid. En årrække efterhånden. Jeg har længe haft svært ved at finde min hylde i voksenlivets ræs og finde en ligevægtig balance mellem at lyste og at burde. Noget som ofte har resulteret i en overvægt at lyst efterfulgt af en omfattende og nærmest kronisk dårlig samvittighed. Men med tiden har jeg åbnet op for mine mange fremtidsfrustrationer, nostalgien over ungdommens ophør og samvittighedskvaler om nutiden. Da mine tanker ikke længere var et tabu, fandt jeg til min store overraskelse og lettelse ud af, at mange i min omgangskreds kæmper med samme problematik.

For nyligt mødtes jeg med en gammel studieveninde, som sidder i samme situation.

Snakken kørte over kaffen, og vi kunne nikke genkendende til hinandens ståsted og problematikker. Hun oplyste mig om, at det, vi går og bakser med, faktisk er en anerkendt problematik, som ovenikøbet har et navn – den såkaldte kvartlivskrise. Jeg var helt paf og blev omgående ramt af en form for lettelse. Som om at jeg nu kunne sætte en diagnose på mig selv og mine mange skrupler og afmystificere de tanker, jeg ikke helt kunne blive klog på. Og vigtigst af alt at jeg ikke er alene. Langt fra.

venner, veninder, bff
Husk, at du ikke er alene i din kvartlivskrise. (Foto: Unsplash)

Så hvis du, kære læser, også bliver ramt af fiasko-følelsen, fremtidsfrygt, stress og jag, fordi du hverken er ung eller voksen eller har børn, bolig og beskæftigelse. Du er måske tæt på, langt fra eller et sted derimellem. Uanset er du heller ikke alene. Alene den viden håber jeg, der kan give dig lidt ro i sindet og fred i krisen …

Læs også: Gode råd til hvordan du kommer videre med din jobkrise. 

· Mere fra samme kategori ·