
Septemberfund: Så er der beauty-nyheder til dig
Velkommen til september og årets første efterårsmåned med masser af nyt på beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beauty-nyheder, som jeg gerne vil dele med jer
Tid til ny duft
Jeg har altid sværget til CALVIN KLEIN’s dufte, og nu introducerer Woman Eau de Parfum Intense, der bærer signaturduften CALVIN KLEIN WOMEN’s DNA og tilføjer unikke noter, der intensiverer duftens struktur for en favnende, stærk, træagtig blomsterbuket. Der er en kombination af klare og tindrende appelsinblomster og kardemomme øverst i duften, sensuel og blid viol og jasmin i hjertet, og en træagtig kropsnote af sandeltræ og patchouli føjer hver deres til duftens helt egen DNA, hvilket giver en dynamisk og intens duft. Fås fra 2. september.
Calvin Klein Woman Intense-duft, 630 kr. for 50 ml., fås i større parfumerier og Illum og Magasin.
Den bedste pudder EVER
Det er sjældent, jeg sådan kan falde på halen over en setting powder. Men den her – jeg ELSKER den. Den er helt ny, men jeg var så heldig allerede at teste den i juni, da jeg fik præsenteret efterårets YSL-nyheder.
YSL All Hours Setting Powder er et lille magisk produkt. Man tænker først – HVID – “jeg vil ikke se bleg ud”. Men no worry den får ikke en til at ligne en Geisha. Konsistensen er så fin, let og lækker, og den giver bare sådan et transparent look og en hud med en fin og naturlig finish. Pudderet absorberer også overskydende talg og olie, hvilket gør at bruger du foundation holdes den mat hele dagen.
YSL setting pudder, 415 kr., fås i stormagasiner og udvalgte Matas
En god tørshampoo
Jeg har noget med tørshampooer. Har prøvet rigtig mange. Ville så gerne elske. Men synes altid jeg ender med at være irriteret på dem eller synes de nærmest klasker håret mere – i hvert fald efter ½ dags brug. Men nu tror jeg, jeg har fundet løsningen. Og det er den længe ventede fra Moroccanoil, som man har kunne købe i udlandet, men først nu er godkendt hertil. Den fås i to varianter, den ene let brun og den andet anelse lyserød/lilla i farven (til blondiner og gråhårede). Den er virkelig god. Og jeg er ikke blevet uvenner med den endnu. Den eliminerer også de gule toner, som jeg gerne vil have væk. Og den er god første dagen, men faktisk også anden dagen. Der kan man lige varme “den op med føntørreren”. Der er risstivelse i, der absorberer hårets olie, men håret hverken bliver stift eller klistret. Det føles faktisk bare rent og silkeblødt.
Tørshampoo Moroccan oil, 219 kr., Moroccanoil.com/dk
En fin contour palette
E.l.f. Contour Palette har fire farver, der passer fint til nordisk hud, der harmonerer perfekt sammen. Farverne kan let blendes sammen på huden, hvilket efterlader et pænt resultat. Samtidig har farverne en god konsistens og drysser dermed ikke.
Der er en del pigment i farverne, der gør det let og hurtigt at skabe den kontur og de skygger man ønsker. Det skal dermed ikke bruges særlig meget, før at man kan se, hvordan farverne indrammer, fremhæver og nedtoner de forskellige områder i ansigtet. Den er god til dig, der ikke har så store erfaringer med cotouring, da den er let at bruge.
Contour palette fra e.l.f., 84,95 kr., www.matas.dk
The great – moisturizer
Den nye creme fra Elizabeth Arden er en alt-i-en multitasker, der plejer din ansigtshud. Den er meget mere end blot en almindelig dagcreme og mere end en almindelig solcreme – et alt-i-et-produkt til enhver situation. SMART. Great 8 beskytter mod alt lige fra sollys til blåt lys, (der er bredspektret SPF35 i). Med 8-i-1 dagcremen får man faktisk otte fordele i ét enkelt produkt.
1. Beskytter mod solens skadelige stråler, blåt lys og infrarødt lys og forurening, 2. Fugter, 3. Renser, 4. Lysner, 5. Modvirker, at huden glinser. 6. Passer til alle hudtyper. 7. Den semitransparente og lette gel smelter let ind i huden. 8. Efterlader ikke en hvid film, som en almindelig solcreme.
Arden Great 8 moisturizer, 349,95 kr., www.matas.dk
Lækker børste til vådt hår
Når man har langt hår, kan man næsten gå i ekstase, når man finder en god børste, der ikke gør ondt, når det våde hår skal reddes ud. Denne Wet Hair Brush fra Björn Axén er både god til udredning og føn, og den kan bruges både i vådt og tørt hår. Den er perfekt til føntørring, da børsten har lufthuller, der optimerer tørringsprocessen. Det fleksible børstehoved og de bløde pigge behandler hårbunden nænsomt og behageligt. Det værdsættes.
Björn Axén wet hair børste, 199,95 kr., www.matas.dk
Tillykke med de lækre læbestifter
NARS har 25-års fødselsdag, og det fejres med endnu flere lækre og ikoniske læbestifter. Nu er der 72 farver at vælge imellem. De er bløde, farveintense og holdbare i smukt matsort design med det kendte hvide logo. Der er både passionsfrugt- og moringaolie i. Og så er der så mange fine farver, at det næsten er det sværeste valg at foretage.
NARS læbestift, 215 kr., fås i Sephora-butikkerne og ILLUM fra 2. september
Et nyt Maria Nila favorit-produkt
Den nye Cleansing Powder fra Maria Nila indeholder risstivelse, der absorberer fedt, naturlige olier og produktrester, så håret syner friskt og rent. Den giver en mat finish og er perfekt til at give håret en “hviledag” fra hårvasken. Vi sparer dermed både vand og tid – hurra. Cleansing Powder kan også bruges forebyggende, for eksempel inden en lang dag eller før træning for at forhindre fedtet hår.
Det er vigtig at følge instruktionen: Ryst flasken inden brug og påfør produktet i tørt hår nær hårrødderne. Masser let ind ved hovedbunden for et naturligt og rent resultat. Den er 100% vegansk og parabenefri og emballagen er lavet af genbrugspapir. Husk at beskytte dit når, når du påfører, da det hvide pulver hurtigt kan sprede sig.
Maria Nila cleansing powder, 179 kr., www.marianila.com
Jeg elsker øjencremer – og denne ekstra meget
Filorga NCEF Reverse Eye er en dyr sag – men Gud hvor er den også lækker. Den er netop på vej ud i butikkerne. Det er en multi-korrigerende øjencreme, der giver friskere, glattere og fastere øjenomgivelser samtidig med, at den korrigerer for rynker, manglende fasthed og udstråling, mørke rande samt poser. Bliver det bedre. NEJ. Duften og konsistensen er som altid i Filorgas produkter den mest lækreste.
Filorga NCEF Reverse Eyes øjencreme, 625 kr., fås i Illum, Magasin og og udvalgte Matas.
Nærmeste forhandler: 40 23 19 29
En god (og pæn) universal balm
Glossiers lille balm dotcom er ikke alene pæn i sin enkelhed (som alle deres produkter) men den er også en god lille “hjælper” som både er en læbepomade men også salve, der udover pænheden også kan redde alt fra tørre læber, neglebånd, albuer eller lige fiksere brynene. God at have med på farten og med lang holdbarhed. Den er uden duft og ‘cruelty free’.
Glossier balm dotcom, 90 kr., www.glossier.com
Levende mælkesyrebakterier
Jeg var til spændende foredrag med folkene bag Bak Probiotic skincare. Et nyt og innovativt dansk firma, som forsker i bakterier og som på kort tid er kommet utrolig langt. Så langt så de faktisk nu starter med at lancere tre beauty-produkter her i september.
Det er nørderi på et højt niveau. men sygt spændende. De sidste 10 år har der været så meget snak om tarme og mælkesyrebakterier. Et område, som har været både overset og undervurderet. Men heldigvis forskes der nu meget mere i disse områder, og vi ved nu, at mælkesyrebakterier er lige så vigtige for huden som for tarmen.
Der er tre produkter i serien, men jeg vil koncentrere mig om den ene olie. Efter at vi i måske 80 år har været bange for bakterier, har forskning nu vist, at bakterier er godt. Faktisk vejer bakterier på mennesker op til to kilo. Vildt. Og langt størstedelen af disse bakterier gør faktisk noget godt og vigtigt for os. 20 % af de bakterier vi har på os sidder på og i huden. Bak Skincare er det fjerde mærke i hele beautyverdenen (ret godt gået), der bruger aktive levende bakterier i deres produkter. Day care olien er med jojoba- og mandelolie og så – ja levende bakterier. Den er super lækker og dufter let. Den trænger hurtigt ind og er med til at give dig en smukkere og mere ensartet hud. Har du en hud i ubalance, problemer med irritation eller kløe, rødme, tørhed eller bumser er den ekstra god, idet de levende mælkesyrebakterier formår at genskabe den sunde balance i huden.
Bak olie, 399 kr. (intropris eller 699 kr.), www.bakskincare.dk
De pigede til håret
HairLust Hair Rings er skånsomme hårelastikker, der passer til alle hårtyper. De holder håret på plads hele dagen uden at efterlade mærker på håret, skade lokkerne eller give dig hovedpine, og så er de nemme at få ud af håret og efterlader håret uden filtrede knuder. Og så er de mega girly og pigede. De kommer i pakke med 3 hårelastikker, én transparent og to i friske lyserøde nuancer.
Hair rings, 29 kr., wwwthehairlust.com
Detox og hydrate facial mist
Grown Alchemist Detox Hydra-Mist, Phto-Peptide-1, Tri-Hyaluronan Complex, Anti-Blue Light (MEGET langt navn) er en super lækker facial mist, der er et perfekt ”back to work” produkt, hvor skærmtiden øges og vi dermed eksponeres endnu mere for det blå lys. Den giver øjeblikkelig og intens fugt samt fastere og glattere hud, mens den beskytter mod skadelige virkninger fra frie radikaler genereret af blåt lys. Duften er som altid med deres produkter så super lækre og “rene”.
Spray på ansigt, hals og décolletage. Om morgenen på ren hud og i løbet af dagen – også over makeup – for et øjeblikkeligt boost af fugt og detox med udglattende effekt. Perfekt, når man bruger meget tid foran smartphone, tablet eller computer – men også genial som et forfriskende boost på flyrejser.
Grown Alchemist facial mist, 230 kr., forhandles i Magasin og hos udvalgte livsstilsbutikker.
Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 40 23 19 29
Ginseng til ansigtet
Jeg elsker denne serie fra Clinique med ginseng. GinZing™ Ultra-Hydrating Energy-Boosting Cream med sinseng & “Coffee 5” er ren forkælelse til din hud. Det er en ultrafugtgivende (op til 72 timer holder den) og plejende creme, der indeholder ginseng- og kaffebønneekstrakt, der giver huden fornyet energi og vitalitet. Huden får øjeblikkeligt en frisk, sund og strålende glød, som vitterlig kan ses. Det er noget, man påskønner, når efteråret er på vej og solens stråler bliver mindre. Pris er også helt okay …
Clinique creme, 195 kr., www.magasin.dk
Den perfekte eyeliner
Indrømmet det kræver liiiidt øvelse. Så gør det FØR festen, hvor du vil så absolut stunning ud. Men den er ikke svær at påføre, kræver bare et par ganges øvelse. IT Cosmetics Superhero Liner er udviklet i samarbejde med plastikkirurger, giver dig SUPERKRÆFTER (eller næsten) og øjeblikkelig definition i bare ét strøg – hvad enten du vil skabe en smal eller tyk linje, eller cat-eye-effekt.
I modsætning til almindelige linere med filtspids leveres denne linerpen med en unik IT Cosmetics Heavenly Skin-børstehårspids, der ikke deler sig, og som giver en præcis og nem påføring. Den er som en bonus fyldt med vippefremhævende superingredienser såsom peptider, kollagen, biotin, keratin og kaolinler samt IT Cosmetics’ patentbeskyttede Elastic Stretch No-Skip Technology og en Triple Black Pigment Complex. Superhero Liner giver en supermættet, supersort, superfejlfri linje, som ikke tværes ud eller smitter af, og som går i ét med dine vipper! Bedre bliver det da ikke.
It Cosmetics eyeliner, 184,95 kr., www.matas.dk
Den smukke duft
Ikke alene er flakon absurd fin men den nye duft fra Le Couvent dufter også super godt. Der er netop kommet nye duftvarianter i Le Couvent, men det er Heliaca (Ørnens styrke) som jeg har tabt mit hjerte til. Den er inspireret af den europæiske kejserørn og har toner af lækker træ og varme krydderier (som ingefær og kardemomme) samt oud i sig. Den er med 85 % naturlige ingredienser og er 100 % vegansk og udviklet i Grasse i Frankrig, som jo er kendt som ‘parfumebyen.
Le Couvent duft, 365 kr. for 50 ml., fås i Magasin
Læs også:
Indretning med IKEA’s nye kollektion