Læs også:

Close
tærte tøm køleskabet-tærte stop madspild (Foto: MY DAILY SPACE)

Opskrift: TØM køleskabet-tærte

Mad  | 

Det lyder måske sådan lidt usselt – eller adrrrr. Men tærte er en nem måde at få opbrugt de små rester, man ofte har af det ene eller andet. Her får du min opskrift på en ‘tøm køleskabet-tærte’

Det geniale ved denne ret er også, at den rent faktisk kan være ret billig at lave. Det kan jeg jo også godt lide. Og så smager den også ganske godt. Det smarte ved det er, at det jo er ens eget køleskab, der skal tømmes, så det (forhåbentlig) er ting, man rigtig godt selv kan lide, der ligger derinde. Dermed er man jo også smagsmæssigt sikker på, at det falder i ens egen smag.

tærte tøm køleskabet-tærte stop madspild (Foto: MY DAILY SPACE)
‘Tøm køleskabet-tærte stop er både lækker, nem og billig at lave. (Foto: MY DAILY SPACE)

Det skal du bruge

Du kan jo NÆSTEN komme hvad som helst i. Det vigtige i det her er, at det er noget du kan lide, og som du måske har lidt tilbage af, og som du ikke rigtig ved, hvad du skal gøre ved.

Jeg købte en pakke færdig tærtedej i Irma til 10 kroner – den var sat ned, da datoen udløb 2 dage senere, hvilket jo er fuldstændig ligegyldigt, når jeg skulle hjem og bruge den med det samme.

Men brug nu det JEG har kommet i bare som inspiration, og så prøv dig frem.

Ingredienser
En pakke færdig tærtedej
3 æg
halvdelen af en 1/4 piskefløde
lidt under en deciliter mælk
halvt bæger creme cremefraiche (gerne 38%)
2 fed hvidløg
Ingredienser fortsat
håndfuld edamamebønner
1/3 rød peber i tern
håndfuld stegt kyllingbryst i små tern
lidt revet eller hakket parmesan
4 stykker pancetta
krydderier som du kan lide – jeg brugte karry, chili, salt og peber

Til servering kan du bruge lidt cremefraiche med lidt hvidløg eller karry i. Lidt salat, grønne bønner, et stykke brød eller hvad du nu har lyst til.

tærte tøm køleskabet-tærte stop madspild (Foto: MY DAILY SPACE)
Er du sulten og har travlt, kan du stadig nå at lave denne her.  (Foto: MY DAILY SPACE)

Bruger du det, jeg har brugt, så tager den cirka 10 minutter at lave. Det er da til at overskue.

Sådan gør du

Stil ovnen på 175 grader.

Start med at komme æg, fløde, mælk og cremefraiche i en skål og piske det let sammen.

Kom tærtebunden i en form. Prik lidt huller i den med i gaffel.

Tilsæt krydderier og hvidløgene i æggestanden, og hæld det over dejen.

Dernæst fordeler du de øvrige ting – men gem pancettaen, den skal på til sidst.

Mine edamamebønner var frosne. Så jeg kom dem i en skål, hældte kogende vand over, siede vandet fra, og lagde dem over i en ny skål med køkkenrulle under, så de ikke var våde, når de blev blandet med det øvrige.

Som sagt kom nogle stykker pancetta på til sidst. Du kan også bruge bacon istedet, der er bare mere smag ved den italienske udgave.

tærte tøm køleskabet-tærte stop madspild (Foto: MY DAILY SPACE)
Så er der snart tærte. (Foto: MY DAILY SPACE)

Kom tærte i ovnen og bag den cirka 35 minutter. Synes du, den skal have lidt mere farve, så giv den lige et par minutter på 185 grader.

Stik i midten af tærten for at se, om der sidder noget fast på gaflen – gør der ikke det, så er den klar.

Læs også:

Indret med kurve

Kurv i metal med flaskerJulekurv Flettet kurv med blomsterBrændekurv kurve indretning (Foto: Pixabay)

· Mere fra samme kategori ·