Læs også:

Close

Havtornmåne

Mad  | 

Havtorn kaldes Nordens citron. Nu er der kommet en rigtig mobbedreng af en bog fyldt med lækre opskrifter. Og det gode er, at du ikk behøver en busk, de kan også købes på frost. Her får du opskriften på havtornmåne

Hvem kender ikke den gode gamle citronmåne? Elsket og hadet. Men indrømmet – smager jo egentlig helt okay. Nu får du muligheden for at lave en helt ny variant af den kendte kage. Her bare med havtorn. Kan klart anbefales. Opskriften er fra bogen ‘Havtorn’ af Kim Gravenhorst og Jacob Ljørring.

Havtorn 2 / 2015Jacob Ljørring www.godebilleder.dk
Havtorn er både smuk og smager skønt. (Foto: Jacob Ljørring)

Start med at lave dette

Ingredienser

1 kilo havtorn
1/2 liter vand

Kom havtorn i en gryde og tilsæt vand. Bring det i kog og lad simre i et par minutter.

Lad saften stå og køle af i gryden og hæld den over i en sigte. Når væsken er løbet igennem, presset saften ud af bærrene med en dejskraber.

Opbevar saften på skoldede glas eller flasker i køleskab, så den kan holde nogle uger. Det kan dog også fryses ned.

De resterende skaller og kerner hældes i en blender og blendes fint. Er de for tørre til at blende tilsættes lidt af saften. Det kan også sigtes, hvis man ikk vil have rester af kerne med. Pureen holder kun et par dage på køl, og kan også med fordel fryses ned i mindre portioner – for eksempel i en isterningbakke.

Det skal du bruge

Der bliver cirka 10 stykker kage

Ingredienser

1 vaniljestang
200 gram sukker
200 gram blødt smør
3 æg
200 gram mel
1½ teske bagepulver
½ deciliter havtornsaft
3 spiseske havtornpuré

Pynt
225 gram flormelis
3 spiseske pasteuriseret æggehvide
1 spiseske havtornpuré
eventuelt lidt råsyltede havtorn
Havtorn 2013 / 3. optagedag 22.06.2015 Copyright Jacob
Så er der citronmåne – nåh nej havtornmåne. (Foto: Jacob Ljørring)

Sådan gør du

Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab marven ud og mos den sammen med lidt af sukkeret.

Rør smør, sukker og vanilje sammen.

Rør æggene i et ad gangen og vend melet i sammen med bagepulveret.

Tilsæt havtornsaft og puré og rør det sammen.

Kom dejen i en smurt springform på 22 cm i diameter.

Bag kagen nederst i ovnen på 175 grader i ca. 50 minutter.

Stik en strikkepind i kagen, hvis der hænger rå dej på den, skal den bage lidt længere.

Pisk flormelis, æggehvide og puré sammen.

Fordel glasuren på den afkølede kage og lad glasuren stivne, inden kagen skæres i passende stykker.

 

Sådan ser bogen ud. Den kan også købes på www.muusmannforlag.dk

 

Havtorn 3_forside bog havtorn vitamin linser blomkål beluga (Foto: Jacob Ljørring)

 

Læs også:

 

Spicy kikærter

Spicy kikærter gurkemeje (Foto: Thomas Hergaard)

· Mere fra samme kategori ·