Læs også:

Close
Chocolate_Oat_Cookie_Sandwiches is dessert vegansk (Foto: Little Green Kitchen)

Cookie-issandwich med chokolade og hindbær

Mad  | 

Bogen ‘Little Green Kitchen’ er netop kommet, og her får du opskriften på de lækreste cookie-issandwich, som du selv kan lave

Vegetarmad kan være fantastisk at spise, hvis man ellers har fantasien til at sætte de rigtige ting og ingredienser sammen. Her har vi fået hjælp af David Frenkiel og Luise Vindahl, der står bag den lækre bog, der både er god for familier med små børn, men også for alle, der bare vil lave lækker vegetarmad og som mangler inspiration. Her får du opskrift på de lækreste sookie-issandwich med chokolade og hindbær.

Chocolate_Oat_Cookie_Sandwiches is dessert vegansk (Foto: Little Green Kitchen)
Så er der dømt lækkert cookie med is. (Foto: Little Green Kitchen)

Opskriften giver 15 cookies = 8 sandwich. Den tager ‘aktivt’ 20 minutter at lave – i alt 1 time. 

Det skal du bruge

Chocolade- og havregrynscookies
200 gram havregryn,
65 gram boghvedemel,
sigtet 3 spiseske chiafrø,
4 spiseske kakaopulver, sigtet
½ teske havsalt
100 gram jomfru kokosolie eller usaltet smør,
smeltet 1¼ deciliter ahornsirup
4 spiseske mælk efter eget valg

Hindbær-nicecream
2 frosne bananer (250 gram),
skrællet inden frysning og skåret i skiver,
125 gram frosne hindbær,
2½ deciliter kokosfløde (eller fløde 50 %),
¼ teske pebermynteessens (kan udelades)

Her har du de bedste og nemmeste veganske cookies, vi har udviklet indtil nu. De smuldrer ikke så meget som andre veganske cookies, så derfor er de perfekte til is-sandwich. Du kan selvfølgelig bruge en hvilken som helst færdigkøbt is, men vi syntes lige, du skulle have den her superhurtige og nemme opskrift med tre ingredienser, der er færdig på tre minutter. Den kræver ikke nogen ismaskine og smager for vildt!

Sådan gør du

Til opskrifter, hvor der bruges to bageplader, giver varmluft den mest jævne varmefordeling.

Varm ovnen op til 200° eller 180° varmluft og smør to bageplader eller læg bagepapir på dem.

Rør havregryn, mel, chiafrø, kakaopulver og salt sammen i en stor skål.

Rør resten af ingredienserne i og sæt dejen til side i 30 minutter, så den kan tykne, mens du rører i den nu og da for at undgå klumper.

Tril dejen til 16 kugler, hver på cirka 35 gram.

Læg dem på bagepladerne og tryk på dem, så de bliver til 8 centimeter store cirkler.

Bag dem i 15 minutter, eller til de er gyldne og sprøde.

Når de er færdigbagte, tages de ud af ovnen og sættes til side for at køle helt af på en rist.

Opbevar dem i et lufttæt glas eller tilsvarende beholder ved stuetemperatur i op til en uge.

Hindbær-nicecream: Kom bananer, hindbær, halvdelen af fløden og pebermynteessensen (hvis du bruger det) i en foodprocessor eller blender og kør, til blandingen er jævn og cremet.

Stop og skrab om nødvendigt blandingen ned fra siderne og tilsæt mere fløde, hvis den er for tyk.

Kom den i en lufttæt beholder og sæt den i fryseren.

Sammenlægning: Tø hindbær-nicecreamen en smule op.

En hjælpende hånd:
Hvis børn er med, så lad dem trille 16 kugler af cookiedejen og lægge dem på bagepladerne. Med lidt vejledning og/eller opsyn kan børnene selv klare de forskellige trin i is-opskriften.

Læg to cookies sammen med hindbær-nicecream imellem og glat kanterne.

Gentag med resten af cookierne og hindbær-nicecreamen.

Spis dem straks eller opbevar dem i en lufttæt beholder i fryseren og tø dem en lille smule op før servering.

 

 

Bogen ser således ud:

bog spinat hytteost vafler little green kitchen (Foto: David Frenkiel)

 

Læs også:

Moringa – en superfood

 


· Mere fra samme kategori ·