
Takeaway-hacks til alle dovne hunde
Vi ved det godt. Det er liiiidt til den dovne side. Men sådan er nogen dage også bare. Her får du fire takeaway-hacks, som er perfekte til sommerdagen, hvor du bare ikke gider bevæge dig
Ah, jeg kunne godt drikke en kold øl
Hvorfor har man mest lyst til en kold øl, når man ikke har nogle i køleskabet, og hvorfor løber man altid tør for forsyninger, når festen er på sit højeste? Det ved vi selvfølgelig ikke. Men vi ved, at ingen behøver at tørste eller forlade festen for at cykle i den nærmeste DøgnNetto tre kilometer væk. Du kan nemlig bestille hos 7-Eleven via Just Eat døgnet rundt, så kolde drikkevarer og øvrige forsyninger til festen kan blive leveret lige til din dør. Smart og MEGET dovent.

Revitaliser dine pizza left-overs
Et vaskeægte first world problem. Du har bestilt pizza, og der er noget til overs. Du glæder dig allerede til runde to i morgen, men hvordan kan du egentlig få det optimale ud af dine himmelske left-overs?
De fleste giver nok bare pizzaresterne en tur i mikrobølgeovnen, men det resulterer ofte i en gummiagtig konsistens eller en knastør pizza. Hvis pizzaen skal være top notch på andendagen, er tricket at varme den op i en stegepande.
Tag en dyb stegepande, med slip let-bund, og varm den op til medium varme. Smid nogle slices på panden, kom et par dråber vand ved og dæk til med et låg eller sølvpapir. Det er vigtig at få dækket panden til, for ellers risikerer du, at ost og toppings ikke får nok varme. Lad pizzaen varme, indtil osten bobler let.

Hvem henter bland-selv-slik?
I har allerede smidt jer på sofaen og fundet den film eller serie, I skal se, og nu melder den uundgåelige trang til bland-selv-slik sig. Selvom I tidligere blev enige om, at I skulle skære ned på sukkeret, virker det nu pludselig utænkeligt at gå så meget som en time mere uden at få chokolade, vingummi og lakrids i én stor pærevælling.
I har fortrudt. Selvfølgelig skal I have bland-selv-slik alligevel. Men så følger den evindelige diskussion. Hvem henter? Og her kommer den gode nyhed. I behøver faktisk ikke slå sten-saks-papir om, hvem der skal samle sin søndags-tunge krop op fra sofaen, for I kan få bland-selv-slik leveret lige til døren. Ja, det findes også som takeaway, og det er tæt på genialt.

Pizzabakke be gone
Vi kender alle problematikken. Efter at have nydt en lækker pizza eller to, står man tilbage med tomme pizzabakker, som fylder i køkkenet, og en tur ud til skraldespanden virker helt uoverskuelig. De fleste har nok forsøgt at presse en pizzabakke ned i skraldespanden i køkkenet og ved, at det blot ender med frustrationer og revne skraldeposer, hvor kaffegrums vælter ud.
Med et simpelt trick kan pizzabakkerne sagtens være der. Du giver bare pizzabakken en tur under vandhanen – og vupti. Den er blød som smør og kan foldes sammen, så den ikke fylder mere end en mælkekarton. Smart …
Læs også: