Læs også:

Close
madspild frugt sommer bananer melon party (Foto: Unsplash

Sådan undgår du madspild i sommervarmen

Mad  | 

Vil du redde verden? Så stop dit madspild. Den globale produktion af fødevarer er ifølge FN verdens tredjestørste CO2-udleder, og en tredjedel af al verdens mad går ifølge FN til spilde – mad, som bliver groet og produceret til ingen verdens nytte

Vi kan derfor gøre en stor forskel for klimaet, ressourcerne og kloden ved at mindske vores madspild. Mindre madspild er ifølge flere danske undersøgelser blandt de absolut populære tiltag blandt danskerne for at mindske eget CO2-udslip og hjælpe klimaet. Ifølge Paul Hawken, som er en af USA’s fremmeste miljøforkæmpere og hovedmanden bag Project Drawdown, som er verdens hidtil mest omfattende forsøg på at vise de mest realistiske klimaløsninger, ligger indsats mod madspild på tredjepladsen over verdens 10 bedste klimaløsninger.

Men du kan også gøre en forskel her om sommeren. Så her får du lidt gode råd, så du ikke skal smide mere end højest nødvendigt ud.

Gode sommerråd

Anne Marie Fogh Larsen og Kirsten Høgh Fogt er undervisere på Suhrs Højskole og er ambassadører for forbrugerbevægelsen ‘Stop Spild Af Mad’. De har formuleret gode råd om at undgå madspild i sommervarmen:

Hurtigt fra butik til køkken:

✔ Tag eventuelt kølelementer med, når du handler og pak dine frost- og kølevarer ned ved dem. Dette er især godt, hvis du har lang transport mellem butik og dit køkken.

✔ Pak dine indkøb ned med omtanke – sørg for at kølevarer og frostvarer pakkes sammen.

køleskab mælk køkken (Foto: Unsplash
Hvor meget har du i dit køleskab? (Foto: Unsplash

Køkkenhygiejne:

✔ Vær ekstra opmærksom på den generelle køkkenhygiejne – lav den ”sommerstram”, for eksempel ekstra fokus på adskillelse af urene og rene råvarer.

Selina Juul madspild stop mad(Foto: Josephine Amalie Moldow)
Selina Juul der står bag ‘Stop Spild Af Mad’ er selv gået i køkkenet. (Foto: Josephine Amalie Moldow)

Kend dit køleskab

At have styr på køleskabet kan gøre en verden til forskel på, hvor meget du smider ud.

✔ Sørg for at dit køleskab har den korrekte temperatur: maksimum +5 grader C (fryseren skal være på -18 grader C).
✔ Stil dine ældste fødevarer forrest.
✔ Hold orden og ryd op.
✔ Pak råvarer og mad hensigtsmæssigt ind.
✔ Brug dine råvarer og restemad op.

mad lime broccoli grøntsager (Foto: Unsplash)
Tænk dig om i sommervarmen. (Foto: Unsplash)

Læs også: Selina Juul

Udendørs spisning

Der findes ikke noget bedre end at spise udendørs. Men her kan du også gøre en forskel. Små men vigtige elementer der tilsammen er med til at reducere madspild.

✔ Når du spiser udenfor (for eksempel picnic, grillture) – så medbring kun den mængde mad, som du ved bliver spist. Kend dine portionsstørrelser – vi spiser cirka 500 gram mad til et måltid.
✔ Er du i tvivl om der er mad nok, så medbring ekstra brød.
✔ Brug din køletaske både til transport og til opbevaring.
✔ Brug en lille parasol til at skabe skygge.
✔ Hvis du ikke har køleelementer med mere – så brug våde aviser til at holde tingene koldt.
✔ Morgenbordet i solen – det er dejligt at spise morgenmad ude, og det er vigtigt at sørge for at det, du sætter frem, også bliver spist – meget af maden klarer nemlig ikke et ”ophold i solen”:
✔ Servér smør og marmelade i små skåle – portionsberegnet.
✔ Hæld mælk m.m. op i små kander, igen i portionsstørrelser.
✔ Skær ost/pålæg i skiver og bring kun det ud, som du ved bliver spist.
✔ Frugt serveres helt og ikke i stykker – det holder sig bedre.

bær blåbær sund antioxidant (Foto: Unsplash
Er din frugt eller grøntsager blevet lidt slatne, så brug dem til grød eller suppe. (Foto: Unsplash

Og så er der sommerspisekammeraet

Mulighederne er bare større om sommeren, så Spis råvarer i sæson, lav mad af friske sæsonråvarer og brug alt det, du har i haven eller kan købe ”ved vejen” – lad dig inspirere af sommerens spisekammer og brug det, du har købt. Det er også nu, du kan ”gemme sommeren på glas eller i fryseren” – brug dine bær, havefrugter og grønt – det er et skønt forråd at have til efterår og vinter!

God sommer uden madspild …

Læs også:

Opskrift på Nourish bowl – undgå madspild

· Mere fra samme kategori ·