
Redaktionens sommermodefavoritter
Sommeren er over os, og det tunge tøj er skiftet ud. Se hvad vi sværger til denne sommer på redaktionen. Her er vores sommermodefavoritter
Ellen
Stribet sommer buksedragt
Jeg holder sådan af buksedragter. Denne buksedragt fra & Other Stories er mit absolutte go-to her i sommervarmen. Den er nem at smide på, hvis man er i tvivl om dagens outfit. Den er dejlig og luftig, selv når luftfugtigheden får det til at føles, som 36 grader her i København. Farverne skriger sommer og sol, hvis du spørger mig. Man får en skøn solbrun glød i den gule farve.
Sommer buksedragt fra & Other Stories, 695 kr., www.stories.com
Conor solbriller
Solbriller er en investering i mine øjne. De er i den dyre ende, til gengæld får man en ordenlig UV-beskyttelse og et udødeligt look. Denne Conor model fra Ace&Tate er mega retro inspireret, men på samme tid uendeligt chick og kvindelig. Jeg ville elske at rocke disse til hvert og et af mine sommeroutfits.
Solbriller fra Ace&Tate, 1.298 kr,. www.aceandtate.com
Sommer sandaler med hæl
Disse fantastiske, smukke højhælede sandaler i brunt krokodille lignende skind er simpelthen så skønne her til sommer. Det brune skind spiller perfekt til alt, hvad der er hvidt og beige. En lille hvid hørsommerkjole og disse sandaler, så går man umuligt galt i byen. De kan bruges året rundt, hvis man altså er en smule hardcore om vinteren.
Strappy Croc Heeled Sandals, 695 kr., www.stories.com
Mai Britt
Bøllehatten
For mig er bøllehatten en af sommerens vigtigste musthaves. Den er både praktisk, i forhold til at den afskærmer for solen skarpe stråler, skjuler en dårlig hårdag på festival, samtidig med at den kan pifte ethvert outfit op. Den her gule fløjls bøllehat fra Sui Ava har den flotteste sommerfarve, og kan nemt styles med andre sommer essentials, som eksempelvis vores andre sommermodefavoritter her.
Bøllehat fra Sui Ava, 280 kr., www.suiava.dk
Sommertaske
En sommertaske skal for mig gerne være en let accessory, både i forhold til farve og størrelse. Den her taske fra Mango har en god størrelse, og har tilmed også flere funktioner. Den kan både bruges som en bæltetaske som her, så man i mere løstsiddende tøj stadig kan fremhæve taljen. Eller man kan lave den til en almindelig crossover taske. Remmene kan reguleres så den passer til alle os kvinders størrelser og højder. Og så er den fine hvide farve bare perfekt til alle sommerens outfits.
Taske fra Mango, 199 kr., www.mango.dk
Gummistøvlen
Den danske sommer er dejlig, men det kan blive nødvendigt med lidt mere praktisk fodtøj. Især hvis du som mig, har planer om at besøge nogle af sommerens mange festivaler. Men bare fordi man skal være praktisk, behøver man ikke være kedelig. De her gummistøvler fra Ilse Jacobsen er jeg helt forelskede i. De skiller sig i den grad ud fra den mere klassiske gummistøvle, med den mørke og chunky sål, der giver et mere råt look. Men samtidig er detaljerne simple og feminine, som for eksempel det fine mønster i gummistøvlens kant.
Gummistøvle Ilse Jacobsen, 799 kr., www.zalando.dk
Tina
Blomstrede kjoler
Jeg elsker alle de lækre sommerkjoler med masser af mønstre, print og lækre farver, der er fremme nu. De er ikke til at stå for. Ja, måske har det taget lidt overhånd – men sådan ser min sommer altså ud – udvalget af dem er stort. 😉 De er perfekte både på en kold og varm dag. Her har jeg fundet en ekstra fin en af slagsen, og så er den endda på udsalg. Bedre bliver det ikke.
Kjole fra Mango, 299 kr. (på udsalg), www.mango.com
Enkel badedragt
Der skal altid være badetøj i nærheden af en, for man ved aldrig, hvornår en bademulighed byder sig. Denne fra H&M er blå – det elsker jeg – og den har fine sommerblomster på. Og så er den pæn til alle – lige meget om man er lille eller stor eller har lys eller mørk hud.
Badedragt fra H&m, 249 kr., hm.dk
Armyjakken
Jeg elsker armyfarven – ikke mindst på jakker. Jeg bruger den om vinteren med tyk sweater under og om sommeren til alt – som i alt. Men den jeg har skal snart udskiftes. Har fundet en ny fin en hos Zara.
Zara jakke, 449 kr., www.zara.com
Læs også: