
NEWS: Danskerne kan igen bestemme barnets køn
Danskerne kan igen bestemme barnets køn · Verdens grimmeste hund er kåret · Lars Larsen alvorlig syg med kræft · Henrik Dam bliver ny formand for Folketinget · Dagens billede: Sankt Hans aften
Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Danskerne kan igen bestemme barnets køn
Det har de sidste fire måneder igen været muligt for danske par, at betale for at bestemme deres barns køn.
Et dansk firma tilbyder rejser til Georgien, hvor par for omkring 40.000 kr., selv kan vælge om de ønsker en dreng eller en pige. Omkring 15 par er allerede i firmaets system med henblik på at modtage behandling, fortæller direktør for Kirurgirejser, Atef El-Kher.

Læs også: En ægdonors fortælling: Rebecca giver sine æg til barnløse kvinder
Verdens grimmeste hund er kåret
I weekenden blev verdens grimmeste hund kåret i Californien, hvor 19 firbenede deltagere med hver deres unikke særpræg, kæmpede om titlen. Vinderen af den berygtede konkurrence blev hunden Scamp, som slog de andre 18 firbenede deltagere, med sit helt særlige pjuskede udseende.
Scamp blev af sin ejer fundet på gaden, hvoraf navnet der “Scamp the Tramp” kommer fra.
Scamps ejer, Yvonne Morones, kan glæde sig over konkurrencens pengepræmie på cirka 10.000 kroner til sig selv og en donation på 10.000 kroner til en valgfri dyreværnsorganisation. Sammen skal Yvonne og Scamp også en tur til New York, hvor de skal deltage i talkshowet “The Today Show”, skriver TV2.
Læs også: Danskerne elsker deres kæledyr lige så højt, som de elsker deres børn
Lars Larsen alvorlig syg med kræft
Den 70-årige dynekonge Lars Larsen, ejeren af Jysk og en af Danmarks mest succesfulde forretningsmand, trækker sig tilbage med øjeblikkelig virkning fra sin post som bestyrelsesformand for Jysk og Lars Larsen Group.
Lars Larsen har fået konstateret leverkræft, som har spredt sig og nu er så alvorlig, at han ikke længere vil arbejde som bestyrelsesformand i koncernen Jysk, hvilket koncernen oplyser i en pressemeddelse. Lars Larsen udtaler selv, at det desværre er en meget alvorlig diagnose, han har fået, og at han derfor vil bruge sin tid og kræfter på sin familie.
Lars Larsens post som bestyrelsesformand bliver erstattet af sønnen Jacob Brunsborg, der har haft flere poster i koncernen tidligere. Her har han blandt andet været indkøbsdirektør og brand director, men siden 2013 har han dog ikke haft nogen direkte rolle i Jysk. Det skriver TV2 Østjylland.
Læs også: NEWS: Nyt studie viser faldende risiko for at dø af kræft
Henrik Dam bliver ny formand for Folketinget
Folketinget har udvalgt deres nye formand, som bliver den 62-årige socialdemokratiske veteran Henrik Dam Kristensen. Det var Mette Frederiksen, der meddelte nyheden om den nye formand, da hun havde alle partiernes opbakning til udnævnelsen. Men allerede efter valget vurderede flere analytikere Henrik Dam Kristensen som den mest oplagte kandidat til stillingen. Han har siddet i Folketinget fra 1990 til 2004 og igen fra 2007. De mellemliggende år sad han i Europa-Parlamentet.
Han understregede selv i sin tale fra Folketingets talerstol, at han vil gøre sit ypperste for at være formand for hele Folketinget og ikke være partipolitisk. Skriver TV2.

Læs også: NEWS: Danskerne gik for klimaet
Dagens billede: Sankt Hans aften
https://www.instagram.com/p/BzDAwFgievi/
Læs også: Kulturguide: Oplevelser i juni 2019