Læs også:

Close
twitter, sociale medier, telefon, smartphone, iphone, tweet

NEWS: Twitter introducerer en speciel emoji op til det danske Folketingsvalg

Nyheder  | 

Twitter introducerer en speciel emoji op til det danske Folketingsvalg · Tornadoer sårer 130 personer · Danskerne har taget digital sundhed til sig · 39 procent af danskerne undlader at melde sig syge fra arbejde · Lærer gav alle sine elever 12 og blev fyret · Dagens billede: Kør god stil til Distortion

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Twitter introducerer en speciel emoji op til det danske Folketingsvalg

Det danske Folketingsvalg løber af stablen den 5. juni, og valgkampen er på sit højeste. Den offentlige debat i Danmark vil derfor være domineret af valget de næste uger. Twitter introducerer nu en speciel emoji til alle, der ønsker at debattere valget på platformen i valgkampens slutspurt.

Den specielle emoji forestiller en stemmeboks pakket ind i det danske flag, og det dukker op ved brug af hashtaggene:
#folketingsvalg
#valg2019
#fv19

Ved at mange brugere benytter disse hashtags, bliver det lettere end nogensinde før at finde tweets, der omhandler valget og dermed lettere at deltage i debatten på Twitter.

– Twitter er den oplagte platform til at følge med i politik. Det er et sted, hvor borgere kan dele deres meninger og interagere med hinanden. Danskerne benytter Twitter mere end nogensinde før til at diskutere, hvad der rører sig i samfundet. Den nye emoji gør debatten mere farverig og brugerne engageres i højere grad, lyder det fra Ylwa Pettersson, Head of Public Policy Nordics, Twitter. Det skriver Twitter.

twitter, emoji, valg, folketingsvalg
Twitter introducerer en speciel emoji op til det danske Folketingsvalg. (Foto: Twitter)

Læs også: Nu kommer menstruations-emojien

Tornadoer sårer 130 personer

En række af tornadoer har de sidste dage hærget flere delstater i USA og forårsaget kæmpe ødelæggelser. En person meldes dræbt, og mindst 130 er såret efter tornadoer i Ohio og Indiana, som er blandt de 55 tornadoer der kan have ramt i alt otte delstater i USA mandag og tirsdag.

Mange hjem er blevet totalt ødelagt, og for flere studerende er skoleåret afsluttet for tidligt grundet skolebygningerne er smadret. Nogle af de værste ødelæggelser er sket i Ohio, hvor guvernør Mike DeWine har erklæret undtagelsestilstand i de tre mest ramte områder.

Med undtagelsestilstanden kan Ohio suspendere de normale procedurer for hurtigere at kunne komme frem med forsyninger til borgere i nød.

Udover de 130 personer som er blevet såret, så har en 82-årig mand mistet livet i byen Celina i Ohio, da en parkeret bil blev blæst ind i hans hus af tornadoen. Det bekræfter byens borgmester, Jeffrey Hazel, og fortæller samtidig at der er områder i byen, som ligner krigszoner.

Natten til onsdag dansk tid har myndighederne desuden udsendt tornadovarsel i New York. Det skriver Ritzau.

Læs også: 10 ting, du ikke vidste om USA

Danskerne har taget digital sundhed til sig

I Danmark er vi blevet flittige til at bruge apps og hjemmesider, der giver os information om sundhed og sygdom. Særligt dem, som en offentlig part står bag er populære. Således viser en undersøgelse foretaget af Wilke, at hele 73 procent af befolkningen kender sundhed.dk, som Ældre- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner står bag.

Sundhed.dk er siden, hvor man kan logge på med sit NemID og dermed få et overblik over sine personlige sundhedsoplysninger som for eksempel sin journal fra sygehuset, sine vaccinationer, recepter på medicin, registrere sig som organdonor, oprette et behandlingstestamente og se sine pårørendes sundhedsoplysninger, hvis de selv giver lov.

Men sundhed.dk er også der, hvor man kan finde oplysninger om sundhed og sygdom i opslagsværket Patienthåndbogen. Det benyttede rigtig mange sig af i 2018. Patienthåndbogen havde således godt 17 millioner besøg i løbet af året, hvilket gør den til det område på sundhed.dk der var besøgt af flest.

På den del af sundhed.dk, hvor man skal logge sig ind, var Sundhedsjournalen, hvor man blandt andet kan se sin journal og svar på blodprøver, topscorer med godt 6,4 millioner besøg.

– Siden jeg fik konstateret nyresvigtfor snart et år siden, har adgangen til sygehusjournal og laboratoriesvar på sundhed.dk været et vigtigt værktøj til at være en patient, der tager aktivt del i mine behandlingsforløb, svarer en borger i undersøgelsen.

Alt i alt havde sundhed.dk 23 millioner besøg i 2018, hvilket svarer til, at hele Danmarks befolkning over 15 år, har besøgt siden 4,7 gange. Det skriver sundhed.dk.

brev, email, mail, computer, pc, online, besked
Danskerne har taget digital sundhed til sig. (Foto: Pexels)

Læs også: Facebook, Instagram og WhatsApp gik ned på samme tid

39 procent af danskerne undlader at melde sig syge fra arbejde

Du kender sikkert situationen: næsen løber, hovedet er tungt og egentlig burde du nok bruge dagen i sengen. Men den dårlige samvittighed nager. For hvem skal så tage sig af de bunker af arbejde, som ligger og venter på dit skrivebord? Nej, den går ikke! Og hvis du virkelig strammer dig an, så klarer du nok en dag på arbejde med løbende næse og feber.

Selvom situationen ovenfor ikke er særlig hensigtsmæssig for nogen parter, så er det faktisk en situation, som mange danskere kan nikke genkendende til. I en ny undersøgelse fra Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Mølholm Forsikring svarer hele 39 procent, at de inden for de sidste 2-3 år har undladt at melde sig syge fra arbejde, fordi de følte sig presset af arbejdsopgaver eller på grund af stress.

Undersøgelsen viser desuden, at det oftest er mænd, der tager på arbejde, selvom de er syge og burde ligge hjemme i sengen.

– Det er måske ikke så overraskende, når kvinder oftere melder sig syge, sammenlignet med mænd. Kvinder er generelt langt bedre til at lytte til kroppen, og går derfor også oftere til lægen end mænd, hvorimod mænd ofte negligerer symptomerne. Måske det er det samme, der gør sig gældende, når det kommer til at melde sig syg, siger Per Østergaard, direktør for Mølholm Forsikring.

Undersøgelsen viser desuden, at det særligt er de unge mellem 18-29 år, der undlader at melde sig syge, selvom de burde ligge hjemme i sengen. Her svarer hele 52 procent, at de er taget på arbejde på grund af arbejdspres eller stress, selvom de rent faktisk var for syge til at arbejde.

– Når det særligt er de unge, der undlader at melde sig syge, så handler det nok om, at denne aldersgruppe ofte kun har været på arbejdsmarkedet i en kort årrække, og derved føler, at de har en masse af skulle bevise over for deres arbejdsplads. Og så melder man sig ikke syg, selvom man er det, siger Per Østergaard, direktør for Mølholm Forsikring.

trist ked af pige computer arbejde skole (Foto: Pxhere)
39 procent af danskerne undlader at melde sig syge fra arbejde. (Foto: Pxhere)

Læs også: Sygdomme opdages ifølge forskere senere hos kvinder end hos mænd

Lærer gav alle sine elever 12 og blev fyret

Den 24. maj blev en underviser på Aalborg Universitet fyret, efter han havde valgt at give alle sine elever karakteren 12 ved elevernes eksamen.

Ledelsen på universitetet var ikke begejstret for karaktergivningen, og derfor blev underviseren fyret og teknisk set bortvist fra universitetet.

– Jeg sagde til de studerende: Lad være at bekymre jer om karakteren. I får 12. I er her for at lære, og I bliver betalt for det med offentlige midler. Jeg vil have, at I tænker på at lære, fortæller underviseren til Uniavisen.dk.

VUC, uddannelse, skole, studie, bøger, lære, læring, læse, ipad, teknologi, bog, bøger, læse
Lærer gav alle sine elever 12 og blev fyret. (Foto: Pexels)

Læs også: Forbrugerombudsmanden nedlægger forbud mod firma, der sælger skoleopgaver

Dagens billede: Kør god stil til Distortion

distortion
Kør god stil til Distortion. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: For meget larm kan lukke Distortion

· Mere fra samme kategori ·