Læs også:

Close
christiansborg københavn folketinget politik (Foto: My Daily Space)

NEWS: Hurtigt overblik over valgkampens første dag

Nyheder  | 

Hurtigt overblik over valgkampens første dag · Lederne: flere hænder bør være et centralt tema i valgkamp · Thomas Borgen sigtet for hvidvask · Kongehuset sætter prins Henriks kunstsamlinger til salg – efter hans eget ønske · Her er vores yndlingsforlystelsesparker · Dagens billede: Kim Larsen og Master Fatman side om side

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Hurtigt overblik over valgkampens første dag

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg i Danmark. Det betyder, at vi skal stemme til Folketingsvalget og om hvilken regering, vi vil have siddende de næste 4 år. Danskerne skal stemme på Grundlovsdagen den 5. juni 2019.

I går udspillede valgkampens første debat sig på tv, og klimaet var blandt et af de helt store emner på valgkampens første dag. Derudover var udlændigedebatten et ophedet emne især blandt de nyere stiftede partier Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Formanden for Socialdemokratiet Mette Frederiksen havde ikke mulighed for at tage del i debatten på tv grundet sygdom, og derfor stillede Nicolai Wammen op som repræsentant for Socialdemokratiet. Sygdomsfraværet skyldes maveonde, men hun forventes på benene inden længe.

Inde på TV2 har du mulighed for at blive klogere på, hvilken folketings kandidat, du er mest enig i. Her kan du finde testen.

Du kan desuden klikke dig ind og se, hvad de forskellige partier mener om for eksempel indvandring, klima, sundhed og 13 andre temaer, som betyder mest for danskerne lige her.

christiansborg københavn folketinget politik (Foto: My Daily Space)
Lars Løkke Rasmussen har udskrevet valg. (Foto: MY DAILY SPACE)

Lederne: flere hænder bør være et centralt tema i valgkamp

Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation, glæder sig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu har udskrevet folketingsvalg til den 5. juni. Og fra de danske lederes perspektiv er han ikke i tvivl om, hvad valgkampen primært bør handle om.

– I Lederne mener vi, at det helt store valgkampstema bør være, hvordan partierne vil sikre, at vi har tilstrækkeligt med kvalificerede hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked i de kommende år. Mange ledere oplever allerede i dag, at det på en række områder er svært at skaffe arbejdskraft, og det kræver målrettede initiativer fra det nye folketing og den nye regering for at øge arbejdsudbuddet, hvis det ikke skal lægge en alvorlig dæmper på dansk økonomi, siger Svend Askær.

Han peger på flere områder, hvor Christiansborg-politikerne bør sætte konkret ind.

– For det første er det fuldstændig afgørende, at vi holder fast i den positive udvikling med, at seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet. Derfor skal politikerne både med ord og konkrete initiativer sikre, at det bliver endnu mere attraktivt for seniorer at arbejde så længe, de kan. Og vi vil kraftigt advare mod at indføre ordninger som eksempelvis tidligere folkepension, der vil trække raske og rørige mennesker ud af arbejdsmarkedet.

Ledernes Hovedorganisation mener også, at det nye folketing bør gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække udenlandsk arbejdskraft på de områder, hvor man ikke kan finde medarbejdere i Danmark.

– Vi har simpelthen ikke råd til, at dansk erhvervsliv må sige nej til ordrer eller neddrosle aktiviteterne på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal man nemt og hurtigt kunne rekruttere udenlandsk arbejdskraft, og det er desværre for omstændeligt i dag, siger Svend Askær.

Han ser frem til en god valgkamp, hvor diskussionen om arbejdskraft og arbejdsudbud forhåbentlig er i højsædet, og ikke mindst et godt samarbejde med det folketing og den regering, som danskerne ender med at pege på. Det skriver Lederne.

Møde, aftale, præsident, topmøde, politik, arbejde, håndtryk, aftale
Hos Lederne mener de, at det helt store valgkampstema bør være tilstrækkeligt kvalificerede hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked i de kommende år. (Foto: Pexels)

Thomas Borgen sigtet for hvidvask

Thomas Borgen var øverste chef i Danske Bank, mens den store sag om hvidvask rullede og nu er han personligt sigtet i sagen om hvidvask i bankens estiske filial. Det skriver Børsen.

Derudover oplyses det, at Thomas Borgens private hjem desuden er blevet ransaget:

– Jeg kan bekræfte, at SØIK (Særlig Økonomisk og international Kriminalitet, også kendt som Bagmandspolitiet, red.) har ransaget Thomas Borgens hus 12. marts. Og jeg kan også bekræfte, at de har valgt at sigte Thomas Borgen som led i deres efterforskning af sagen, siger Thomas Borgens advokat, Peter Schradieck.

Thomas Borgen var øverste chef i Danske Bank frem til 19. september 2018. Her blev han fritstillet samme dag, som Danske Bank fremlagde resultaterne af deres interne hvidvaskundersøgelser. Her kom det frem, at der er strømmet op mod 1500 milliarder kroner gennem Danske Banks filial i Estland, uden at banken i tilstrækkelig grad har tjekket de mange overførsler, der er blevet betegnet som “mistænkelige”.

Dermed har Danske Bank ikke levet op til kravene i lovgivningen, der skal forhindre hvidvask. Blandt dem, der menes at have benyttet afdelingen i Estland til hvidvask, er organiserede kriminelle netværk fra Østeuropa, diktaturet i Aserbajdsjan og den russiske præsidents Vladimir Putins fætter, Igor Putin. Det skriver TV2.

hvidvask danske bank thomas borgen (Foto: Pexels)
Thomas Borgen er personligt sigtet i sagen om hvidvask i bankens estiske filial. (Foto: Pexels)

Læs også: Nyt datalæk: Dansk Nordea-filial i centrum for potentiel hvidvask

Kongehuset sætter prins Henriks kunstsamlinger til salg – efter hans eget ønske

En større del af prins Henriks jader, afrikanske masker og skulpturer bliver nu sat til salg efter prinsens eget ønske. Prins Henrik døde som følge af sygdom 13. februar 2018 og havde selv besluttet, at hans samlinger skulle til salg, og skrevet det i sit testamente, oplyser kongehuset.

Det var prinsens store interesse for kunst gennem hele livet, som har gjort hans samling imponerende og nu kommer kunstsamlingen på auktion.

– I forbindelse med boopgørelsen efter prins Henriks død er det besluttet, at væsentlige dele af prinsens jadesamling samt samlingen af afrikanske masker og skulpturer sættes til salg gennem Bruun Rasmussen Kunstauktioner, sådan lyder det i en pressemeddelelse fra kongehuset.

Kongefamilien har dog også besluttet at bevare en samling af jaderne og de afrikanske værker på prins Henrik og dronning Margrethes franske slot, Château de Cayx.

Prinsens samlinger af jader, masker, skulpturer etc. består i dag af mere end 6000 genstande. Samlingerne vil komme på auktion i august 2019, og pengene vil gå til de to kongelige fonde: Kronprinsparrets Fond samt Nikolai og Felix Fonden. Det skriver TV2.

Læs også: Prins Joachim tager til Paris med familien 

Her er vores yndlingsforlystelsesparker

Sommeren står for døren og landets forlystelsesparker er i fuld sving med nye forlystelser og attraktioner. Men hvilke forlystelsesparker foretrækker danskerne?

6 ud af 10 danskere vil besøge en eller flere danske forlystelsesparker i resten af 2019, og særligt hovedstadens forlystelsesparker kan se frem til mange besøg.

Hver tredje vil lægge vejen forbi Tivoli (32%) og næsten lige så mange vil tage turen til Københavns Zoo (29%), mens hver fjerde vil tage en tur på Bakken (23%).

Ifølge 27% af danskere, er det afgørende for en god oplevelse i en forlystelsespark, at entre- og forlystelsesprisen er lav, og netop her får Tivoli konkurrence af en anden forlystelsespark i hovedstadsområdet, nemlig Dyrehavsbakken (Bakken). Bakken får en score på 24 målt på værdi for pengene, mens København Zoo tager andenpladsen med en score på 22, og Tivoli må lade sig nøje med tredjepladsen (scoren 19) tæt fulgt af Randers Regnskov (scoren 18).

Det lokale tilhørsforhold er helt afgørende for, hvilke forlystelsesparker vi vil besøge, og hvilke vi har det bedste indtryk af. 4 ud af 10 i Nordjylland vil tage en tur i Aalborg Zoo (37%), mens hver tredje nordjyde (33%) vil tage i Fårup Sommerland, som også er nordjydernes foretrukne forlystelsespark både målt på indtryk og værdi for pengene.

Midtjyderne er knap så ivrige til at besøge forlystelsesparker, men hver fjerde (23%) vil dog tage en tur i Tivoli Friheden. Det er dog ikke midtjydernes foretrukne forlystelsespark. Det er nemlig Legoland (12%), mens Djurs sommerland er forlystelsesparken, som midtjyderne mener giver bedst værdi for pengene (31).

I Syddanmark kan Odense Zoo forvente flest besøg (29%), og det er også forlystelsesparken syddanskerne mener giver bedst mening for pengene (33%), mens Legoland er vinder på indtryk (14%). Det skriver YouGov.

forlystelsesparker (Foto: YouGov)
6 ud af 10 danskere vil besøge en eller flere danske forlystelsesparker i resten af 2019. (Foto: YouGov)

Dagens billede: Kim Larsen og Master Fatman side om side

Efter Kim Larsens død i september 2018 blev dette portræt malet til minde om ham. Nu står han side om side med mindet om Master Fatman – en meget passende hyldest af de to ❤️

· Mere fra samme kategori ·