Læs også:

Close
Spicy kikærter gurkemeje (Foto: Thomas Hergaard)

Gurkemeje: Spicy kikærter med mellemøstligt touch

Mad  | 

Tag ikke fejl af gurkemejen. Den lille rod har mange sunde virkninger på din krop. Så gør det til en vane at have den med i madlavningen. Her får du en opskrift på spicy kikærter med et mellemøstligt touch

Gurkemeje – den gullige rod har en lang historie som naturmedicin i Indien, og det er vi ved at få øjnene op for i Danmark. Gurkemeje har nemlig en masse sunde virkninger på vores helbred. Se her, hvordan du kan lave en lækker opskrift, hvor den lille orange rod indgår. Vi har nemlig været så heldige at få lov til at give jer denne smagfulde opskrift på mellemøstlige kikærter fra bogen Gurkemeje udgivet af forlaget Muusmann.

Spicy kikærter gurkemeje (Foto: Thomas Hergaard)
Dejlig sundt og lækkert. (Foto: Thomas Hergaard)

Det skal du bruge

Ingredienser

· 2 fed hvidløg
· 1 mellemstort løg, ca. 75 g renset vægt
· 25-30 gram gurkemeje, skrubbet/skrællet vægt
· 25-30 gram ingefær, skrubbet/skrællet vægt
· 3-4 håndfulde sprøde grøntsager, ca. 300 g renset vægt*
· 2 spiseske ekstra jomfruolivenolie
· 200 gram kogte kikærter (hjemmekogte smager bedst)
· 2 bakker østershatte eller andre svampe, ca. 350 g renset vægt
· 2 store håndfulde koriander og/eller thaibasilikum
· tørrede chiliflager
· salt, gerne himalayasalt
· friskkværnet sort peber

Sådan gør du

Opskriften tager cirka 25 minutter at lave og er til 2 personer

Finhak hvidløg og løg. Skrub eller skræl gurkemeje og ingefær, og riv det fint.

Rens grøntsagerne og skær dem i mundrette stykker. Svits hvidløg og løg i olie nogle minutter for lav varme, skru lidt op for varmen og tilsæt gurkemeje og ingefær.

Svits yderligere et par minutter og tilsæt kikærterne.

Lad det simre et par minutter, mens du renser svampene og skærer dem i mindre stykker. Østershatte skal bare børstes/tørres rene.

Tilsæt grøntsager og svampe til retten og lad det svitse med et par minutter ekstra, til de er møre, men stadig med bid i.

Skyl og slyng koriander og hak den groft. Smag retten til med chili, salt og peber, og server den drysset med urter.

Et regelmæssigt indtag af en smule gurkemeje har mange sundhedsfremmende virkninger på din krop. (Foto: Pxhere)

TIP
Du kan lave retten med mange slags grøntsager alt efter sæson, for eksempel grønne asparges, hestebønner, broccoli, blomkål, rosenkål, rodfrugter eller grønne bønner. De fleste skal have ganske kort tid eller måske kort tilberedes først (broccoli og blomkål kan med fordel dampes let, rodfrugter bages i tern i ovnen). Du kan sagtens udelade ingefær, så får du en mere fremtrædende gurkemejesmag, og du kan naturligvis erstatte frisk gurkemeje med stødt.

 

Har du selv fået lyst til at købe bogen? På muusmann.dk kan du lige nu få 20 procent rabat + gratis fragt ved brug af koden: ‘gurkemejen’.

 

Bogen ser sådan ud

Gurkemeje_forside bog krydderi (Foto: Thomas Hergaard)

 

Læs også:

Derfor skal du spise Gurkemeje

gurkemeje rod (Foto: Pixabay)

· Mere fra samme kategori ·