Læs også:

Close
bøger forlag læse forfatter (Foto: MY DAILY SPACE)

Fem på stribe: Boginspiration til dig

Kultur  | 

Der er noget ved bøger – noget magisk … Som heldigvis er kommet igen. Ja, vi bruger tid på mange andre ting, men bøger har det faktisk ganske godt. Hurra for det. Vi elsker også bøger, og her får du lidt boginspiration

Den romantiske

‘Livet er let, bare rolig’ er af franske Agnès Martin-Lugard og er en selvstændig efterfølger af ‘Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe’. Det er en let læst og hyggelig bog med passion, romantik og om, hvordan hovedpersonen Diane har det med tryghed og alle de tanker og overvejelser man gør sig i livet, når forelskelsen og måske kærligheden rammer en. Efter at have mistet sin datter og mand i tragisk biluheld møder hun Edward, der er fotograf, men forholdet går i stykker. Tilbage i Paris er hun klar til at starte på en frisk og få gang i sin bogcafé med sin ven Felix. Hun møder søde og betænksomme Olivier, men render ind i Edward igen. Hvad skal hun gøre?

livet er let bog agnès martin-lugard politikens forlag (Foto: MY DAILY SPACE)
En hyggelig og let læst bog. (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Livet er let, bare rolig’, 249,95 kr., saxo.com

Om at udvikle sig og bo i et andet land

Der er dømt mere Paris i ‘Den skønneste chokoladebutik i Paris’. Anna Trent kommer ud for en ulykke på sit job på en chokoladefabrik i det nordlige England. Efter både hospitalsindlæggelse og arbejdsløshed ender Anna nærmest ved en tilfældighed i Paris, hvor hun fremstiller den fineste håndlavede chokolade. En god kombination – Paris og chokolade. Men selvom alt tegner lyst og godt, så er der sår, der skal heles, så det bliver en periode, hvor hun lærer mere om sig selv, end hun nogensinde havde forestillet sig. En fin og hyggelig bog hvor man let kan komme til at glemme tid og sted, når man først går i gang.

den skønneste butik i paris cicero jenny colgan Foto: MY DAILY SPACE)
Mere Paris og mere dejlig læsning. (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Den skønneste chokoladebutik i Paris’, 249,95 kr., saxo.com

Der er noget mega hyggeligt ved at tage en hyggelig og bare slappe af og læse bøger. (Foto: Pexels)
Der er noget mega hyggeligt ved at tage en dag og bare slappe af og læse bøger. (Foto: Pexels)

USA fra en anden side

‘Halvfems huller i himlen’ af Jennifer Clement er sådan en bog som overrasker. En anmelderrost bog om en skyggeside af USA, som man har svært ved som dansker at forstå. Fjortenårige Pearl bor på forsædet af en gammel bil – moderen Margot på bagsædet. De overlever ved at spise Cheerios, insektspray, kærlighedssange og stjålne cigaretter. Det er det, man kunne kalde trailertrash eller “udkants-USA” (og ikke Danmark) i Florida, hvor området er en trailerpark som er råt og kompromisløst og fyldt med dårlige oplevelser. Men det er en fin – men ja, hård bog om familie og sammenhold men også om våben og vold. Man kunne kalde det for USAs glemte børn – som man ved eksisterer, men som man måske glemmer lidt – det gør og kan man så bare ikke efter at have læst denne bog.

halvfems huller i himlen cicero jennifer clement (Foto: MY DAILY SPACE)
En hård men god bog. (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Halvfems huller i himlen’, 189,95 kr., saxo.com

Det danske (og mega gode) islæt

Elsebeth Egholms ‘Frit fald’ er en dramatisk thriller om den ansigtsblinde læge og streetartist Rina. Til daglig lever Rina et normalt liv som praktiserende læge i Århus, men i den dunkle nat er hun en passioneret streetartist. Da en ung klatrer findes myrdet, spreder uhyggen sig i miljøet, og hun begynder at frygte for sin dobbelte identitet. Hun må finde morderen, før gerningsmanden finder hende. Men hvordan kan hun finde morderen, når hun ikke kan huske et ansigt? Opklaringen bringer hende sammen med efterforsker Helge Stanek, der arbejder på en sag om en løsrevet arm, der er skyllet op på Djursland (ja hvorfor ikke …). En virkelig spændende thriller, persongalleri og et krimiplot, der holder.

elsebeth egholm bog frit fald poltikens forlag (Foto: MY DAILY SPACE)
Når dansk krimi er bedst. (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Fem på stribe’, 199 kr., saxo.com

At læse er god adspredelse fra hverdagens store og små ting. Foto: Unsplash)
At læse er god adspredelse fra hverdagens store og små ting. (Foto: Unsplash)

Chick-lit dronningen

Dette er skoske Mhairi McFarne’s femte bog. Hun kan det med at skrive chick-lit, som måske ikke har den helt store skrivekunst bag sig, men som bare rammer, og hvor man bare kan fornemme personerne for sig – lidt som med Bridget Jones.

Georgina Horspool har aldrig haft en mere katastrofal uge i hele sit liv.  Hun er lige blevet fyret fra sit job på Sheffields værste restaurant, da hun kommer hjem og finder sin kæreste i seng med en anden. Hun har intet andet valg end at sparke ham ud og så finde sig et nyt job i en fart. Hendes nye chef viser sig at være en gammel kærlighed helt tilbage fra skoletiden … Kan det blive værre? Ja, det kan det faktisk godt, når en anden af Georginas eks-kærester, som er en kendt komiker, begynder at bruge detaljer fra deres forliste forhold i sit stand-up repertoire … En sjov og krummetæer-agtig bog. Godt man ikke er Georgina – før til sidst. 🙂

 bog harper collins mhari mcfarlane du må aldrig glemme mig (Foto: MY DAILY SPACE)
Mhairi har gjort det igen. (Foto: MY DAILY SPACE)

‘Du må aldrig glemme mig’, 249,95 kr., saxo.com

 

Læs også:

Dolly Alderton: ‘Alt hvad jeg ved om kærlighed’

Dolly Alderton_@ Joanna Bongard_2

 

· Mere fra samme kategori ·