Læs også:

Close
pyt smiley(Foto: Pxhere)

Vred? Stresset? Eller bare helt almindelig hverdagstræt? Bare sig pyt!

Du skal kunne sige pyt. Det lille geniale ord kan redde dig ud af mange forbitrede situationer

Vi kender den alle … Du har handlet ind og kommer hjem og sætter poserne på bordkanten. Det du ikke har set er, at de står for tæt på den kant, som er afgrunden ned til det ufleksible køkkengulv og da du vender ryggen til, får posen overbalance og vælter. Du skal lige til at råbe det F-ord, der er blevet en del af den danske ordbog, men i stedet stopper du op, trækker vejret og vælger det lille ord – pyt!

Der er rigtig mange ting, som kan gå os på nerverne og det kan være svært at lade visse ting ligge, men det kan gå ud over livskvaliteten, hvis du tager den mindste modgang tungt i stedet for at trække på skuldrene og sige pyt. Pyt er nemlig rigtig godt at bruge i situationer som du alligevel ikke kan ændre på eller gøre noget ved. Især i tilfældet af et iltert temperament, som kan ramme helt utilsigtede personer i et øjebliks desperation – lær at sige pyt.

Pyt-ordet gælder også for os, der nemt kan få dårlig samvittighed eller ærgrer sig over ting – så er her et godt råd, sig pyt! De mennesker, som har formået at lade de små ting ligge og ikke irriterer sig over det, er helt sikkert dem, som har fået det danske folkefærd opad på listen over verdens mest lykkelige folkefærd – tadaaa! Happy happy.

Læs også: 7 ting, du gør, der gør livet sværere, end det behøver være

Hvornår pyt er passende

Har du dog tilbøjelighed til at se sort og hvidt på tingene, så vær påpasselig med hvor ligeglad du bliver med de ting livet kaster efter dig og bare sige pyt til det hele. Det vil formegentlig give en meningsløs tilgang til livet og så kan det hele være lidt ligegyldigt. Du skal derfor helst ikke sige pyt, hvis hunden bliver kørt over eller veninden kommer hjem med en psykopat.

For at undgå pyt-oplevelser, der kan virke uoverskuelige (såsom at finde en lille fin lap i forruden sat af en fornøjelig p-vagt) kan du overveje situationerne før du gør noget. Næste gang du står ved din bil med øjnene på p-bøden, får du ikke noget ud af, at forpeste din hjerne med ulmende tanker. Du kan derimod, udover at benytte pyttet, overveje om du en anden gang skal ændre din livssituation til din egen fordel, så du ikke ender der igen. For eksempel huske at sætte p-skiven eller parkere lidt længere væk et lovligt sted … Eller stille mælken lidt længere inde på bordet, hvis du har en tendens til at svinge med armene. Lær af fejlen, giv slip og kom videre.

Læs også: 10 ting, som du aldrig skal sige undskyld for

Det der med vaner

At ændre tankegang fra et øv til et pyt kan dog virkelig være en udfordring. Vi er vanedyr, og det er en vanesag at ændre på sine tankemønstre. Men det er ikke tankerne, der styrer dig. Det er dig, der styrer dine tanker. Det kan være rigtig svært, men ikke desto mindre er det en vigtig lære i livet. Har du, ligesom alle os andre, lettere ved at tænke negativt og sige øv, så prøv at være bevidst om det og væn dine tanker til at tænke mere positivt og sige pyt. Det vil have en indflydelse på ikke bare dig selv, men også dem omkring dig.

En god måde til at inkorporere pyt som en del af dit ordforråd er, ved at se den situation du står i fra en andens synsvinkel. Overvej, hvad du ville sige til et andet menneske, der havde begået samme fejl som dig. Hvis du ville råde dem til at sige “pyt, tænk ikke mere over det”, så ville andre nok også svare det samme til dig.

Så når du for anden dag i streg får sat kaffen på et af feriebillederne og der kommer en stor brun ring, eller du får placeret mælken på bordkanten og puffer til den og den falder ned på linoleumsgulvet – så træk på smilebåndet over livets citroner og lad det gamle ordsprog strømme ind over dig: Græd ikke over spildt mælk og tag fat i det verdens omspændende pyt!

Lykkeligste folkefærd

Ordet ‘pyt’ var fornylig stemt til at være det mest populære ord af os danskere. Det magiske ord er ikke kun blevet et populært herhjemme, det har også fået ørerne til at spidse uden for landets grænser. Skønt pyt ikke rigtig kan oversættes til andre sprog som eksempelvis engelsk, så har ordet ’pyt’ ligeså vel som ’hygge’ fået det danske sprog på verdenskortet.

Læs også: 

Sådan får du bedre velvære i 2019

pige sove seng(Foto: Pexels)

· Mere fra samme kategori ·