Læs også:

Close
elsket, kvinde, livet, medmennesker, tilgiv, tilgivelse, valg

Tilgiv dig selv for alle de gange, du har elsket de forkerte mennesker

Mit liv  | 

Du har sikkert brændt nallerne og elsket de forkerte mere end én gang, men det er på tide at tilgive dig selv og i stedet fokusere på det, du har lært af det

Du er nok. Det har du altid været, og det vil du altid være. Selvom du måske er faldet for de forkerte mænd. Eller har ladet forkerte mennesker komme ind i dit liv, der får dig til at tro, at det ikke er tilfældet. Du har måske været sammen med mænd, der konstant sammenligner dig med deres ekskærester. Og derigennem prøvet at forme dig til at være noget, som du ikke er. Måske har du brugt en masse tid på mennesker, der ikke kunne værdsætte dine kvaliteter, fordi de selv manglede dem.

Du har måske elsket mennesker, der har fået dig til at tro, at du intet betød og derfor var nem at erstatte. Og alle de her mennesker har fået dig til at stille spørgsmålstegn ved dig selv. Spørgsmål der involverer, om du er god nok, som du er. Om du er værd at elske tilbage. Om du nu også er nok, som du er. Men ved du hvad? De her mennesker skal ikke have lov til at påvirke din selvopfattelse. Du skal ikke læne dig op af dem, som en form for målestok for, hvor meget du er værd.

par, forhold, kærester, elsket, selvindsigt, tilgiv
Det kan godt være, det gør ondt at tænke tilbage på dine tidligere forhold. Men selvom du sidder med en følelse af at være dum, for at elske de forkerte, så tænk over, om du ikke alligevel har lært noget af det. (Foto: Pexels)
Og ved du, hvad de slet ikke skal? De skal ikke have lov til at stå i vejen for din fremtidige lykke. For så længe du ikke giver dig selv lov til at give slip, så længe vil de hjemsøge dig. Måske vil de påvirke dit selvværd. Din selvopfattelse. Din evne til at lukke andre mennesker ind. Og måske vil du ikke have muligheden for at indse, at du rent faktisk har lært en helvedes masse af de oplevelser. Så det er på tide at tilgive dig selv.

Du elsker – og du lærer

Det sjove er, at vi gør det alle sammen. Vi har en tendens til at glemme, at vi kunne finde noget meget bedre. Og at vi fortjener så meget mere. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi alle sammen på et tidspunkt i vores liv har haft en kæreste, en ven eller en veninde, som vi i bund og grund godt vidste ikke var gode for os. Men vi gør det bare heller ikke nemt for os selv vel? For i stedet for at trække os og indse, at relationen ikke gavner os (eller ligefrem er giftig), så lader vi den suge alt energi ud af os.

Vi giver alle kredit til de mennesker, vi vil beholde i vores liv. De får en lidt længere snor, end hvad vi måske er komfortable med. Vi kommer alle med undskyldninger for de mennesker, vi ser potentiale i, at have i vores tilværelse.  Men hvis du når til et punkt, hvor de får dig til at føle, at du ikke er god nok, eller at lige meget hvad du gør, så når du ikke deres ideal om perfektion, så er det på tide at give slip. Hvad taber du egentlig på det alligevel?

Jeg vil nemlig mene, at der ikke findes ét eneste menneske, der fortjener at føle, at deres bedste ikke er godt nok for andres overflaske standarder eller urealistiske kriterier for kærlighed eller venskab. Der er ingen, der fortjener at blive behandlet som om, de ikke er gode nok. Og der er ingen, der fortjener at bruge alle deres vågne timer på at bevise deres værd overfor andre.

elsket, tilgive, mennesker, medmennesker, forskellighed, liv, valg
Hellere bruge tiden alene end sammen med folk, der ikke kan finde ud af værdsætte dig eller behandle dig ordenligt. (Foto: Pexels)

Læs også: Del 2: Forholdet

Tilgiv dig selv

Så det er på tide, at du indser, at det er okay. Det er okay, at du har elsket de mennesker, du har elsket. Du har forhåbentlige nogle gode minder, du kan tage med videre. Og de dårlige, ja de er blevet til erfaringer. Hvis de har fået dig til at tvivle på dig selv, dit værd og dine evner som menneske og person, så smid den tvivl af helvedes til. Tag det med, du kan bruge og efterlad resten i fortiden. Du kan ikke bruge deres negative indvirkning til noget. Nu skal du videre. Det er tid til virkelig at tilgive dig selv. For det hele.

Tilgiv dig selv for alle de gange, du er gået på kompromis med dig selv, fordi du var bange for ikke at kunne få bedre.

Tilgiv dig selv for at tillade de her mennesker at blive i dit liv, længere end de egentlig skulle have været der.

Tilgiv dig selv for at investere i mennesker, der virkelig ikke var din tid, tillid eller kærlighed værd.

Tilgiv dig selv for at prioritere mennesker, der aldrig prioriterede dig tilbage.

Tilgiv dig selv for at tro på, hvad folk sagde, i stedet for at være opmærksom på det, de gjorde. 

Fik du fat i det? Hvis ikke så læs det én gang til. Langsommere. Lad det sive ind. Du tilgiver ikke for deres skyld. Du tilgiver for din egen. Og når det først er lykkedes dig, så vil du føle, at du har tabt omkring 100 kg følelsesmæssig belastning.

veninder, introvert, venskab, fantastisk, person, type, personlighed
Når du vitterligt har tilgivet dig selv, så er du klar til at leve dit liv fuld ud. Og så har du ovenikøbet en masse kærlighed og overskud til nye mennesker, som forhåbentlig kan berige dit liv med så meget mere. Det er nemlig det, det hele handler om. At omgive dig med de rigtige mennesker. (Foto: Unsplash)

Læs også: Veninder: Omgiv dig med de rigtige mennesker og bliv gladere

Forgiveness is key

Hvorfor er det så vigtigt at du får tilgivet dig selv? Det skal jeg fortælle dig. Fordi det er ved tilgivelse, at du lærer. Men det er (ironisk nok) også sådan du husker, hvad du er værd. Når du indser, hvor meget du er værd, og hvor dine grænser går, så bliver du klogere. Og de erfaringer du får med hjælper dig med at sige fra i fremtiden. Det hjælper dig med at udvikle en lille indre stemme i dit hoved, som skriger advarsler af sine lungers fulde kraft, hver eneste gang nogen ikke værdsætter dig.

Dit sind vil få alle alarmklokkerne til at ringe og bede dig sige fra, når du fremadrettet kan mærke, at en relation (hvad end det er til en kæreste eller en veninde) ikke gavner dig. Så tilgiv dig selv. Du får kun gode ting ud af det. Tilgiv dig selv for alle de gange, du har kæmpet for de forkerte mennesker. For i sidste ende har det fået dig til at indse, hvad der virkelig ikke er værd at kæmpe for. Og hvornår du bare bør give slip. Tilgiv dig selv. For du har fundet ud af, at du aldrig vil være nok for de forkerte mennesker. Men for de rigtige, vil du være mere end rigeligt.

elsket, tilgiv, tilgivelse, medmennesker, glæde, frihed, livsglæde, opgør, rutiner
Gå ud og indtag verden. Den er klar til dig. Det har den hele tiden været. Men nu er du måske også klar til den. (Foto: Pexels)

Læs også: De 5 mest ventede Netflix-serier i foråret 2019

· Mere fra samme kategori ·