Læs også:

Close
bog michelle obama selvbiografi

NEWS: I dag gæster Michelle Obama Danmark

Nyheder  | 

I dag gæster Michelle Obama Danmark · Dansk Retursystem: Klar til mere end 52 millioner juice- og saftflasker · Nu blomstrer en af de helt store pollenplager · Ny undersøgelse: Forbrugerne har behov for mere hjælp til at spise klimavenligt · Dagens billede: Royal Copenhagen lancerer HAV

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

I dag gæster Michelle Obama Danmark

I dag får København besøg af en af tidens nok mest populære kvinder, når Michelle Obama besøger Royal Arena i forbindelse med hendes bogturne i forbindelse med hendes bog ‘Min historie’.

Sidste år udgav Michelle Obama sin biografi ‘Min historie’, hvor hun inviterer læserne ind i sin verden og de oplevelser, der har formet hende – fra barndommen i Chicagos South Side til hendes år som en erhvervsleder, der skulle finde balancen mellem moderskab og arbejde, og endelig hendes år på verdens mest berømte adresse.

Med ærlighed og humor beskriver hun sine sejre og sine skuffelser, både de offentlige og de private, og fortæller hele sin historie, som hun har oplevet den.

– Michelle Obama har været på listen over drømme-personligheder på Heartland, siden vi startede festivalen. Vi er derfor taknemmelige over, at hun har valgt at gæste København som kun én af seks byer i Europa på hendes tour. Vi har indtil nu kun lavet ganske få talks udenfor Egeskov Slot, så vi er ekstra stolte over at starte med så stort et navn, siger Ulrik Ørum-Petersen, direktør for Heartland, som er medarrangør på eventet med Michelle Obama.

Michelle Obama gæster Royal Arena i aften klokken 20.

bog michelle obama selvbiografi
I dag gæster Michelle Obama Danmark. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: 7 tegn: Var Michelle Obama den bedste førstedame nogensinde?

Dansk Retursystem: Klar til mere end 52 millioner juice- og saftflasker

Pantmærket er danskernes garanti for, at de flasker og dåser, de afleverer, bliver genanvendt til gavn for miljø, klima og jordens ressourcer – og nu gælder det også flaskerne med juice og saft. Miljøministeren offentliggjorde i går reglerne for udvidelsen af det nye pantsystem.

Tilføjelsen af saft og juice til pantsystemet betyder, at cirka 52 millioner flere flasker bliver genanvendt hvert år. Det vil give en forventet årlig CO2-besparelse på cirka 5.700 tons CO2

Dansk Retursystem, som står bag det danske pantsystem, regner med, at der er mere end 200 producenter og importører, som skal tilmelde produkter til pantsystemet. Virksomheden er allerede i dialog med mange for at hjælpe dem i gang.

Der vil være en periode, hvor man både kan købe flasker med og uden pantmærke i butikkerne, fordi butikkerne skal have mulighed for at tømme deres nuværende lagre med juice og saft og sælge det for at undgå madspild.

Fra 1. november skal alle saft- og juiceflasker produceres med pantmærke. Det skriver Dansk Retursystem.

pant, flasker, flaske, juice, retur
Fra 1. november kommer der pant på juice- og saftflasker. (Foto: Ty Stange)

Læs også: Bedre genanvendelse af plastik kan gøre Danmark mindst 1,6 milliarder kroner rigere hvert år

Nu blomstrer en af de helt store pollenplager

Selvom sæsonen for birkepollen normalt først melder sin ankomst omkring midt-april, spotter Astma-Allergi Danmarks pollentællere allerede nu birkepollen i mikroskopet. Derfor sættes sæsonen i gang med et pollental på 3 for Østdanmark og 31 for Vestdanmark søndag. Birkesæsonens tidlige start i år skyldes blandt andet et mildt forår og en pludselig stigning i graderne.

– Det er stadig svært at spå om, hvordan sæsonen vil arte sig, men hvis vejret fortsætter med sol og varme, kan vi godt forvente høje pollental. Vi har allerede haft rekordhøje mængder af el og hassel dette forår. Omvendt kan kulde og regn godt slå pollenniveauerne lidt ned, siger Andrea-Pil Holm, biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark.

Omkring en million danskere har pollenallergi, og af disse er 51 procent allergiske over for birkepollen. Birk er altså en af de helt store pollenplager for mange. Pollenallergikere kan få hjælp til at træffe de nødvendige forholdsregler med Astma-Allergi Danmarks nye pollen-app, Dagens Pollental.

Med et nyt varslingsniveau cirka klokken 16 giver appen et billede af den forventede pollenmængde den kommende dag, og man kan derfor allerede dagen forinden overveje sin behandling og planlægge udendørsaktiviteter. Kigger man først på appen om morgenen, så gælder niveauet for den dag man vågner op til. Appen har også fået tilføjet en simpel dagbogsfunktion, så man kan holde øje med sine symptomer i forhold til sæsonens udvikling. Det skriver Astma-Allergi Danmark.

birk, birketræer, birketræ, træ, træer, skov, natur, pollen, allergi, forår, grøn
Nu blomstrer en af de helt store pollenplager. (Foto: Pexels)

Læs også: Gode råd mod pollenallergi

Ny undersøgelse: Forbrugerne har behov for hjælp til at spise klimavenligt

FNs Verdensmål nr. 15 sætter fokus på bæredygtig fødevareproduktion, klimavenlig kost og mindre madspild. Og det er også varme emner på den offentlige dagsorden i Danmark. Eksperterne taler om behovet for et helt nyt fødevaresystem, hvor industrien producerer mere bæredygtigt – og hvor forbrugerne spiser mere plantebaseret kost og undgår madspild.

Men selvom mange forbrugere gerne vil leve mere bæredygtigt, så blokerer indgroede vaner og manglende viden for forandring hos det store flertal. Det viser en ny undersøgelse gennemført af Voxmeter i februar 2019 for Knorr.

Knorr vil i 2019 gennem forskellige kampagner sætte fokus på mulighederne for at spise mere klimavenligt via nogle enkle ændringer- herunder valget af bæredygtige produkter og mindre madspild.

– Hos Knorr har vi i de sidste 20 år sat en ære i at producere bæredygtige produkter. Vores bæredygtighedsprogram omfatter 11 områder, herunder vand, energi, pesticidanvendelse, biodiversitet, social kapital og dyrevelfærd, fortæller Kirstine Hovgaard, brand ansvarlig for Knorr i Danmark

– Og vi vil nu gøre en ekstra indsats for at dele vores viden og forklare, hvordan vores produkter kan bruges i bæredygtige måltider med mindre eller helt uden kød. Fordi de i sig selv er dyrket og fremstillet bæredygtigt – og kan bruges i kombination med andre bæredygtige ingredienser, fortsætter hun. Det skriver OutCom.

Vegan vegansk vegetar grøntsager mad food handle shopping spise mad middag
Ny undersøgelse: Forbrugerne har behov for hjælp til at spise klimavenligt. (Foto: Pexels)

Læs også: Vegansk bolognese af linser og svampe

Dagens billede: Royal Copenhagen lancerer HAV

Royal Copenhagens nyeste serie hedder HAV, og kan købes i forretningerne fra august.

Læs også: Historien om en blå blomst

· Mere fra samme kategori ·