Læs også:

Close
grøntsager, grøntsag, grønt, veggie, veggies, vegan, vegetar, sprøjtemidler, landbrug

NEWS: Mange sprøjtemidler er ikke testet for hormonforstyrrende effekter

Nyheder  | 

Mange sprøjtemidler er ikke testet for hormonforstyrrende effekter · Flere personer varetægtsfængslet efter skuddrab · Selina Juul er en del af regeringens nye tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab · Kendisser på den røde løber til premiere i naturens tegn · Slap af i naturlige og bæredygtige materialer fra IKEA · Dagens video: North West går i sin fars fodspor

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mange sprøjtemidler er ikke testet for hormonforstyrrende effekter

Sprøjtemidler – også kaldet pesticider – er en bred vifte af stoffer, som bruges i landbruget til at slå for eksempel ukrudt og insekter ihjel. Den seneste årsopgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at der i 2017 blev fundet rester af sprøjtemidler i 71 procent af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 42 procent af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager.

Spørgsmålet er, hvordan sprøjtemidlerne påvirker menneskers sundhed. Forskere fra DTU Fødevareinstituttet konstaterer i et nyt notat, at der er videnskabelige usikkerheder, der giver grund til bekymring for, om der kan være en risiko for, at sprøjtemidler medvirker til skadelige effekter.

Blandt andet vurderer forskerne, at sprøjtemidler kan bidrage til den samlede ”cocktail” af problematiske kemikalier, som forbrugerne kan blive udsat for. De påpeger samtidig, at en stor del af de sprøjtemidler, der anvendes i EU, aldrig er blevet testet for mulige hormonforstyrrende effekter.

Hormonforstyrrende stoffer er mistænkt for at bidrage til en række uønskede effekter. Det gælder for eksempel lavere sædkvalitet og for tidlig pubertet.

I kampagnen ”Skær ned på sprøjtemidler i frugt og grønt” sætter Forbrugerrådet Tænk fokus på, hvordan forbrugerne kan skære ned på deres samlede udsættelse for uønskede sprøjtemidler. Det skriver Forbrugerrådet Tænk.

grøntsager, grøntsag, grønt, veggie, veggies, vegan, vegetar, sprøjtemidler, landbrug
Mange sprøjtemidler er ikke testet for hormonforstyrrende effekter. (Foto: Pexels)

Læs også: Knap hver fjerde vil være svært overvægtig i 2045

Flere personer varetægtsfængslet efter skuddrab

Efter lørdagens skyderi i Rungsted er to personer blevet varetægtsfængslet i fire uger, og yderligere tre personer skal blive i fængslet, mens retten afgør, om de også skal varetægtsfængsles. Det blev oplyst ved et lukket grundlovsforhør i retten i Hillerød i går søndag.

Siden lørdag har der i alt været 22 personer anholdt i sagen, og foreløbig er fem mænd sigtet for drabet, hvor en 20-årig mand mistede livet, og fire personer blev såret.

Skyderiet i Rungsted fandt sted omkring klokken 18 i lørdags. De fire sårede er meldt udenfor livsfare. De fem sigtede mænd nægter sig alle skyldige, oplyser deres advokat. Det skriver TV 2.

idømt, fængsel, straf, dom, dommer, anholdt, politi, 112, hammer
Flere personer varetægtsfængslet efter skuddrab. (Foto: Pexels)

Læs også: Tre mænd anholdt efter drab på 58-årig kvinde

Selina Juul er en del af regeringens nye tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har udpeget Selina Juul blandt de syv bestyrelsesmedlemmer i regeringens nye tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab. De syv bestyrelsesmedlemmer skal stå i spidsen for den styrkede indsats på madspildsområdet.

Tænketanken skal bygge på samarbejde i hele fødevarekæden og sikre en bred forankring af arbejdet med at forebygge madspild og fødevaretab samt den skal sikre fagligt underbyggede indsatser. Tænketanken skal også være internationalt orienteret.

Selina Juul er ophavsmand til idéen om en tænketank om madspild, og har lavet forarbejde på en tænketank om madspild siden 2011. Det skriver miljø- og fødevareministeriet.

Selina Juul, madspild, stop spild af mad
Selina Juul er en del af regeringens nye tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab. (Foto: Josephine Amalie Moldow)

Læs også: Selina Juul i New York: Danmarks kamp mod madspild høster international anerkendelse

Slap af i naturlige og bæredygtige materialer fra IKEA

Bæredygtighed har længe været en integreret del af forretningen hos IKEA. For eksempel er alle produkter fra møbelhuset designet med bæredygtighed som én af fem parametre.

Det gælder i særlig grad de nye produkter, som IKEA lancerer i denne måned. Her spiller naturlige og bæredygtige materialer en hovedrolle. Det giver ikke kun god samvittighed at vide, at der er taget hensyn til jordens ressourcer – de naturlige materialer er også behagelige og giver en beroligende æstetik.

– IKEA ønsker at gå forrest, når det gælder omstillingen til et mere bæredygtigt samfund og forbrug. Vi arbejder på at omstille IKEA til en cirkulær forretningsmodel, hvor alle vores produkter skal være lavet af enten genanvendelige, genbrugte eller fornybare materialer. Her er materialer som rattan og bambus fantastiske, fordi de fra naturens side er slidstærke, fornybare og smukke, fortæller Henriette Ekholm, chef for indretning og kommunikation hos IKEA Danmark. Det skriver IKEA.

IKEA, indretning, bolig
Slap af i naturlige og bæredygtige materialer fra IKEA. (Foto: PR)

Læs også: Bohemian lifestyle møder Norden

Kendisser på den røde løber til premiere i naturens tegn

Den røde løber var rullet ud og pandaerne bød velkommen til en bred skare af skuespillere, debattører og naturforkæmpere, der fredag aften var til premiere på WWF og Netflix’ nye store naturserie ‘Our Planet’. Serien viser, hvordan konsekvenserne af klimaforandringer og overforbrug har alvorlige indvirkning på naturen og de vilde dyr.

Foruden folkene bag serien, som for eksempel director og producer Adam Chapman, var flere af de inviterede gæster også fra film- og tv-branchen. En stor del af den populære Beha-familie, der er kendt for sine eventyrer-dokumentarer fra deres sejladser rundt om på kloden.

Blandt mange andre var også dyreelsker og børneprogram-vært fra DR Sebastian Klein, kokken Claus Meyer, influenser Emily Salomon og debattør Natasha al-Hariri. Det skriver WWF Verdensnaturfonden.

Beha, familien beha, mikkel beha, rød løber, wwf, netflix
En stor del af den populære Beha-familie var med til premieren. (Foto: WWF)

Læs også: Ørsted og WWF går sammen om at passe på kloden

Dagens video: North West går i sin fars fodspor

Hun er da for sød!

Læs også: Trump benåder kvindelig stofmisbruger efter besøg af Kim Kardashian

· Mere fra samme kategori ·