Læs også:

Close
hjertestarter, hjerte, indsamling, hjerteforeningen

NEWS: Danskerne gik sig til 300 hjertestartere

Nyheder  | 

Danskerne gik sig til 300 hjertestartere · Ung mand i livsfare efter skyderi · Flere samtaler om selvmord på BørneTelefonen · Selvstændige kvinder løber unødvendig risiko · Rekordmange danskere bruger Svanemærket som pejlemærke · Kendt tryllekunstner røvet: Forsvindingsstol er pist forsvundet · Dagens billede: 9-årige Caitlyn donerer 3,38 euro til genopbygningen af Notre Dame

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danskerne gik sig til 300 hjertestartere

Der var ikke tale om en traditionel indsamling, da tusindvis af danskere søndag gik på gaden med røde indsamlingshjerter. For Hjerteforeningen garanterer, at alle grupper, der gik 15 indsamlingsruter, får en hjertestarter med varmeskab på det sted, de selv har valgt.

Hjerteforeningen satser i år stort på et nyt og banebrydende koncept, der bryder med den traditionelle landsindsamling.

– Hver en krone, der er samlet ind, går ubeskåret til uddeling af hjertestartere. Det er derfor, vi kalder det for Hjerteforeningens Landsuddeling. Vi dækker selv alle omkostninger til produktion af indsamlingshjerter, kampagne, materialer, annoncering, administration og løn, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

I de kommende måneder vil alle grupper, der har gået 15 indsamlingsruter, få besøg af en elektriker fra TS-gruppen, der som Hjerteforeningens samarbejdspartner vil montere de mange nye hjertestartere. Konkret betyder det, at der snart bliver sat flere end 300 hjertestartere op i Danmark.

Men nogle grupper har måske samlet mere ind, end hvad en hjertestarter, varmeskab og opsætning koster, ligesom en del mennesker har gået for den gode sag uden at være tilknyttet en specifik gruppe. Det overskydende beløb går til at sætte hjertestartere op andre steder. I den forbindelse trækker Hjerteforeningen lod blandt de af Landsuddelingens deltagere, som ikke allerede har sikret sig en hjertestarter. Hver gået indsamlingsrute tæller som et lod, og på Hjerteforeningens Frivilligdag i Odense den 11. maj bliver der uddelt minimum 15 hjertestartere.

Hjertestartere fra Hjerteforeningens Landsuddeling skal være offentligt tilgængelig døgnet rundt og registreres på TrygFondens ”hjertestarter.dk”. Det skriver Hjerteforeningen i en pressemeddelelse.

hjertestarter, hjerte, indsamling, hjerteforeningen
Danskerne gik sig til 300 hjertestartere. (Foto: Linda Johansen / Hjerteforeningen)

Læs også: Flere organisationer bakker op om Coops forslag om at lovgive mod synlig tobak

Ung mand i livsfare efter skyderi

Sent i går aftes blev der affyret skud i Holbæk ved Ladegårdsparken kort efter klokken 22. En ung mand er i livsfare efter skudepisoden. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

– En yngre mand fra lokalområdet blev fundet livsfarligt kvæstet efter at være blevet ramt af skud, står der i pressemeddelelsen.

Der står dog ikke noget om, hvem der fandt den unge mand, eller hvor i området han blev fundet. Politiet er massivt til stede omkring gerningsstedet, som er blevet spærret af.

– Efterforskningen er i øjeblikket i gang med henblik på at indsamle oplysninger om den eller de personer, der står bag skyderiet, oplyser politiet.

Politiet har ikke oplysninger om motivet bag skudepisoden, og de ønsker heller ikke at fortælle mere om offerets tilstand. Det skriver Ritzau.

Politi
Ung mand i livsfare efter skyderi. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Flere skud affyret i København

Flere samtaler om selvmord på BørneTelefonen

På blot fem år er antallet af samtaler om selvmordsforsøg og selvmordstanker på BørneTelefonen næsten fordoblet. Det viser nye årstal fra Børns Vilkår. 3.084 gange i 2018 var BørneTelefonen i kontakt med et barn, der havde tanker eller planer om at tage livet af sig selv. Det svarer til mere end otte samtaler om dagen. Det er en markant stigning siden 2013, hvor det antal kun var cirka halvt så højt.  

– Det er en dybt bekymrende udvikling, at så mange børn og unge har så ondt i livet, at de har tanker om selvmord. Tallene vidner om, at alt for mange børn og unge mistrives psykisk og får ikke den nødvendige hjælp, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.   

Når børnene kontakter BørneTelefonen om selvmordstanker fortæller de om at være ensomme, føle sig udenfor og blive mobbet. Om ikke at føle sig gode nok, ikke at kunne leve op til deres forældres forventninger, ikke at føle sig elsket og at have lavt selvværd. Desuden er der på de fem år sket en stigning i henvendelser på BørneTelefonen fra både drenge samt yngre børn mellem 10-12 år 

Psykisk mistrivsel blandt børn og unge er generelt et voksende problem. Tre gange så mange børn og unge mellem 0-18 år får diagnosen angst eller depression som for 10 år siden, og på bare otte år er der sket en stigning i 15-åriges psykiske mistrivsel på 50 procent.  

– Vi er nødt til at iværksætte en bred national strategi, der vender udviklingen, forebygger og sikrer hjælp til børnene. For eksempel er der behov for flere kloge hænder i daginstitutionerne. Små børns tryghed er afgørende for at forebygge psykisk mistrivsel senere hen, siger Rasmus Kjeldahl. Det skriver BørneTelefonen i en pressemeddelelse.

ked, trist, græde, følelser, alene, barn, børn, selvmord, børnetelefonen
Flere samtaler om selvmord på BørneTelefonen (Foto: Rawpixel.com / Pexels)

Læs også: Nu kan du støtte BørneTelefonen med Børnekaffe hos Circle K

Selvstændige kvinder løber unødvendig risiko

Hele 65,6 procent af kvindelige enkeltmandsvirksomheder har i dag ingen arbejdsskadeforsikring, viser en undersøgelse fra GF Forsikring. Særligt kvindelige iværksættere glemmer sig selv, når det gælder arbejdsskadeforsikring. Det kan have store konsekvenser, hvis de kommer ud for en ulykke.

At kvinder har styr på deres forretning, men kan glemme at tage vare på sig selv, kan Susan Rasmussen nikke genkendende til. Hun har været selvstændig med webshoppen hjemve.dk gennem de seneste tre år. De første to år var hjemve.dk en bibeskæftigelse ved siden af jobbet som sygeplejerske.

– Jeg sprang ud som selvstændig og sælger varer, som danskere i udlandet længes efter. Jeg driver webshoppen fra min bopæl, og jeg har aldrig tænkt over risikoen for arbejdsulykke i hjemve.dk., siger Susan Rasmussen.

Susan Rasmussen er ikke alene. Faktisk fungerer næsten to tredjedele af Danmarks 275.000 enkeltmandsvirksomheder uden arbejdsskadeforsikring. Det viser en undersøgelse foretaget af Bilendi for GF Forsikring. Her svarer 65,6 procent af de adspurgte kvinder og 60,8 procent af mændene, at de ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring på sig selv som indehaver.

Det var først da Susan Rasmussen blev selvstændig på fuld tid, at hun gav forsikringer en tanke og tegnede en privat sundhedsforsikring, men glemte altså en arbejdsskadeforsikring.

– Da jeg var sygeplejerske, var jeg dækket af min arbejdsplads, når jeg var på vagt. Jeg har aldrig spekuleret over, om jeg har en arbejdsskadeforsikring før: Hverken da jeg var selvstændig på deltid eller nu, hvor det er mit fuldtidserhverv. Hver eneste dag bærer jeg tunge pakker, så det burde jeg nok have undersøgt, siger Susan Rasmussen.

Rundspørgen bekræfter, at en væsentlig faktor er manglende kendskab. Mere end hver fjerde kvindelige virksomhedsejer (28,7 procent) angiver, at hun ikke vidste, at man kunne tegne en arbejdsskadeforsikring. Og næsten halvdelen (41,6 procent) svarer, at de mener, deres private ulykkesforsikring dækker på samme vilkår.
 Det skriver GF Forsikring i en pressemeddelelse.

færre kvindelige ledere i danmark (Foto: Pxhere)
Selvstændige kvinder løber unødvendig risiko. (Foto: Pxhere)

Læs også: Kvinderne er mest klar til at kæmpe for klimaet

Rekordmange danskere bruger Svanemærket som pejlemærke

Rigtig mange danskere ser efter Svanemærket, når de skal vælge varer. En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Miljømærkning Danmark, viser, at 63 procent af danskere ser efter Svanemærket, når de skal vælge varer. I oktober 2015 var dette tal 45 procent.

– Vi oplever, at flere danskere har fokus på, hvordan de selv kan være med til at bidrage til en mere bæredygtig verden – og at flere og flere er opmærksomme på, at de mange små valg, som de hver dag træffer, ender med at gøre en stor forskel. Og Svanemærket og EU-Blomsten er rigtig gode pejlemærker for os forbrugere, når vi vælger varer. Mærkerne fortæller nemlig, at produktet er fremstillet med omtanke for miljø, mennesker og jordens ressourcer – og at produktet hører til blandt de miljømæssigt bedste i sin varegruppe, fortæller Charlotte Rajsager, chef for marketing og kommunikation hos Miljømærkning Danmark.

Styrken ved de officielle miljømærker, Svanemærket og EU-Blomsten er, at de ser på hele produktets rejse og de miljøproblemer, der opstår undervejs. Mærkerne vurderer blandt andet, hvilke råvarer producenterne kan bruge, hvordan produkterne bliver fremstillet, hvilke kemikalier der bliver anvendt og energi- og vandforbrug undervejs. Der er samtidig fokus på, hvordan produkterne kan påvirke os som forbrugere, og på hvilke muligheder der er for at lade materialer recirkulere, når vi er færdige med at bruge produktet.

Også den enorme vækst i antallet af miljømærkede produkter kan være med til at forklare de officielle miljømærkers popularitet blandt forbrugerne: Svanemærket og EU-Blomsten findes i dag på mere end 18.500 produkter og serviceydelser i Danmark. Det er en stigning på 17 procent på blot et år. Det skriver Miljømærkning Danmark i en pressemeddelelse.

Rekordmange danskere bruger Svanemærket som pejlemærke. (Foto: Svanemærket)

Læs også: Apps skal svanemærkes

Kendt tryllekunstner røvet: Forsvindingsstol er pist forsvundet

Den rutinerede tryllekunstner, Steen Pegani, har måtte smage sin egen medicin, da han torsdag morgen mødte ind til sin butik. Magikerens store forsvindingsnummer var nemlig forsvundet natten over.

En 100 kilo tung forsvindingsstol, der senest har været brugt af illusionisten Jan Hellesøe, da han under Zulu Awards i januar fik den Game of Thrones-aktuelle skuespiller Pilou Asbæk til at forsvinde fra scenen, inden han dukkede op på en motorcykel midt blandt publikum, er blevet stjålet af ukendte gerningsmænd.

Under en oprydning på lageret dagen før var en 100 kilo tung transportkasse med den speciallavede forsvindingsstol midlertidigt placeret i butikkens baggård. Herfra er langfingrede tyve løbet med kassen, formentligt med illusionen om, at den indeholdt noget væsentlig mere let omsætteligt. For selvom det speciallavede udstyr fra Italien har en nypris på 40.000 kroner uden moms, bliver det ifølge ejeren svært at sælge videre.

– Jeg købte forsvindingsstolen til at leje ud til en kunde i Norge for nogle år siden, og selvom der findes nogle få flere af disse forsvindingsstole i verden, så er den stadig temmelig unik og nok kropumulig at afsætte til nogen udenfor tryllemiljøet, siger Steen Pegani og fortsætter:

– Os der arbejder med tryl har et godt sammenhold, så jeg har spredt ordet til tryllekunstnere verden over, og hvis nogen bliver tilbudt at købe stolen, så skal jeg nok få det at vide. Og så har jeg selvfølgelig også politianmeldt tyveriet.

Steen Pegani, der selv er en rutineret tryllekunstner, udlodder nu en dusør til den, som har oplysninger der kan føre til, at kassen med tryllenummeret kommer tilbage i intakt stand. Det er muligt at læse mere om det forsvundne udstyr og den magiske dusør her.

Kendt tryllekunstner røvet: Forsvindingsstol er pist forsvundet
Det norske illusionistpar Kevin og Carlsen, som har turneret i Norge med forsvindingsstolen. (Foto: PR.)

Læs også: Fik stjålet hue: Student på hæsblæsende tur for at få sin studenterhue igen

Dagens billede: 9-årige Caitlyn donerer 3,38 euro til genopbygningen af Notre Dame

Læs også: Vi sørger med franskmændene over Notre Dame

· Mere fra samme kategori ·