Læs også:

Close
Hollywood, celebs, mig og min mor, mødre, døtre, mor, datter, mor og datter, californien

Mig og min mor: 5 celebrities og deres mødre

Underholdning  | 

Vi elsker vores mødre. Læs med her hvor vi tager et kig på nogle af vores yndlings celebs og deres mødre!

Når vi taler mødre og døtre fra Hollywood, så har vi vist alle sammen vores favoritter!

Hollywood, celebs, mig og min mor, mødre, døtre, mor, datter, mor og datter, californien
Vi tager et kig på nogle af vores yndlings celebs og deres mødre fra Hollywood. (Foto: Visualhunt)

Kim Kardashian og Kris Jenner

Kris Jenner er ikke kun mor til Kim Kardashian. Hun er også hendes manager, eller som Kim og Kris selv kalder det: Momager. Men hvis du har fulgt lidt med i “Keeping Up With The Kardashians”, så ved du også at det ikke altid er lige let for dem at arbejde så tæt sammen. De er begge to dygtige forretningskvinder, og vi er ellevilde med deres stil. Kim Kardashian og Kris Jenner må siges at være ægte goals.

Vidste du at …

Kim Kardashian og Paris Hilton gik i skole sammen, da de var små? De er stadig veninder den dag i dag.

Gigi og Yolanda Hadid

Gigi Hadid er fulgt i sin mors fodspor, og på trods af sin unge alder arbejder hun som model for de helt store som Chanel, Versace, Fendi, Balmain og mange mange flere … Yolanda Hadid lider af sygdommen borreliose og har tidligere sagt til pressen, at hun ikke havde klaret det uden kærligheden fra sine børn. Både Gigi og Yolanda er super smukke, så det kommer ikke bag på os, at de er så eftertragtede og populære indenfor modelbranchen.

Chelsea og Hillary Clinton

Ligesom sin mor Hillary Clinton så går Chelsea Clinton også op i politik. Chelsea Clinton har en ledende rolle i familiens organisation “Clinton Foundation”, som blandt andet har mærkesager som den globale sundhed og kvinders rettigheder. Hillary selv er vokset op i en familie med traditioner og værdier såsom at gå i kirke hver søndag, at man skal respektere de ældre, og at man går op i sin uddannelse. Det har Hillary prøvet at give videre til sine egne børn, heriblandt Chelsea.

Vidste du at …

Hillary slet ikke var interesseret i politik som ung? Derimod drømte hun blandt andet om at blive journalist.

Beyoncé Knowles og Tina Knowles

Ligesom Beyoncé så er hendes mor Tina Knowles også glad for at synge. Dengang Tina Knowles gik i highschool var hun en del af en gruppe, som blev kaldt “The Veltones.” Musikken droppede hun dog og valgte i stedet at fokusere på en karriere i skønhedsbranchen. Desuden har hun designet mange af kostumerne til gruppen Destiny’s Child, som Beyoncé også var en del af.

Kate Hudson og Goldie Hawn

Kate Hudson bliver ofte set på den røde løber sammen med sin mor Goldie Hawn. Udover at de begge to ser forrygende godt ud, så er de også begge to dygtige skuespillerinder. Dog har de aldrig spillet overfor hinanden, hvilket er et bevidst valg de har truffet, da de mener, at det vil blive for kompliceret. Men vi er nu vilde med dem alligevel!

Læs også: Storslåede karrierer, brede smil og true love: 7 Hollywood par, vi elsker

Læs også: Beyoncé genforener Destiny’s Child på Coachella 2018

· Mere fra samme kategori ·