Læs også:

Close
Robert Redford as "Forrest Tucker" and Sissy Spacek as "Jewel" in the film THE OLD MAN & THE GUN. (Foto: Eric Zachanowich. © 2018 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved)

Filmanmeldelse: Den Sidste Gentleman

Det synes redaktionen: 6

En legende siger farvel til det store lærred. Robert Redford leverer i sin sidste filmrolle endnu en gang en pragtpræstation og bringer charme til en kompliceret antihelt

Robert Redford har gennem sin lange filmkarriere og med sit fantastiske talent, leveret en perlerække ikoniske roller. Det er både romantiske og rebelske roller, som tæller den skarptskydende togrøver i ‘Butch Cassidy and the sundance Kid’ (1969) og svindleren i den klassiske heist-film ‘Sidste stik’ (1973) og mine personlige favoritter ‘Mit Afrika’ og ‘The way we were’.

Og i denne sidste film vækker han legenden om den charmerende Forest Tucker til live i ‘Den sidste gentleman’.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Robert Redford as "Forrest Tucker" and Sissy Spacek as "Jewel" in the film THE OLD MAN & THE GUN. (Foto: Eric Zachanowich. © 2018 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved)
‘Den sidste gentleman’ har premiere i danske biografer den 4. april. (Foto: Eric Zachanowich. © 2018 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved)

Læs også: Anmeldelse af Disneys eventyrklassisker Dumbo

Den sidste kriminelle gentleman

Selv blandt de mest opsigtsvækkende beretninger om berømte excentriske forbrydere, var Forrest Tucker en original.

Han havde kun en profession gennem livet, noget som han havde et usædvanligt talent for og som han udøvede med stor fornøjelse – at være bankrøver. I begyndelsen af 1980’erne, da Tucker var i 70’erne, begyndte han sin sidste stribe af bankrøverier sammen med ‘Over-the-Hill Gang’, en gruppe ældre banditter, som benyttede sig af høflighed og afholdt sig fra aggressivitet.

Tilsammen røvede de flere millioner. Tucker stoppede aldrig med at trodse sin alder eller de gældende regler og han gjorde alderdommen til højdepunktet i sit kriminelle liv.

Men ligesom Forrest er jaget, er han også selv på jagt efter noget: En sidste mulighed for kærlighed og et mindeværdigt eftermæle, også selvom det bliver som forbryder.

Den rigtige Forest Tucker døde i 2004 i en alder af 83 år, efter at have afsonet fire år af en fængselsstraf på 13 år for væbnet røveri i Texas i 2000. Alligevel fortsatte hans vilde historie, for Forrest kunne næppe have forudset, at han skulle portrætteres på film af en anden legende, Robert Redford. De to kvaliteter, som synes at forene Tucker og Redford er dedikationen til deres valgte profession og evnen til at fastholde et ungdommeligt og passioneret engagement på trods af deres alder.

(Artiklen forsætter under billedet)

Den charmerende Forest Tucker spilles af Robert Redford (Foto: © 2018 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved)
Den charmerende Forest Tucker spilles af Robert Redford. (Foto: © 2018 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved)

Læs også: Filmanmeldelse: Van Gogh – Ved evighedens port

Vi er vilde med Robert Redford

Robert Redfords talent har ingen grænse mødt og i 2002 modtog han en Æres-Oscar (Lifetime Achivement) for sit virke som skuespiller, instruktør, producer og for at være en inspiration for uafhængige og innovative filmskabere som grundlægger af Sundance Institute og Sundance Film Festival.

Redford fik sit store gennembrud i ‘Butch Cassidy and the Sundance Kid’ (1969), som han vandt flere priser for, og i 1974 fik han sin rolle sin første Oscar-nominering for rollen i ‘Sidste Stik’ (1973). Han var efterfølgende med i ‘Alle præsidentens mænd’ (1976), og i 1980 instruerede  Redford sin første spillefilm ‘Ordinary People: En ganske almindelige familie’. Filmen blev rost til skyerne og vandt fire Oscar-statuetter bl.a. for bedste film og instruktør.

Med ‘Den sidste gentleman’ har han nu annonceret, at han går på pension som skuespiller. Han har udtalt, at rollen som Forest Tucker i ‘Den sidste gentleman’ er hans allersidste, og derfor skal vi (med klump i halsen) sige farvel til en ægte filmlegende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Rollelisten tæller blandt andet Robert Redford, Danny Clover og Tom Waits (Foto: © 2018 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved)
Rollelisten tæller hele tre Oscarvindere: Robert Redford, Sissy Spacek og Casey Affleck, som suppleres fornemt af Danny Glover og Tom Waits.(Foto: © 2018 Twentieth Century Fox Film Corporation All Rights Reserved)

Nostalgisk lune

‘Den sidste gentleman’ er et romantisk bankrøver-drama med nostalgisk lune og veloplagte skuespillere. Selvom jeg ikke selv levede i 1980’erne, så oplevede jeg en nostalgi, som giver mig lyst til at leve dengang! Filmen er baseret på den sande historie om Forest Tuckers kriminelle karriere, men er portrætteret som en hyggeligt lejrbålsfortælling, der gengiver en historie fra en mere simpel tid – inden mobiltelefonerne og internettet. Det var en tid med mindre stress og bedre mulighed for at skjule sig, hvilket gjorde politiefterforskerens jagt på Tucker, til en langsommelig og smuk ting, som begge mænd nød.

Robert Redford gør det ganske enkelt fantastisk godt i ‘Den sidste gentleman’ og jeg kommer til at savne ham på det store lærred, men så er det godt, at alle film kan genses igen og igen og …!

 

Filmen får seks M’er:

rating 6

 

Se traileren til Den sidste gentleman her: 

Læs også:

Toast med gedeost fra Wulff & Konstali

toast ged tyttebær (Foto: Stine Christiansen)

· Mere fra samme kategori ·