Læs også:

Close
aspargespakke med brie (Foto: Sæson)

Aspargespakke med brie

Mad  | 

Asparges er en af de råvarer, som vi i Danmark er noget nær verdensmestre i at producere, og april kalder på netop denne gode grønne stængel

Foråret er her, og i april dukker sæsonens første asparges op i supermarkederne. Spis derfor løs af dem – sammen med tomater og porrer, der også er i sæson – for at få mest mulig smag og næring ud af de grønne sager.

Friske, grønne asparges er en rigtig dansk forårsbebuder. De har en lettere saltet smag, som samtidig er både sød og bitter.

Spis løs af de grønne asparges, mens de er i sæson – som snack, i salater eller som tilbehør til aftensmaden. Gør de sunde grønne stængler lidt mere spændende og prøv denne opskrift fra Sæson på sprøde butterdejspakker med blød brie og asparges.

aspargespakke med brie (Foto: Sæson)
Spis løs af de sprøde grønne stænger og kombiner dem med en lækker ost. (Foto: Sæson)

Læs også: Tomatsalat med bacon-asparges-pakker

Det skal du bruge

Hvis du laver det som forret kan det være nok blot at lave én til hver. Bruges disse lækre aspargespakker derimod som en del af hovedretten, så gang op og lav gerne to-tre aspargespakker til hver.

Ingredienser:

Asparges (3 stk. pr. ‘pakke’)
1 rulle butterdej (til 6 pers.)
1 brie
Æg (til pensling)

Suppler eventuelt med:

Forårsløg
Porre
Cherry tomater

Sådan gør du

Det er lidt en skrøne, at asparges skal knækkes, for ofte knækker de alt for højt oppe på stænglen, og man mister en masse dejlig asparges på den måde.

Brug i stede en kniv til at skære de nederste 3-4 centimeter af aspargesene af, så man undgår den træede del af stænglen. Det gælder både de hvide og de grønne asparges. Husk også at skylle aspargesene, da der kan sidde jord ved hovedet.

Del en rulle butterdej i seks lige store stykker og læg en skive brie på hver. Pensl butterdejen med æg.

Skyl og skær af det trævlede af aspargesene og læg tre på hver. Luk pakken hen over de tre asparges, pensl med æg og bag dem cirka 12 minutter ved 225°C til de er gyldne og sprøde.

Kan du lide gedeost?

Så kan du nemt skifte brien ud med gedeost og få en helt anden smag i retten

Prøv eventuelt at supplere med forårsløg, stegt strimlet porre eller en anden grøntsag du kan lide.

Vidste du at …

  • Grønne asparges egentlig er hvide asparges, som er blevet solbrændte. Grønne asparges har fået lov til at vokse over jordoverfladen, og det er sollyset, som giver dem deres grønne farve.
  • Grønne asparges kan spises, som de er, mens hvide asparges altid skal skrælles før tilberedning.

 

Læs også: Disse grøntsager skal du ikke spise rå

 

Læs også:

Elskovsmad: Brændende kærlighed 

Brændende kærlighed opskrift elskovsmad bacon kartoffelmos (Foto: Louise Guldborg)

· Mere fra samme kategori ·