
Sukkerfri granola med havsalt og kakao
Er du træt af at spise den samme kedelige havregryn hver morgen? Denne sprøde granola er en stensikker måde at spice din morgen op på
Granola har længe været en populær spise i mit hjem, både da jeg voksede op, men også efter, at jeg er flyttet hjemmefra. Jeg elsker at eksperimentere med forskellige krydderier alt afhængig af den sæson vi befinder os i. I denne måned har jeg lavet en sprød granola med kakao og havsalt, og den er uden tvivl blevet en af mine nye favoritter.
Hvis I har læst mine tidligere opskrifter, har I sikkert bemærket, at jeg er ret glad for at erstatte sukker med bananer, og denne opskrift er ingen undtagelse. Denne granola er nemlig kun sødet med bananer, og indeholder en lille smule kokosolie – den er dermed både vegansk, sukkerfri og fyldt med sunde fedtstoffer og protein. Derudover er den smagsforstærkende espresso, i kombination med havsalt og kakao, dét som gør denne opskrift helt uimodståelig.

Til denne opskrift skal du bruge
- 2 dl havregryn
- 1 dl mandler
- 1 dl valnødder
- 1 dl cashewnødder
- 1 dl solsikkefrø
- 1/2 dl hørfrø
- 1 dl græskarfrø
- 1/2 dl chiafrø
- Espresso pulver
- 1/2 dl kakao
- Havsalt
- 2 modne bananer
- 3 spiseskeer kokosolie

Fremgangsmåde til sukkerfri granola
- Tænd ovnen på 170 grader
- Skær mandler, valnødder og cashewnødder groft
- Bland de tørre ingredienser sammen i en stor skål – havregryn, kakao, salt og espresso pulver
- Smelt kokosolie og føj til den tørre blanding
- Blend eller mos de to bananer og tilsæt dem til de tørre ingredienser
- Hæld derefter nøddeblandingen i skålen
- Fordel granola-massen ud på en bageplade
- Bag ved varmluft i ca. 25 minutter
- Lad granolaen køle helt af inden du nyder den og føjer den til en lufttæt beholder

Granola kan anvendes som topping på skyr, havregrød eller som pynt på pandekager. Denne granola kan opbevares i en lufttæt beholder i cirka 3-4 uger.
Leder du efter flere sunde opskrifer? Klik her for flere lækkerier.