
Pegan: Kosttypen du skal kende i 2019
Madtrends er der mange af i disse tider, og der kæmpes konstant om hvorvidt det mon er bedst, at være palæo, veganer, keto, LCHF eller plantebaseret. Men har du nogensinde hørt om “pegan”?
Da jeg forleden dag var i gang med at researche nye opskrifter og madtrends, stødte jeg på ordet “pegan”. Indenfor det sidste år har der været en enorm interesse for denne såkaldte “pegan”-kost, og i denne artikel vil jeg fortælle mere om hvad kosten indebærer og give et eksempel på en pegan-opskrift.

Men hvad er Pegan egentlig?
Pegan kommer fra ordet ‘peganism’, som er et sammensat ord (og en kostform), der kombinerer grundprincipperne fra en paleo- og vegansk kost, men kosten er mere kompleks end som så. Følgere af en paleo-kost spiser primært grøntsager, frugter, nødder, fisk og kød og i forlængelse heraf undlader de at komme i nærheden af mejeriprodukter, olier, alkohol og sukker. Veganisme, som paleo-kosten, holder sig også langt fra mejeriprodukter, men ekskluderer desuden alle andre former for animalske produkter. Derfor, kan det godt lyde som om de to kost typer ikke har det store til fælles, men det gælder dog for dem begge, at der sættes fokus på, at spise mange grøntsager og hovedsagligt er der fokus på at spise “rigtig mad” – det vil altså sige, at intet mad må være forarbejdet eller sukkerholdigt. I en nøddeskal, skal man efter principperne i denne pegan-kost, spise 75 procent planter, og de resterende 25 procent skal komme fra enten fisk, kød og sunde fedtstoffer som avokado. Det gode ved denne pegan-kost, er derved at den på ingen måde er ligeså restriktiv som hverken veganisme eller paleo-kosten.
Nedenstående skal udgøre 75 procent af din kost
Grøntsager
Frugt
Nødder
Frø
Rodfrugter
Dette må du spise en begrænset mængde af
Fisk
Kød
Æg
Korn
Olier (kun få olier som oliven eller avocado-olier anbefales)
Hvad må man så ikke spise?
Mejeriprodukter
Sukker
Forarbejdet mad
Raffinerede olier (solsikkeolie, rapsolie og så videre

Opskrift: Laks og butternut squash med grønkålssalat af granatæble, mandler og æbler

Ingredienser
Til laksen:
- 75 g laks (vildlaks)
- 1 teske olivenolie (til stegning)
Til salaten:
- grønkål
- 1 stk. granatæble
- 1 æble
- 15 stk. mandler
- 1 stk. rødbede
- avokado
Til dressingen:
- Citron
- Olivenolie
Til butternut-squash:
- 1/2 butternut-squash
- Olivenolie
- Paprika
Grønkål og avocado. (Foto: Pexels)
Fremgangsmåde
- Skyl og skær butternut-squash og rødbede i tern, og rist ved 230 grader
- Massér grønkålet i olivenolie, for at gøre den nemmere at spise
- Skær æblet ud i tern
- Lav dressingen ved at kombinere saften fra 1 citron og 3 spiseskeer olivenolie
- Steg laksen på panden ved medium varme, den skal steges ca. 3 min på hver side
- Nyd
Læs også: