Læs også:

Close
Telefonsælger, sælger, salg, telefon, opkald, snak, sælge

NEWS: Landets største teleselskaber politianmeldt

Nyheder  | 

Landets største teleselskaber politianmeldt · 20.000 danskere går på gaden for klimaet · Danskerne spiser oftere ude · Danske virksomheders digitale forspring bliver mindre · Dagens video: Et smukt farvel til Karl Lagerfeld

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Landets største teleselskaber politianmeldt

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt fire af landets største teleselskaber grundet ulovligt telefonsalg. Det skriver Jyllands-Posten.

– Vi ønsker at sende et klart budskab om, at virksomheder skal respektere forbrugernes privatliv, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Ifølge Jyllands-Posten er der tale om Telia (Call Me), TDC (Fullrate og Telmore), Telenor (CBB Mobil) og teleselskabet 3.

Forbrugerombudsmanden understreger, at telefonsalg er forbudt uden forbrugerens samtykke. Hun fortæller også, at der er tale om den hidtil største sag om ulovligt telefonsalg.

Sagerne er rejst på baggrund af 400 klager fra forskellige forbrugere, hvor 160 af dem er grund for politianmeldelsen. De fire teleselskaber har undskyldt, skriver Jyllands-Posten.

Telefonsælger, sælger, salg, telefon, opkald, snak, sælge
Forbrugerombudsmanden understreger, at telefonsalg er forbudt uden forbrugerens samtykke. (Foto: Pexels)

Læs også: Pænt goddag … Og farvel!

20.000 danskere går på gaden for klimaet

På søndag ventes omkring 20.000 frivillige at gå på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælp. For første gang i indsamlingens 20-årige historie er fokus i år rettet mod klimaforandringer.

Det betyder dog ikke, at nødhjælpsorganisationen har vendt verdens fattigste ryggen. Tværtimod. Og Folkekirkens Nødhjælp har heller ingen intentioner om at blive en miljøorganisation.

– Klimaforandringerne rammer os alle. Men særligt de fattige og sårbare lande står for skud. Igennem det seneste årti har vi set, hvordan krigsramte og fattige mennesker rammes hårdest. Og derfor ser vi os nødsaget til at sætte klimaforandringerne øverst på dagsordenen, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

– Det er de gravide kvinder i Sydsudan, og de sultende børn i Etiopien, der lider mest under stigende temperaturer og længere tørkeperioder, fortsætter hun.

Så når 20.000 danskere går for klimaet den 10. marts, går pengene som altid til verdens fattigste. Men deres udfordringer har ændret sig, og det samme har måden at hjælpe på. Det skriver Folkekirkens Nødhjælp.

20.000 danskere går på gaden for klimaet
Tørke og oversvømmelser gør det umuligt at dyrke ris i det vestlige Nepal. Folkekirkens Nødhjælp har hjulpet Rukmini og hende sfamilie med at omlægge deres rismark til sukkerrør. (Foto: Jakob Dall)

Læs også: Folkekirkens Nødhjælp og Føtex redder 60 ton mad fra skraldespanden

Danskerne spiser oftere ude

Danskerne spiser mere ude end tidligere, og unge tager mere på gourmetrestaurant end ældre. Det er bare et par af konklusionerne på en undersøgelse, som forskere ved Aarhus Universitet her gennemført. Målet har været at belyse en række aspekter af danskernes relationer til mad og spisning, samt undersøge hvordan vores opfattelser af fødevarekvalitet udvikler sig over tid.

Forbrugernes holdninger til udespisning kom også under forskernes lup. Undersøgelsen afslørede, at de fleste danskere går oftere på restaurant, end de gjorde for tre år siden. Gruppen under 30 år kommer oftere på gourmetrestaurant end de ældre grupper, som til gengæld er mere villige til at betale mere per restaurantbesøg. Det, der især holder folk tilbage fra at gå ud og spise, er familiære forpligtelser og mangel på nogen at spise sammen med.

De forbrugere, der er mest kvalitetsbevidste i forhold til madoplevelserne derhjemme, spiser oftere ude og er mere engagerede i udespisningen end andre forbrugere. Det skriver Aarhus Universitet.

Restaurant, mad, spise, aftensmad, byen, hygge, venner, liv, by, mad
Danskerne spiser mere ude end tidligere, og unge tager mere på gourmetrestaurant end ældre. (Foto: Pexels)

Læs også: Trods danskernes lyst til at spise ude, går flere og flere restauranter konkurs

Danske virksomheders digitale forspring bliver mindre

Den netop offentliggjorte Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2019 peger på, at danske virksomheder fortsat er blandt de bedste i Europa til at bruge en række etablerede, digitale teknologier fx hjemmesider og sociale medier. Kommer det dog til virksomhedernes brug af digitale teknologier deler vi i år førstepladsen med de finske virksomheder. Hvis førerpositionen skal bevares, er det vigtigt, at danske virksomheder i højere grad udnytter nyere digitale teknologier og dataanvendelse som fx kunstig intelligens.

Den digitale udvikling går meget hurtigt, og vi står ikke så stærkt på de nyere digitale vækstområder som fx kunstig intelligens og Big Data. Øget brug af digital teknologi er vigtigt for Danmark, da det kan øge produktiviteten og styrke konkurrenceevnen i virksomhederne. Vi skal derfor investere mere i digitale teknologier og uddannelse i digitale færdigheder, hvis vi fortsat skal være blandt de mest velstående lande, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Den hastige, digitale udvikling øger behovet for, at virksomhederne er omstillingsparate og konkurrencedygtige. Investering i digitale teknologier, forretningsmodeller og kompetencer er med til at ruste virksomhederne til fremtiden. Det skriver Erhvervsministeriets.

digital, digitalisering, computer, macbook, bærbar, online, studie, arbejde
Danske virksomheders digitale forspring bliver mindre. (Foto: Pexels)

Læs også: Rimmel lancerer global kampagne mod digital mobning

Dagens video: Et smukt farvel til Karl Lagerfeld

Chanels modeshow forleden var et smukt farvel til Karl Lagerfeld.

Læs også: 12 ting, som vi elskede ved Karl Lagerfeld

· Mere fra samme kategori ·