Marrakech – kontrasternes by
Er dit Instafeed også indimellem fyldt med farverige og lokkende fotos fra Marrakech, så få her lidt mere viden, før du booker din første tur til Afrika
Efter måske 11-12 ture til Marrakech, må det efterhånden være min tur til at give min holdning og viden videre til alle jer, der ikke har turde tage springet til en tur til den farverige by. Det her er ikke en traditionel rejsebeskrivelse med “det skal du se”, det er mere lidt viden om, hvordan jeg ser Marrakech, som jeg har besøgt gennem over 35 år.
Min førte tur
Den første gang jeg var i Marrakech, var faktisk også første gang, jeg var oppe at flyve. Jeg gik i gymnasiet, og mine forældre var ikke sådan nogen, der rejste til udlandet. Næh, vi tog i campingvogn i stedet. Men da jeg selv begyndte at tjene penge, fik jeg udrejselængsel. Og sådan lidt tilfældigt blev Marrakech altså min første “vilde tur”. Vild er nok noget af en overdrivelse. For den var faktisk ret stille og rolig.
Det var i en vinterferie sammen med min daværende gymnasiekæreste, og jeg var allermest betaget af, at man kunne flyve på lidt over fire timer, og så være så fremme og så endda et så varmt sted. Den uge vi var der, var sådan et “all inclusive-sted”, uden at det hed det dengang. Og det var faktisk ganske få gange, vi bevægede os uden for hotellet. Sjovt nok.
Jeg kan dog huske en af gangene, at vi gik rundt i byen, og out of the blue blev det bælgravende mørkt. Det kan jeg huske, at jeg syntes var ret skræmmende også i kombination med alle de nye lyde, og lugte og mennesker. Men ugen gik mere ud på at blive brun. Det kan man jo grine lidt af i dag …
Lufthaven
Marrakech Menara Airport er en af de smukkeste lufthavne, jeg har været i. Og den er udbygget for ikke så længe siden. Den er ren – den er pæn. Og den er til at finde rundt i. Og så tager det i øvrigt kun et kvarter at køre de fem kilometer ind til byen. DET er også dejligt.
Kontrasternes by
De seneste år har jeg været her en del gange. Mest i perioden september-marts. Jeg tror, her er tæt på urimelig varmt at opholde sig en julidag, det har jeg faktisk ikke behov for. Der trækker Danmark også alt for meget i mig. Og så har jeg bare mere brug for varmen på tidspunkter, hvor vi ikke er så heldige at være beriget med den i Danmark. På den måde føles rejsen som en ekstra luksus, og tager man for eksempel afsted i marts, som jeg lige har været, så kan jeg overbevise mig selv om i hele februar, at der er noget at se frem til. DET er også dejligt.
Men tilbage til det med kontraster. Nu vil jeg forklare dig, hvad det er jeg mener, og som jeg faktisk synes, alle burde være klar over, før de tager afsted.
En ting jeg vil sige som allerførste issue er, at du skal ikke tage til Marrakech, hvis du ikke kan tåle kontraster. Det er helt absurd, så kontrastfyldt her er. Og netop nu sidder jeg rent faktisk og nyder min sidste dag i riaden (som man kalder de små steder inde i gyderne i Medinaen, som ikke er et hotel – eller det er det – men måske mere kaldet et bed and breakfast-sted).
I formiddags gik vi en tur, og der var jeg ved at besvime, fordi jeg syntes noget var ulækkert. Okay, det er måske også en overdrivelse. Men jeg fik det midlertidigt lidt dårligt. For midt i det hele er der boder med kød – hvor nærmest hele dyr hænger. Der er om aftenen på El-Fna (det store torv) gadekøkkener – vi kan også med et fancy ord kalde det street køkkener – hvad det vel egentlig er – men fancy er det ikke. Men DER kan man også sætte sig og få fårehoveder – og det er så der, jeg er ved at kaste op igen.
Men tilbage til i formiddags … Så går man der helt stille og roligt og kigger på mennesker og ting. Og gud hjælpe mig om der ikke sidder en sød gammel mand med et entemistisk bord foran sig, der er fyldt med gebisser og enkelttænder, som han sælger. Jeg er lidt sippet – og min fantasi er desværre ganske veludviklet. For straks ser jeg for mig, hvor de tænder kommer fra. Og så er jeg ved at besvime igen …
Men jeg elsker stadig Marrakech
Det var så skræksiden af byen. Men jeg elsker stadig at være her. For folk er faktisk utrolig venlige. Og ja her er gadesælgere der er lidt pågående, men faktisk okay til at stoppe, hvis man bare ikke gider dem og siger bestemt NO. Men nu er du advaret. Og alle de fine fotos du ser på Insta – sådan ser her også ud. Men byen er også meget mere end det.
Byen kaldes “den røde by” – og det er netop en af grundene til, at man kan tage så mange smukke fotos, for den røde – ikke postkasserøde – men brændte røde til lyserøde til støvet lyserøde dominerer bybilledet. Marrakech har en farvestil og farvekombinationer og mønstre, så ens iPhone nærmest er rødglødende, når man tager det ene Insta-moment efter det andet.
Og er du vild med kaffe, så prøv deres kaffe. Den er god. Eller myntete – men tag dig i agt, for de er meget gæstfrie med den, og de laver straks en kande til dig overalt, hvor du kommer. Meeeeeeen de kommer også nærmest lige så meget sukker i som mynte, så man nærmest får sukkerchok. Bare sig NO SUGAR. Og den smager som den skal.
De kan noget
En ting jeg er ret vild med ved Marrakech er maden. Det er mad lige efter min smag. Jeg kan faktisk være vegetar her, for der er så meget godt at vælge imellem. Var det ikke for de lækre tajine-retter, så kunne jeg godt undvære kødet. Men tajinemad er en skøn ting. På dansk ville man kalde det simremad. Men med alle de gode krydderier iblandet kan det lidt mere. Og er også noget sundere. Eller sådan føles det i hvert fald. Jeg kan også godt lide, at de har den sødme med i deres køkken. Om det er fra mandler, tørrede frugter eller honning, så er det mad efter min smag.
Når man er en farvefreak, som jeg er, så er en af de ting, som jeg virkelig er vild med i Marrakech, farverne. For den måde de bruger farver og mønstre på er altså smuk. Det er som om, det er deres tilgang til den æstetiske del af livet. Og så er de så i øvrigt hamrende ligeglade med æstetikken udenfor – eller mange steder. For der hænger ledninger – som i jeg har aldrig set noget lignende – nærmest direkte i bundter ud af væggen. Og første gang man ser det, tænker man – om lidt kortslutter det hele. Det gør det måske også. Men jeg har nu aldrig oplevet noget vildere hernede.
De er faktisk også ret gæstfrie og søde. De har luret, at turismen er vigtig for dem. Men Marrakech er ikke sådan som mange andre steder ender – at det ligner en stor turistkulisse, som man har lyst til at løbe skrigende væk fra efter et døgn. Sådan er det ikke. De værner om deres land, deres kultur og deres traditioner. Det kan jeg godt lide. Lad os bare vente med at få stegt flæsk og persillesovs, til vi kommer hjem og så suge til os af det landet har at byde på.
Min pigeloge
Sidste år i september var jeg hernede med min pigeloge gennem 30 år. Og de andre havde aldrig været her. Vi kom herned en aften over midnat, hvilket nok var lidt svært for “de sarte”. At det så også var en helligdag, så alle – som i alle – børn – babyer – æsler og høns samt herreløse hunde og katte – alle var på gaden. I et stor virvar og inferno af røg (her laves mad hvor man har lyst – og hverken levnedsmiddelkontrol eller brandinspektør er ord, man kender hernede) og larm og hygge. Der var noget stille i bilen ind til riaden, og jeg tænkte også i mit stille sind, “hvordan pokker skal jeg overbevise dem om, at det her er okay” …
Vi blev sat af ved en lille plads, hvor der var fyldt med mennesker, der hyggede. Sådan cirka to meter fra en kæmpe skraldebunke, der virkelig stank. Derfra blev vi så ledt ned ad små gyder (af en indfødt som kunne få franske gloser), der var så smalle og mørke, at der blev endnu mere stille i flokken. Men da vi nåede frem til riaden efter fem minutters gang med kufferterne (som nok i virkeligheden virkede på os alle om en halv time) og døren blev åbnet, kom det syn frem, der får en til at glemme alt udenfor; nemlig det fineste, reneste og hyggeligste sted, som vi havde lejet.
Et par dage inde i ferien var alle faldet til. Nogen ville gerne tilbage – andre var glade for oplevelsen og ville ikke være den foruden. Jeg tror det tilsammen nok viser, hvordan gennemsnittet af folk vil have det med Marrakech. Og jeg har beholdt mine logeveninder og er ikke blevet ekskluderet for at have taget dem med til kontrasternes by.
God rejse
Nu er du advaret. Eller informeret … Jeg er stadig vild med stedet. Jeg kommer tilbage hertil. Her er så mange steder at se, og jeg oplever nye ting hver gang. Jeg tror ikke, det er sådan en by, hvor man skal have alt at vide på forhånd. Det skal tages i små etaper og doser.
Ja, du skal se Jardin Majorelle – Yves Saint Laurent haven. Ja, du skal på El-Fna. Ja, du skal se Palais El Badi og måske også ud at se Atlasbjergene. Men allermest skal du være åben overfor at opleve et sted, der på mange måder er en skærende kontrast til Danmark.
Læs også:
