Læs også:

Close
Dumbo, disney, film

Anmeldelse af Disneys eventyrklassiker Dumbo

Underholdning  | 
Det synes redaktionen: 6

Elsker du også Disney? Så skal du se Disneys eventyrklassiker Dumbo, som har premiere i de danske biografer den 28. marts

Disney og den visionære instruktør Tim Burton præsenterer en storslået live-action-fortolkning af den elskede eventyrklassiker ”Dumbo”, hvor forskelligheder og sammenhold hyldes, og hvor drømme får vinger.

Filmen er instrueret af Tim Burton, som blandt andet er kendt for Alice i Eventyrland og Charlie og chokoladefabrikken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dumbo, disney, film
Disneys eventyrklassiker Dumbo har premiere i de danske biografer den 28. marts. (Foto: ©2018 Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved)

Læs også: Disneys Juleshow: Historien bag den traditionsrige julesucces

Velkommen til Drømmeland

Cirkusdirektøren Max Medici sætter den tidligere stjerneartist Holt Farrier og hans børn, Milly og Joe, til at passe en nyfødt elefant, hvis overdimensionerede ører gør ham rent til grin i det stærkt skrantende cirkus. Men da de opdager, at Dumbo kan flyve, får cirkusset ny vind i sejlene.

Dumbo får gjort sig bemærket hos den veltalende forretningsmand V.A. Vandevere, der rekrutterer den spøjse tykhud til sin nye, spektakulære forlystelsespark, Drømmeland. Dumbo når nye højder sammen med den charmerende og iøjnefaldende luftakrobat Colette Marchant, indtil Holt opdager, at der bag Drømmelands glitrende facade gemmer sig nogle dystre hemmeligheder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dumbo, disney, film
Velkommen til Drømmeland. (Foto: ©2018 Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved)

Læs også: Streamingguide: 12 suveræne DR3-serier, der er alle dine licenspenge værd

Vi er vilde med Colin Farrell

Skuespillet er virkelig godt! Cirkusdirektøren Max Medici spilles af Danny DeVito, og Holt Farrier spilles af seje og altid dygtige Colin Farrell, som vi altså er ret vilde med. Holt Farriers børn spilles af Nico Parker og Finley Hobbins, og de er sååååå nuttede! Den griske V.A. Vandevere spilles af Michael Keaton, og den smukke Colette spilles af dygtige Eva Green.

Desuden er det en meget smuk film med utrolig flotte kostumer. Det hele er nemlig et rigtigt drømmeland, og man bliver gang på gang mindet om, at intet er umuligt. Jeg får næsten helt lyst til selv at blive en vaskeægte cirkusprinsesse iklædt masser af glitter og svinge mig i en trapez. Haha!

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dumbo, disney, film
Holt Farrier spilles af Colin Farrell. (Foto: ©2018 Disney Enterprises, Inc. All Rights Reserved)

Læs også: Fantastiske skabninger: Politisk og visuelt smuk familieunderholdning

Tilbage til barndommen

Lige siden jeg var baby, så har jeg set Disney-film. Jeg var ikke engang et år gammel, da mine forældre for første gang satte ‘Den fantastiske hjemrejse’ på for mig. Og jeg ved, at de fleste af jer også er vokset op med Disney, og ligesom jeg også har et specielt og nært forhold til hele det univers.

Så da jeg fandt ud af, at Dumbo ville komme i en ny udgave, så blev jeg altså ret begejstret! Og jeg må indrømme, at jeg allerede da filmen startede fældede en lille tåre. Ikke fordi den starter trist, men fordi det hele frembringer så mange minder. Det skal så siges, at jeg snøftede lidt flere gange i filmen. Og især under sangen ‘Baby Mine’, men det vil I forstå, når I tager ind og ser den. Disney får mig altid til at grææææde!

Udover at tage os med tilbage til barndommen, så minder Dumbo os desuden endnu engang om, at vi skal være gode ved dyrene og hinanden.

2019 bliver et godt år for alle os Disney-elskere! Vi får nemlig også snart et gensyn med den nye Aladdin og Løvernes Konge, og med denne start, så det tegner det altså godt. Jeg er ellevild med Dumbo, og jeg kan ikke vente med at se de andre klassikere, som også meget snart kommer i biografen.

”Dumbo” flyver ind i de danske biografer torsdag den 28. marts 2019.

Filmen får seks M’er.

rating 6

 

Se traileren til Dumbo her:

Læs også:

Den rigtige historie bag dit yndlingseventyr fra Disney

· Mere fra samme kategori ·