Læs også:

Close
bog forfatter morten pape (Foto: MY DAILY SPACE)

MY DAILY SPACE snakker med forfatter Morten Pape

Kultur  | 

Morten Pape debuterede tilbage i 2015 med bogen Planen. Siden er det gået stærkt for den dygtige skribent. Vi har fået en snak med ham

Morten Pape er en dansk roman- og manuskriptforfatter, der i 2015 udgav den selvbiografiske debutroman Planen om sin opvækst i Urbanplanen på Amager. Den blev blandt sammenlignet med Jakob Ejersbos socialrealistiske roman Nordkraft. Morten gik oprindelig på filmskolen Super16 som manuskriptforfatter, men efter at have færdiggjort uddannelsen og levet af dette, tog han altså springet ud i forfatterlivet med Planen, hvilket var både modigt og godt, i og med han inden bogen nærmest var udkommet, fik Bogforums Debutantpris tilbage i 2015. Så forfatterskabet blev skudt igang med raketfart – og sådan har det reelt været siden.

Mortens små guldkorn

Jeg har ikke skrevet mig tom, jeg har skrevet mig ren.

I august 2018 udkom nummer to bog Guds bedste Børn, der også har Amager som omdrejningspunkt. Idag arbejder han sideløbende med forfatterskabet stadig som manuskriptforfatter. For som han siger, det giver en god afveksling. Fra det solitære og ensomme forfatterliv, hvor han i bogstavelig forstand burer sig inde i en lejlighed i månedsvis og skriver – til modpolen at gå på job og have kollegaer at snakke og sparre med.

Morten er 32 år, og alt er reelt gået meget stærkt for den unge skribent, der er godt på vej ind i inderkredsen af de helt store forfattere på trods af, der kun er udkommet to bøger fra ham.  At Morten egentlig drømte om at blive skuespiller er en helt anden historie … Men mon vi ikke kan regne med både en tredie bog i Amager-trilogien, som han allerede også selv taler om nu, men også mange flere bøger … Det er vist sikkert. Om han ender med selv at spille Morten i Planen, når den formentlig også filmatiseres på et tidspunkt – det må tiden vise. Han drømmer i hvert fald om selv at skrive manuskriptet dertil, så han dermed har en større indflydelse på, hvordan filmen eller måske tv-serien bliver skåret til.

Mortens små guldkorn

Man kan skrive meget uden at skrive …

Det handler Guds bedste børn om

Bogens handling er bygget op omkring et virkeligt mord, der også skrives om i Planen. Mordet blev kaldt ‘Kølledrabet på avisbudet’ i medierne og skete tilbage i 2008. Det er dette mord, som Morten har taget som omdrejningspunkt, men med fiktionens tilgang og hans egen fantasi.

Simon er netop blevet løsladt fra spjældet og er flyttet til Sydsjælland for at skabe en ny og sikker tilværelse for sin lille familie, selvom fortidens dæmoner og det hårdkogte bagland konstant spøger i baggrunden.

Mickey pønser på at flygte fra det sikrede ungdomsfængsel, hvor han driver personalet og de andre indsatte til vanvid.

Og i Holmbladsgadekvarteret på Amager forsøger Jamil efter en psykiatrisk indlæggelse at få sit liv på sporet igen, men kan ikke slippe tanken om at hævne sig på Mickey og Simon, som for nogle år siden slog hans bedste ven Zeki ihjel i en rus af afstumpet had .

Guds bedste børn er en skildring af unge på kanten af samfundet – svigtet af omverdenen, fortabt i systemet, overladt til deres egen vrede. En fortælling om venskab, svigt, ungdom, skyld, skam og forsoning – og ja også om hatecrime af værste skuffe.

bog forfatter morten pape (Foto: MY DAILY SPACE)
Her er Morten fotograferet til bogblogger arrangement på Politikens Forlag, som vi også var med til. (Foto: MY DAILY SPACE)

Fem finurlige til Morten …

amager bog forfatter morten pape (Foto: MY DAILY SPACE)
Guds bedste børn udkom august sidste år. (Foto: MY DAILY SPACE)

Hvorfor forfatter?

– Fordi det at skrive både er det mest fornøjelige og skrækindjagende, jeg kan forestille mig. Og midt i mellem de to yderpoler færdes jeg ret godt.

Hvordan definerer man Guds bedste børn?

– Det må være op til andre at vurdere. Jeg håber bare det er en stærk læseoplevelse.

amager bog forfatter morten pape (Foto: MY DAILY SPACE)
Her er Mortens to bøger. Og mon ikke det ender med en tredie også – og dermed en Amager-triologi … (Foto: MY DAILY SPACE)

Hvad drømmer du om at skrive om?

– Jeg drømmer altid om at skrive noget enestående. Lige meget hvad. Men lige nu drømmer jeg om en dag at kunne fuldende min moderne Amager-trilogi.
Mortens små guldkorn

Jeg elsker det solitære alenerum, når jeg skriver.

Hvad er Amager for dig?

– Det er hjem. Det er tryghed. Det er familie. Det er venner. Det er mit dna. Det er min skattekiste. Det er stolthed.
Mortens små guldkorn
Pres er et privilegie – en slags maschokisetisk arbejdsmetode …

Hvad er du gladest for eller mest stolt over ved Guds bedste børn?

– At jeg overhovedet fik den skrevet. Det tvivlede jeg meget på undervejs. Men derudover er jeg meget glad for romanens skiftende struktur. Den synes jeg fungerer til perfektion, i al ubeskedenhed.
amager bog forfatter morten pape (Foto: MY DAILY SPACE)
Morten i et tænksom øjeblik til arrangementet. (Foto: MY DAILY SPACE)

Der findes masser af information på nettet om det rigtige drab. Her kan du se, hvad de tre gerningsmænd fik for drabet

 

Læs også:

Interview med Carolina Setterwall

· Mere fra samme kategori ·