Læs også:

Close
missil

NEWS: Pakistan har skudt to indiske kampfly ned

Nyheder  | 

Pakistan har skudt to indiske kampfly ned · Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken · Flying Tiger afskediger medarbejdere · Varmeste vinterdag i Danmark nogensinde · Udbrud af mæslinger · Dagens video: Kim Jong-uns løbende livvagter

Vi har udvalgt dagens nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Pakistan har skudt to indiske kampfly ned

Pakistansk militær har onsdag morgen meddelt, at de har skudt to indiske kampfly ned, som havde bevæget sig ind i Pakistans luftrum. Nedskydningen kommer blot kort tid efter, at kampfly fra Pakistan ifølge Indien krænkede Indiens luftrum, ved at flyve ind over den del af Kashmir-regionen, som Indien kontrollerer.

Pakistan og Indien har været i krig med hinanden fire gange, og det ser nu ud til, at en femte konflikt er rykket så tæt på befolkningen, at de er begyndt at hamstre mad og brændstof i Kashmir-regionen, som flere gange har været slagmark imellem de to lande.

Dele af befolkningen er også begyndt at klargøre beskyttelsesrum, hvis der skulle udbryde krig. Det skriver Ritzau og TV 2.

missil
Pakistan har skudt to indiske kampfly ned. (Foto: Pixabay)

Læs også: Pigen med de grønne øjne anholdt i Pakistan

Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken

Ældre kommer stort set lige så ofte til skade i trafikken som for 10 år siden, trods en generel nedgang i antallet af færdselsuheld, som resulterer i personskader. Cykeluheld står nu for 58 procent af de 65-74-åriges færdselsuheld mod 48 procent i 2007.

– Ældre er generelt mere udsatte i trafikken som bløde trafikanter. En af forklaringerne er, at jo ældre man er, jo mere udsat er kroppen for skader ved trafikuheld,  siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Henning Christiansen med henvisning til undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik samt en omfattende amerikansk undersøgelse om ældres risiko for skader ved trafikuheld på motorcykel.

Når de ældre cyklister kommer til skade, slår de oftest skulderen, armen eller hånden. Den næstmest almindelige skade er på hoften, benet eller foden.

– Antallet af hovedskader er ikke steget, hvilket kan tyde på, at de ældre husker cykelhjelmen, fortæller Henning Christiansen. Det skriver Danmarks Statistik.

Cykel, trafik, cykle, sikkerhed
Cyklen er oftere involveret, når ældre kommer til skade i trafikken. (Foto: Pexels)

Læs også: Markant færre svage ældre modtager hjemmehjælp

Flying Tiger afskediger medarbejdere

Som led i en ny strategi, der skal ruste Flying Tiger Copenhagen til fremtiden og gøre virksomheden mere profitabel, gennemfører Flying Tiger Copenhagen en restrukturering, der betyder, at 40 medarbejdere på virksomhedens hovedkontor afskediges.

Flying Tiger Copenhagen har været igennem en periode med hastig ekspansion og har de seneste år åbnet en ny butik hver tredje dag i et af de 30 lande på tre forskellige kontinenter, Flying Tiger Copenhagen har butikker i. Fremadrettet sættes det hastige ekspansionstempo på pause. Fokus rettes i stedet mod, at Flying Tiger Copenhagen bliver mere profitabel, på at optimere de eksisterende butikker og på at ruste virksomheden til fremtiden.

– Det er en unik præstation, at Flying Tiger Copenhagen er blevet et så stærkt globalt brand. Flying Tiger Copenhagen er en dansk eksportsucces med næsten 1.000 butikker på verdensplan. Det har krævet store investeringer, der kan aflæses på overskudsgraden. For at ruste virksomheden til fremtiden, har vi brug for at sikre, at vores imponerende toplinje slår igennem på bundlinjen, hvorfor vi nu er nødt til at slanke organisationen, siger adm. direktør Mette Maix. Det skriver Flying Tiger i en pressemeddelelse.

Job, arbejde, kontor, karriere, fyret, computer, studie, venner
Flying Tiger afskediger medarbejdere. (Foto: Pexels)

Læs også: Høje skatter gør danskerne lykkelige

Varmeste vinterdag i Danmark nogensinde

Tirstrup på Djursland havde i går varmerekorden sammen med København, der målte samme temperatur tilbage i 1990.

Det smukke vejr fik i går temperaturen helt op på 15,8 grader i februar måned. Det er den højeste temperatur målt på en februardag i Danmark, siden man begyndte at samle data i 1873. Det er også højere, end hvad tidligere er målt i december og januar, så det er også en tangering af vinterrekorden.

Og det er en voldsom varme, vi nu ser. Indtil i går var 15,5 grader i 1959 den næsthøjest målte temperatur og tredjepladsen var fra 2012 og lød på 15,1 grader. Det skriver TV 2.

Sol, varm, ferie, sommer, vinter, solnedgang
I går var den varmeste vinterdag i Danmark nogensinde. (Foto: Pexels)

Læs også: Den varmeste tropenat i fem år

Udbrud af mæslinger

Fem danskere er siden vinterferien blevet smittet med mæslinger, og selvom det ikke lyder af meget, så vurderes det, at der er udbrud af mæslingevirus i Danmark. Mæslinger er en usædvanlig smitsom sygdom, og det får eksperter til at opfordre til, at man bliver vaccineret, hvis man ikke allerede er blevet det.

– Hvis man sætter 100 mennesker i et rum, der ikke er smittet, og der kommer én ind, som er smittet, så vil de alle 100 i løbet af en time være smittet, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor ved institut for Immunologi og Mikrobiologi, KU.

Man bliver som regel vaccineret første gang som spæd, men den skal gentages, når barnet er fire år, og det er der mange forældre som glemmer.

Symptomerne på mæslinger er typisk høj feber, kraftig forkølelse, røde øjne og hoste. Efter at en bedring virker til at være på vej kan der komme en ny høj feber og et rødt prikket udslæt i ansigtet og på kroppen.

Er der mistanke om at man kunne være smittet, så er anbefalingen at ringe til egen læge eller vagtlæge og forklar forløbet og mød ikke uanmeldt op i venteværelset, da smittefaren for andre er så høj. Det skriver TV 2.

Drenge får tilbud om gratis HPV-vaccine, hpv, vaccine, sprøjte, læge,
Mange glemmer at vaccinere deres børn 2. gang mod mæslinger. (Foto: Pixabay)

Læs også: Museumsgæster kan have været udsat for mæslingesmitte

Dagens video: Kim Jong-uns løbende livvagter

Læs også: Donald Trump og Kim Jong-un giver hinanden historisk håndtryk

· Mere fra samme kategori ·