Læs også:

Close
Pige, baby, tanker, tænke, tumling, spæd

Klumme: Min første tumling er på vej

Mit liv  | 

Jeg har altid været af den slags, der var mere til gamle mennesker end babyboom

Som den yngste i en søskendeflok på tre, har jeg aldrig været den oplagte kandidat til børnepasning (det kan nok næsten regnes ud, at min storesøsters æggestokke har raslet siden puberteten). Derudover er min søster den ældste i vores flok på to piger og én dreng, så hun har skulle håndtere to stormtropper, siden hun kunne gå – selv tak søs!

Derfor er jeg aldrig rigtig blevet vant til babyer, og det har aldrig været mig, som man skulle give sin nyfødte til, med mindre man ville se koldsved og reel angst for tab af den lille nye ‘hope diamond’. Angsten opstod ikke, fordi jeg ikke synes babyer er søde, men jeg må konstatere, at jeg bare er af den slags, der bedre kunne håndtere søde gamle mennesker (hvis de da ellers kan sidestilles … overhovedet).

Men det er det jeg altid har forklaret i situationer, der bød på børnepasning og med veninder vis æggestokke, der kunne høres gennem larmen på en byggeplads. Jeg har derimod altid følt, at der i mødet med gamle mennesker hviler en respekt for deres lange liv, og så er man faktisk i stand til at føre en samtale, og de kan fortælle, hvad de vil og ikke vil.

gamle mænd (Foto: visualhunt)
Der er altid hyggelige gamle mennesker, som man kan snakke med. (Foto: Visualhunt)

Surprise

Men dagen skulle oprinde, hvor jeg endelig (og pludselig) kom til at føle mig normal på det punkt. Jeg har en alder, hvor de sociale medier opdateres med scanning- og babybilleder dagligt, så man tror efterhånden at man havde vænnet sig til den store nyhed, men selv samme nyhed fra mine søskende kunne ændre alt! Den dag jeg blev glad for at føle mig normal, var da den dag min bror spurgte, om jeg ville række ham den bog, der lå nederst i stakken på sofabordet. Bogen var noget så romantisk som: Politikens Graviditetsbog.

Men ikke desto mindre skulle jeg for første gang opleve at blive fuldstændig (over the top) rørt over, at en baby var på vej! (Min bror er den første til at få børn af os tre – hvem skulle tro det …). Den omtalte dag var tilbage i juni sidste år, og nu nærmer vi os så meget marts, at jeg snart bliver faster til en lille niece!

Jeg har aldrig oplevet at holde så meget om en mave, som jeg har om min svigerindes (… måske ikke så mærkeligt) og følt mig så forelsket i noget, som ikke rigtig eksisterer endnu. Jeg forestiller mig allerede, hvordan det bliver at holde hende i mine arme, helt indtil vi skal gå på gaden hånd i hånd.

Læs også: Bedste venner og allierede

hænder holder babyfødder (Foto: unsplash)
Jeg tror mit hjerte brister af kærlighed når jeg ser hende. (Foto: Unsplash)

Den største titel

Ikke nok med at jeg allerede er sikker på, at den lille ny bliver min nye bedste veninde, så er det vildt at opleve min bror, som jeg har fulgt så tæt i så mange år snart få den største titel – at blive far. Begejstringen vil ingen ende tage, og jeg er selv forbavset over, hvilken forskel det gør, når ens allernærmeste meddeler beskeden om, at de nu starter deres egen lille familie, som man får lov til at være en del af helt fra starten.

Hvor blød har man lov at være

Mit hjerte smelter endnu i mødet med den ældre generation, der har levet et langt liv og bare gerne vil snakke og dele Werthers karameller. Men samtidig må jeg indrømme, at den yngste generation har fundet (solidt) indpas i mit hjerte, og jeg kan ikke vente til min lille niece åbner sine øjne til den store verden og vise sit første smil – et øjeblik der forventes solid tårestrøm.

 

Læs også: Min bror samlede mig op da jeg var længst nede

· Mere fra samme kategori ·