Læs også:

Close
brunsviger og kanelsnegle

Brunsviger – og så er den glutenfri

Mad  | 

Brunsviger er en af de kager, som mange elsker, men få laver. Her får du en version, der også er glutenfri

Vi har fået lov til at vise opskriften fra bogen ‘Helt uden gluten’, der er skrevet af Kathrine Virring og Mette Marie Viscor, der tilsammen har Det glutenfri bageatelier, der er et lille glutenfri økobageri i Fredensborg. Det er en bog, for dig, der gerne vil spise brød og kager helt uden gluten, men som samtidig gerne vil have noget, der smager godt og lækkert. Du kan i øvrigt læse mere om de to seje piger på detglutenfribageatelier.dk.

brunsviger og kanelsnegle
Er du lækkersulten? Det blev vi i hvert fald, da vi lavede denne opskrift. (Foto: Columbus Leth)

Der bliver til en lille bradepande på cirka 22 x 32 centimeter.

Det skal du bruge

Ingredienser til dejen

2½ deciliter mælk (ko- eller plantemælk)
1 teske æblecidereddike
25 gram gær
25 gram loppefrøskaller
150 gram blødt smør (eventuelt laktosefri eller Naturli’ økologisk smørbar)
2 æg
2 spiseske rørsukker
1 teske vaniljesukker eller vaniljepulver
1 teske stødt kardemomme
1 teske havsalt
100 gram majsstivelse
150 gram rismel
æg til pensling

Ingredienser remonce

150 gram smør (eventuelt laktosefri eller Naturli’ økologisk smørbar)
150 gram samt 50 gram brun farin til drys (muscovado- eller kokossukker kan også bruges)
1 spiseske rismel
1 spiseske ahornsirup (eller anden sirup

 

Sådan gør du

Lun mælken i en kasserolle, til den er fingervarm, kom den i en røreskål og tilsæt eddike, gær og loppefrøskaller og bland det sammen med et piskeris.

Tilsæt resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen på røremaskinen i cirka 10-15 minutter.

Læg et rent viskestykke over dejen og lad den hæve på et lunt sted i cirka 1 time.

Lav remoncen, imens dejen hæver, så den kan nå at køle af til fingerlun, inden den skal på dejen.

Smelt ingredienserne til fyldet i en gryde og rør godt, til det er en samlet homogen masse.

Køl derefter remoncen af, så den kun er fingerlun, når den kommer på dejen.

Varm ovnen op til 175 grader varmluft.

Pres dejen ud i en bradepande foret med bagepapir og fordel derefter den lækre remonce ud over hele dejen.

Tryk fingrene let ned i dejen, så der kommer små fordybninger.

Drys til sidst de 50 gram sukker over.

Kom brunsvigeren i den varme ovn og bag den i cirka 25-30 minutter.

Tag den ud af ovnen og lad den køle lidt af inden servering.

Kagen er velegnet til at komme i fryseren og skal bare lunes i ovnen efter optøning.

brunsviger kage bage gluten glutenfri
Sådan ser bogen ud. (Foto: MY DAILY SPACE)

 

Læs også:

8 fejltagelser der suger hyggen ud af et køkken

8 fejltagelser houzz køkken collage

· Mere fra samme kategori ·