Læs også:

Close
neda og nadia dufflashes

Vi snakker med pigerne bag DUFFLashes

Skønhed  | 

Vi har fået en snak med de to seje iværksætterpiger Nadia og Neda, der står bag vippemærket DUFFLashes

neda og nadia dufflashes
Nadia og Neda står bag det lækre vippemærke. (Foto: PR)
Nadia Jun, 24 år
Neda Jun, 28 år
De stammer fra Iran
De er søskende

Hvor kommer ideen fra?

– Vi har altid elsket skønhed og makeup og eksperimenteret med det. Vi følte ikke udvalget af øjenvipper var særlig godt og så kom ideen til kvalitetsvipper, lidt som vippe-extensions kvalitet og look, bare på et band så man kan tage det af. På den måde kan man også selv lettere designe ens look ved brug af forskellige styles øjenvipper, og kan man ret hurtigt gå fra et naturligt pænt dag-look til mere glamourøst aften-look.

– Efter at have arbejdet på det intensivt i 1,5 år, lancerede vi DUFFLashes, og målet herefter blev at gøre vores kvalitetsvipper lettere tilgængeligt.

MUSThave dufflashes vipper
Musthave vipper fra DUFFLashes. (Foto: PR)

Hvad betyder vipper for Jer?

– Det betyder rigtigt meget. Vipper er virkelig med til at skabe og fuldende ethvert look. Derudover kan man opnå forskellige looks blot ved hvilken vippe-style, man vælger at bruge.

Hvad kan jeres i forhold til dem, der er på markedet?

– Vores populære øjenvipper har 3D-teknologi, som gør at de blender lettere ind med ens egne vipper, banded på vipperne er lavet af bomuld, hvilket gør vippe-banded mere fleksibelt, så de former sig let efter øjet og derved sikrer en let og behagelig påføring. Derudover kan de ved rette pleje bruges 20-25 gange.

Nadia. dufflashes
Nadia med DUFFLashes vipper. (Foto: PR)

Har I “mødt janteloven” endnu?

– Den vil man nok altid møde på et tidspunkt i sådan en rejse her. Det kan ikke undgås.

Hvad har overrasket jer mest?

– Da vi startede DUFFLashes var vi meget i tvivl om det var noget for Danmark. Vi er blevet positivt overraskede over, hvor mange som er begyndt at bruge vipper, især til hverdagen. Vi føler bestemt, at Danmark har rykket sig, når det kommer til beauty-tendenser og idealer de sidste 2-3 år.

Hvad har I af uddannelse?

– Neda er uddannet socialrådgiver, og Nadia er uddannet BA. HA. JUR. (Erhvervsjura) fra CBS.

Har I nogen fremtidstanker omkring det, nu hvor I pludselig også har så travlt?

– Vi blev begge færdiguddannet sidste år, og vi kommer formentlig ikke i job som det vi er uddannet i. Vi lavede en aftale om at gå fuldtid med DUFFLashes efter endt studie, fordi vi følte at det fortjente vores fulde opmærksomhed og tid. Så det gør vi nu.

Hvor stort var det at komme i Matas butikkerne?

– Det var stort for et relativt mindre og nyt brand som vores, at lave en samarbejdsaftale med Matas. Det gav os muligheden for at gøre det lettere tilgængeligt for vores kunder da DUFFLashes nu forhandles i over 100 Matas butikker landet over.

Dufflashes vipper kage blomst (Foto: MY DAILY SPACE)
I forbindelse med at DUFFLashes kom i Matas, afholdt pigerne en PR event, hvor alt var i fineste pudderfarvede nuancer – også kagerne. (Foto: MY DAILY SPACE)

Hvad bliver det næste?

– Vi har en masse ideer og tanker omkring det, og så er vi samtidig igang med planlægge en masse andet spændende. Vi vil gerne fokusere mere på Norge og Sverige.

Hvad er jeres største drøm?

– Vores største drøm er nok, at DUFFLashes en dag kan blive til DUFFBeauty, som alle beauty-entusiaster bruger og elsker.

MUSThave dufflashes vipper
Disse vipper hedder Twiggy fra DUFFLashes. (Foto: PR)

Hvad drømte I om at arbejde med, da I var teenagere?

– Neda har altid drømt om at arbejde i beautybranchen eller med mennesker. Nadia har altid drømt om at starte sit eget firma op. Man må sige, at DUFFLashes har været en god kombination af begge vores drømme og passion.

Fuldfør sætningerne …

Beauty er … Sjovt og kreativt.

Insta er …  et fantastisk værktøj til at brande sig og samtidig få inspiration.

Blogger betyder … I forhold til den branche vi arbejder i, kalder vi dem nok nærmere influencere. Vi har i de seneste to år arbejdet tæt med influencere, og deraf også lavet en vippekollektion med en af Danmarks største beauty influencere, IrinaTheDiva.

Vi elsker … Vi elsker at rejse, sundhed og selvfølgelig skønhed & makeup!

Vi hader … Hader er sådan et stærkt ord. Men vi bryder os ikke om når andre er  “small-minded” som man kalder det på engelsk.

Vores største forbillede er: Kim Kardashian. Man kan hade hende hvis man vil, men man kan ikke komme komme uden om, at hun igennem årene har bygget et af de stærkeste brands, derudover mener vi, at hun har spillet en stor rolle i beauty-industrien, og som er vokset som den har gjort de seneste år. Og vi må endelig ikke glemme, at hun bestemt har banet vejen for influencers, som vi kender dem i dag.

dufflashes vipper vippebukker
DUFFLashes har også en smuk vippebukker … (Foto: PR)

 

Læs også:

Irina the Diva

irina, irina the diva, irina olsen, irina babenko, blogger, blog, influencer, snapchat, facebook, instatory, instagram, sociale medier, youtube, kendt, reality, ukraine, skøjte, skøjter, skøjteprinsesse, atlet, modgang, teenager, følgere, likes, affiliate, spons, sponsoreret indhold, business, boss lady, forretningskvinde, forretning, selvstændig, karriere, økonomi, uddannelse, iværksætter, tv, make up, mode, fashion, kroppen, dj faustix, morten olsen, allessia, mommylife, mor, barn, familie, kærlighed

· Mere fra samme kategori ·