Læs også:

Close
Louises historie

Tema: Hvad du ønsker skal du gøre – Louises historie

Mit liv  | 

På bare seks måneder har Louise banket sin virksomhed op ved at få kunder gennem Instagram. Hun har skabt sig en tribe af hjertekvinder, der tror på hendes projekt, om at skabe kærlighed. I denne artikel fortæller Louise om, hvilke til- og fravalg hun har gjort for at få de rette følgere

– Jeg lod mig ikke påvirke så meget af, hvordan man almindeligvis bygger en forretning op eller laver marketing. Nogen har selvfølgelig sagt, at jeg ikke skal dele så meget om mig selv. Det føles ikke autentisk for mig. Jeg har lyst til at dele, at jeg er et helt almindeligt menneske, der også har svære dage, der også spiser pommes frites, og som har været igennem det hele. For jeg bliver selv tiltrukket af, når jeg kan mærke mennesket bagved.

Om Louise

Louise er sexolog og specialpædagog.

Louises succes med ret hurtigt at få følgere på Instagram, er ikke kommet ud af den blå luft. Hun har truffet nogle valg og fravalg i forhold til, hvad hun vil og ikke vil. I det store hele handler det for hende om hele tiden at mærke efter, hvad der føles rigtigt og så gøre det.

View this post on Instagram

REGLER ? . . Lad mig være helt ærlig, jeg er meget lidt begejstrede for regler. For sivan der er mange af dem, det jo helt sindsygt. Lad mig nævne et par af de regler jeg IKKE forstår. (Der er seriølle mange) . . Man skal side pænt når man spiser ?? Har du nogensinde mødt et voksent menneske der ikke kunne side “pænt”. . . Du må ikke drikke kaffe i Christianshavns kirke, men du må godt drikke vand?? Kaffe er faktisk lavet af vand, såå. . . Man bliver siddende rundt om bordet til alle er færdige? (Virkelig på hade listen) . . Man siger ikke sin mening om sin venindes nye hår/kjole mv. SELVOM man bliver spurgt?? – hvorfor helvede så spørger. . . Du må ikke tatovere på hænderne? Altsåå, hvis krop er det lige? . . Kvinders brystvorter må ikke vises på bla. Instagram/Fb mv. ?? Hva’ FUCK er det for en absurd lorte regel? . . Man stiller ikke spørgsmålstegn ved regelerne ? Seriøst, hade reglen over alle regler! . . Der findes så latterligt mange regler, de fleste af dem er latterlige. Jeg er ikke ude på at være trodsig – meeen, jeg har simpelthen ikke tænkt mig at underlægge mig sån’, uden kamp! . . Jeg kan da ikke være den eneste på denne jord der har det sådan? . . Jeg vil elske at høre “hvad er den latterligste regel du kender” ? . Smid seriøst lige en lorte regel i puljen ?? . #regler#nemtatværeloveleader#altformangeregler#fuckdet#rebal#kærlighed

A post shared by Louise Trøstrup (@louioui) on

Instagram er Louises vej til kunderne

– En af mine overordnede arbejdsopgaver er at holde min Instagram kørende, og det er også derigennem, jeg får kunder. Det handler om at dele. Så meget af min tid går med at lave opslag og stories på Instagram. Jeg bruger også meget tid på at svare mine følgere. Der er mange, der skriver til mig. De skriver både for at høre, hvad en poke tattoo og healing er, og hvordan det foregår. Det er altså igennem Instagram, der primært skabes kontakt.

Louise har meget tidligt gjort sig klart, at hun ville følge sit hjerte. Hun var klar over, at der ville være tilhængere og modstandere af den måde, hun gør tingene på.

– Det er jo sådan, at når man stikker næsen frem og er ligesom meget klar med sine holdninger og meget ægte, så risikerer man jo også, at der er nogen der kan lide én, og der er også nogen, der ikke kan lide én. Og sådan er det selvfølgelig også for mig.

Den ærlige kontakt giver mening for alle

Det generer hende ikke, at folk enten vælger hende til eller fra. Tværtimod ser hun det som en fordel, at der er en naturlig udvælgelse.

Poke Tattoo
Poke tatoveringerne er simple figurer, som Louise tegner i samarbejde med kunden, og så prikker hun denne fremfor at bruge maskine. Poke tatoveringen symboliserer noget, som man gerne vil mindes om eller have mere af i sit liv.

– Egentlig så synes jeg det er rigtig fint, for jeg tror ikke alle er for alle. Men jeg tror på, at jo mere autentisk jeg er, jo bedre kan dem, jeg er noget for, mærke mig. Så er det dem, der bliver. Og det er dem, der ønsker at være med i det her sisterhood. Det er dem, der ønsker at modtage en healing hos mig, at modtage samtaleterapi eller at få en poke tattoo. Jeg er ikke så bange for, at folk ikke kan lide mig.

På den måde ser Louise den naturlige sortering af followers som en fordel for alle.

Louise har klare regler for sin Insta

Der er sammenhænge, hvor følgere bliver hængende og kommenterer, selvom de ikke er enige med Louises idé om at sprede kærlighed. I nogle tilfælde kan disse følgere være meget personlige og direkte sige, at de ikke kan lide hende.

– Jeg bliver ikke ked af det eller på anden måde påvirket af, at folk ikke kan lide mig. Men jeg kan undre mig over, at folk har et behov for at fortælle mig, at de ikke kan lide mig.

Den slags følgere bryder reglen om at dele kærlighed. Derfor giver Louise dem klar besked og handler, når det sker.

– Jeg er blevet mere sådan, min Instagram, mine regler. Jeg gider ikke noget pis. Jeg frabeder mig også, hvis folk skriver noget negativt. Hvis de ikke sletter mig, så sletter jeg dem. Det er min business, det er mine regler. Det er min Instagram, det er mine regler. Altså jeg vælger jo at dele noget om mig, så kan folk være med, hvis de kan lide det; og de kan vælge at lade være med at være med, hvis de ikke kan lide det. Så det har jeg været rimelig klar omkring.

Dermed er der undtagelser fra tanken om, at der sker en naturlig sortering af følgere. I disse tilfælde sortere Louise altså følgerne fra.

Triben af hjertekvinder holder sammen

Det er ikke ofte Louise må skride til handling og slette folk. De fleste, der følger hende gør det af interesse og lyst.

– Heldigvis er det mest positivt feedback. Det får jeg rigtig meget af. Der er rigtig mange, der også skriver private beskeder til mig. Søde, søde beskeder.

Sisterhood
Kvindecirkler’ er en gruppeceremoni, hvor man for eksempel er sammen om at smide det væk, som man ikke længere bruger.

For disse følgere er det den gensidige forståelse og sammenholdet, der giver mening. De har valgt hende til og er blevet en del af et fællesskab.

– Jeg kan se i forhold til den respons, jeg får på mine opslag, at der er mange gengangere. Der er mange hjertekvinder. Det kalder jeg kvinder, der mærker i deres hjerte, hvad de har lyst til. Det er meget intuitive kvinder. Det er helt klart en tribe, vi har. En hjertekvinde-tribe. Jeg plejer også at sige, at når man har fået en poke tatovering og en healing hos mig, så er man med i triben.

Hjertebiksen står ikke stille

Selvom tanken om at dele kærlighed og skabe fællesskab startede poke-tatoveringen, så er den ikke en regel for at være i triben. Hjertebiksen udvikler sig og tilpasser sig også kundernes ønsker.

– Jeg tror ikke på, at man kan lave en forretningsplan fem år frem i en hjertebiks, som man gør i andre forretninger. Men jeg har en plan om også at tilbyde healing uden poke. Jeg vil lave samtaleterapi, som jeg kalder ‘Dit Space’, og jeg vil lave nogle flere kvindecirkler i det nye år.

View this post on Instagram

☀️ Taknemmelig type ☀️ . . Af hjertet TAK for jeres tid, jeg ved det er det mest kostbare i ejer. TAK fordi over 200 kvinder er interreseret i at vide mere om lille mig. TAK for jeres spørgsmål i min indbakke. TAK fordi kigger med hos mig. For helvede jeg føler mig Så heldig. . . Så 5 mere om mig. Hold på hat og stolthed ladys. . . ☀️ Jeg er ordblind. Jeg modtager ind imellem beskeder i min indbakke med rettelser, til noget jeg har skrevet. Jeg har altid været dårlig i skolen. Muligvis pga. jeg ret tidligt var hægtet af fordi jeg ikke kunne læse. Til gengæld udviklet jeg en satans god fantasi, samt et show gen der vil få Linda P til at blegne totalt. . . ☀️☀️Jeg har et vanvittigt detalje syn. Seriølle, jeg ser ALT. Pluk Et’ hår af dine bryn og jeg ser det. . . ☀️☀️☀️Jeg har oplevet voldsomt mange svigt af meget voldsom karakter. Jeg har igennem især mine teenager år tænkt og følt at det her liv, satme ikke var noget for mig. Jeg er fandens stærk, jeg er letsindig og jeg har rejst mig flere gange end pavens pik. . . ☀️☀️☀️☀️ Jeg er mega selektiv med min koncentration. Fanger ting ikke min interesse er jeg videre, hurtigere end Danske Bank’s ansvarlige for hvidvask ? . . ☀️☀️☀️☀️☀️ Jeg har brugt usansynligt meget tid på at debatter med folk som kommenteret på nationen? Yes, i know. Håbløst. Men uretfærdighed kan sætte ild under mig som fucking INTET ANDET. Racisme, kvindeundertrykkelse, homofobi, holdninger bygget på frygt? Jeg har lært det nu, lover det. Gør det ikke mere. . . Kan du genkende noget ?? Del lige En ting med mig om dig? Hvis du har lyst… ? #hjertekvinde#loveleader

A post shared by Louise Trøstrup (@louioui) on

I kan følge Louise på Instagram her.

Læs også: Hvad du ønsker, skal du gøre – Tamaras historie

· Mere fra samme kategori ·