Læs også:

Close
Stress, nedtur, stresset, følelser, ked af det, ked, pige, kvinde

NEWS: Sådan undgår du januar-nedtur

Nyheder  | 

Sådan undgår du januar-nedtur · Bedre genanvendelse af plastik kan gøre Danmark mindst 1,6 milliarder kroner rigere hvert år · Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne · Person dræbt i spring fra 4. sal · Dagens billede: Verdens ældste mand er død

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Sådan undgår du januar-nedtur

I går var det officielt den værste dag i 2019 ifølge den britiske psykolog Cliff Arnall. Dagen er navngivet ”Blue Monday” og topper altså listen over hårde dage at komme i gennem. Men erhvervspsykolog Rasmus Højbæk har tre skarpe tips til, hvordan man undgår januar-nedtur. Det skriver Krifa.

– Mange danskere oplever, at januar er svær. Den kolde, mørke måned står i skarp kontrast til decembers hygge, samvær og overflod af mad og søde sager. Samtidig er der lange udsigter til forår og lysere tider, fortæller han.

Han har tre gode råd til, hvordan man holder humøret højt og den gode arbejdslyst intakt gennem hele januar:

  1. Vær social
    Januar kan føles ensom, fordi der ikke er sociale arrangementer i samme grad som i december. Det er derfor vigtigt at holde fast i det sociale momentum i januar, så kontrasten ikke opleves for voldsom. Det kan være alt fra en fredagsøl med kollegerne til en kop kaffe med en savnet veninde eller måske en familiefrokost for hele den pukkelryggede.
  1. Dyrk motion
    Oven på decembers overflod af stimulanser kan det føles som om, at der mangler noget i januar. Men man skal undgå quick-fixes som fx søde sager, der efterlader en trang til mere eller en decideret nedtrykt følelse. Dyrk fx motion, der er et sundere alternativ, men udskiller de samme ”glædes”-signalstoffer (bl.a. dopamin og serotonin). Det kan fx være en rask gåtur med kollegerne i pausen eller en tur i fitness efter arbejde.
  1. Drop ”new year, new me”
    Lad ikke urealistiske nytårsforsæt diktere dine handlinger i januar. At forandre fastgroede vaner sker sjældent fra dag til dag, det kræver tid og energi. Man skal i stedet lægge en plan for, hvordan man vil opnå de ændringer, man ønsker. Det kan fx være sammen med en kollega, så man er fælles om at lykkes – måske krydret med en konkurrence, der kan motivere lidt ekstra.
Stress, nedtur, stresset, følelser, ked af det, ked, pige, kvinde
Undgå januar-nedtur. (Foto: Pexels)

Læs også: Otte gode ting ved januar

Bedre genanvendelse af plastik kan gøre Danmark mindst 1,6 milliarder kroner rigere hvert år

Danmark kan høste store økonomiske gevinster, hvis vi bliver bedre til at genanvende vores plastikaffald. En ny rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden viser, at det økonomiske potentiale i en 100 procent plastikgenanvendelse herhjemme er mindst 1,6 milliarder kroner hvert år. Det skriver FN Byen.

Derudover vil det betyde mindre CO2-udledning, mindre plastikaffald i naturen og havene samt oprettelse af nye specialiserede arbejdspladser. Skal Danmark nå målet om en fuldstændig plastikgenanvendelse, er der dog behov for nye og innovative løsninger på de fælles globale udfordringer med plastik.

– På trods af et godt flaskepantsystem er vi i Danmark simpelthen ikke gode nok til at genbruge vores plastik, når vi brænder over halvdelen af det. Vi mister et stort økonomisk potentiale, og vi bidrager unødvendigt til store CO2-udledninger. FN går forrest i kampen for at finde globale løsninger på plastikforurening, og vi presser på for handling og politisk fokus overalt. Der er masser af løsninger – og Danmark kan være med til at levere dem. Vi skal bruge mindre plastik, finde gode måder at genanvende og genbruge – og så skal vi have involveret befolkningen mere aktivt, siger direktør for partnerskabet UNEP-DTU i FN Byen, John Christensen.

plastik forurening klima
Bedre genanvendelse af plastik kan gøre Danmark mindst 1,6 milliarder kroner rigere hvert år. (Foto: Pexels)

Læs også: Ni ud af ti købevand indeholder plastik

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger.

Spanien alene stod for 18 procent af udlandsrejserne den måned. En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 procent af udlandsrejserne.

For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 procent af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 procent) og 44.000 til Norge (10 procent).

Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer, som alle – med undtagelse af Thailand – er mellem 6 og 8 dage. Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. Det skriver Danmarks Statistik.

Rejse rejs ferie fly travel
Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne. (Foto: Pexels)

Læs også: 12 tips til at rejse på budget

Person dræbt i spring fra 4. sal

Natten til tirsdag opstod der brand i en lejlighed på Peder Lykkes Vej på Amager. Her ville en person forsøge at undslippe branden og valgte derfor at springe fra 4. sals højde fra bagsiden af ejendommen. Ambulancefolkene fandt vedkommende i kritisk tilstand, og kort efter blev personen erklæret for død.

Politiet har endnu ikke oplyst offerets køn og alder, og de kender fortsat ikke årsagen til branden. Desuden blev fem andre personer bragt til behandling for røgforgiftning. Det skriver Ritzau.

Politi, ulykke, blå blink, kriminel, drab, ulykke, 112
Person dræbt i spring fra 4. sal. (Foto: Pexels)

Læs også: Ildebrand på Christianshavn

Dagens billede: Verdens ældste mand er død

Læs også: Klumme: Min 10-dages rejse til vidunderlige Japan

· Mere fra samme kategori ·