Kokosolie er slet ikke så sundt, som rygtet siger
Der er nogen, der påstår, at kokosolie er godt for næsten alt. Sådan hænger det bare ikke helt sammen i virkeligheden. Vi undersøger, om kokosolie virkelig er et vidundermiddel, der kan bruges i alt fra hår til mad
Kokosolie har længe haft et rigtig godt ry. Nogen påstår ligefrem, at den faktisk er det ultimative vidundermiddel, der er godt for hår, hud, negle, fordøjelse, madlavning, bilpleje … Listen fortsætter.
Der er mange gode kvaliteter ved substansen, men de er ikke helt så vidtrækkende, som substansen har ry for. Vi har undersøgt myterne, og hvad kokosolie egentlig kan bruges til.
Gwyneth Paltrows livsstilsite, Goop, anbefaler kokosolie til alt. Læs om dem her og vurder, om du vil tro på det, de siger: Jadeæg i dåsen? Skuespillerindes livsstilssite beskyldes for fup
Kokosolie kan ikke hjælpe med vægttab
Lad os starte med en af de største myter om olien: Nemlig at den kan hjælpe til et større vægttab. Du kan nemt finde kendte og bloggere på internettet, der sværger til oliens vægttabsfremmende egenskaber, men der er ingen studier, der beviser, at de eksisterer.
Årsagen til, at mange tror, de kan tabe sig med kokosolie, er ideen om, at det flydende kokosfedt er det samme som det halvsyntetiske laboratoriefremstillede produkt MCT-olie. MCT-olie optages direkte i leveren, hvilket gør det egnet som en hurtig brændstofkilde, fordi kroppen optager det hurtigt.
Nu tager vi professorbrillerne på, for det næste stykke er vigtigt i forhold til myten om kokosoliens egenskaber ved vægttab. MCT-olie består af to fedtsyrer – caprylsyre og caprinsyrer. Kokosolie har små mængder af disse to syrer i sig, men består hovedsageligt af laurinsyre.
Slår du “laurinsyre” op i Den Store Danske, beskrives det som en mættet fedtsyre, og det hvide, krystallinske stof anvendes i farve-, lak- og kosmetikindustrien. Når du spiser laurinsyre – eksempelvis gennem kokosolie – bliver det ikke behandlet af leveren. I stedet sendes det direkte ud i kroppen.
Læs også: Raw water: Ny, sundhedsskadelig trend dikterer, at du skal drikke ubehandlet vand
Det kan være farligt for hjertet
Det bringer os videre til næste problematik med kokosoliens sunde ry. Flere studier viser, at den øger niveauet af LDL kolesterol i kroppen. LDL-kolesterol er kendt for at øge risikoen for hjertesygdomme som åreforkalkninger og blodpropper. Ifølge The American Heart Association er hjertekarsygdomme den hyppigste globale dødsårsag, der dræber 17,3 millioner mennesker hvert år.
The American Heart Association har direkte advaret mod kokosolie i maden, fordi 82 procent af fedtet i olien er mættet. Det er et højere indhold end i smør, oksefedt og svinefedt. Hjerteforeningen advarer også mod fedtstoffet i madlavningen på grund af oliens meget store andel af skadelige fedtsyrer. I stedet anbefaler de at bruge rapsolie og olivenolie, fordi deres indhold af det skadelige mættede fedt er lavt.
Læs også: Aktivt kul trender på Insta: Stopper medicins virkning og er ikke “sundt”
Der findes mange studier fra 1960’erne, der fortæller om slanke og aktive øboere i Stillehavet, som levede af kokoskødet og kokosmælk og samtidig havde lav risiko for hjertesygdomme. Der er dog et men.
Øboernes kost bestod nemlig mest af fisk, blæksprutter, taro (rodfrugtlignende urt), brødfrugt (en grøn frugt, der vokser på træer) og bananer. Ikke alene var den fedtfattig, den var også fri for alkohol, salt, sukker, mælkeprodukter og forbehandlede fødevarer.
I dag er billedet dog et andet. En undersøgelse fra 2007 viste, at i Samoa, hvor den indtagede mængde af kokos ikke har ændret sig, er den totale indtagelse af daglige kalorier steget med 900 siden 1960’erne. Øboere i Stillehavet topper nu listerne over fedme, hjertesygdomme og type 2 diabetes. Alt dette til trods for, at de spiser masser af kokos.
Se også: Tror du, at rodfrugtchips er sunde? Så kan du godt tro om igen
Læs også: MCT olie
Det kan ikke bruges som tandpasta eller bakteriedræber
Det er dog ikke kun i maden, at kokosolie har et uretmæssigt ry for at være et vidundermiddel. Du vil sagtens kunne finde artikler på nettet om kokosolies enestående evner i at dræbe bakterier, vira og svampeinfektioner. Nogle tror endda, at du kan få hvidere tænder af at skylle munden med kokosolie i 10-30 minutter. Årsagen skulle være oliens indhold af monolaurin, som findes i laurinsyren – som vi tidligere forklarede, at kokosolie indeholder i rigelige mængder.
Studier med mus viser, at monolaurin kan give en vis beskyttelse mod bakterier som gule stafylokokker, men forskerne så ingen effekt, når de testede det med raffineret eller jomfrukokosolie. Derudover er der ingen beviser for, at kroppen selv kan omdanne kokosolie til monolaurin.
Se også: Detoxprodukter er falske – din krop detoxer sig selv, og ingen detox kan købes i håndkøb
Det her er kokosolie godt til …
Selv om der er rigtig mange, der sværger til kokosolie som alt fra madingrediens til bakteriedræber, så er det altså ikke bevist, at kokosolie kan nogle af disse ting.
Der er dog noget, som kokosolie kan bruges til (du har måske endda gættet det, ud fra artiklens hints): Nemlig kosmetik og hårpleje. Det skyldes oliens store indhold af laurinsyre og monolaurin.
Eksempelvis er der flere forskningsprojekter, der peger på, at kokosolie er rigtig godt for håret, og at det har nemmere ved at trænge ind i hårstråene end eksempelvis mineralolie. Kokosolie har også vist sig at være godt til at rense makeup af, og fedtstofferne i olien bruges i mange forskellige kosmetiske produkter.
Læs også: Glitter, brystsvedsslynger og skededampere: 7 ubrugelige skønhedsprodukter til din krop
Så lad være med at tro på de mange sundhedsguruer, der siger, at kokosolie kan ALT – for det kan den ikke. Næste gang du skal til at smide kokosolie på panden, så kom det hellere i håret. Det får både din manke og din mave det bedre af.
Kilder: NCBI, AHA, DR, Munchies, Science Alert, Medical News Today, The Guardian,
