Læs også:

Close
hånd mobil snak pige mobiltelefon (Foto: Pxhere)

Klumme: STOP – jeg gider ikke høre mere …

Mit liv  | 

Med risiko for at lyde rigtig mavesur og præmenstruel, som mænd ynder at kalde det, når kvinder bliver lidt skarpe i munden, så har jeg et issue, jeg vil dele med jer. Jeg vil starte med at sige STOP

Det er en ting, jeg har gået og tænkt over en del år. Det kommer og går – altså irritationen …  Det er ikke fordi, det er et issue om liv eller død eller noget jeg bare ikke kan leve med. Men det er en ting, der irriterer mig, og som jeg godt kunne tænke mig, at folk stoppede med – eller i hvert fald tænkte mere over. Netop fordi jeg ikke særlig ofte tager det offentlige, så får jeg heller ikke den daglige dossis af irritationen, som mange andre gør. Men nu må jeg simpelthen dele det med jer og sige STOP. Jeg er nemlig fucking træt af at høre bidder af andre folks liv, både ligegyldighederne til de informationer, jeg slet ikke kan fordøje bagefter, og som bare sætter sig fast i mit hoved.

mund shh kvinde ansigt
Hold mund – please … (Foto: Netkablet PR)

Jeg elsker mobiltelefoner

Ja, jeg elsker mobiltelefonen, og kunne ikke leve uden den. Men da fastnettelefonen nærmest er endt på museum, så er mobilen vores måde at komme i hurtig personlig kontakt med andre på. Du ved, den der old school – tale i telefonen – høre den andens stemme ting. Det elsker jeg nu også. Men ingen tvivl om, at jeg ikke bruger det så meget, som jeg gjorde førhen. En besked går hurtigere at sende, og folk kan svare, når det passer dem … Men der er noget med den helt personlige snak, hvor du hører et andet menneskes stemme – reaktioner og får dem tættere på. Så lad os endelig værne om det – for bare at sende en messengerbesked – snap eller sms er jo lidt fladt og nemt, når man egentlig tænker over det.

Så ja, ring for pokker – sig hej – snak kort – snak langt – men gør det dog uden, at vi andre skal blandes ind i de snakke. I gamle dage stod man diskret i en telefonboks eller gik ind i et rum for at ringe, så andre ikke kunne høre det eller måske bare sænkede stemmen lidt. Sådan er det ikke mere – eller ikke tale lavt.

Snakkeriet i det offentlige rum er begyndt at gå mig noget så grueligt på. Jeg får alt for mange informationer, som jeg hverken har lyst til at vide eller høre. Det er, som om folk enten har glemt eller er ligeglade med, at alle andre hører på, hvad de siger. Og skal vi være ærlige – det er jo heller ikke altid, at de snakke er lige kloge eller “fortjener” at blive hørt af andre.

Det er et tegn på disrespekt

Faktisk så opfatter jeg det lidt som disrespekt overfor andre mennesker. En form for intimidering. For ja, det kan godt være alle de mobilsnakkende personer er hamrende ligeglade med, at vi andre i små eller store bidder hører noget fra deres liv. Men HVORFOR ikke være lidt diskret. Mobilen er jo lige som kommet for at blive – har jeg ladet mig fortælle. Så vi må have lidt kodeks eller regler på det område – også. På arbejdet oplever jeg ofte, at folk går ud på gangen og taler. Ja, det skulle da nok hjælpe … NOT …  For så kan alle de andre firmaer høre, hvad der snakkes om – det er alt fra tæsk – dumsmarte beskeder – til “de åndsvage ekskoner” og til sælgersnakke om latterlige lave annoncepriser de tilbyder. Og så sidder jeg der og tænker. Ej, det vil jeg ikke vide …

Jeg er faktisk ret taknemmelig for, ikke at skulle køre i toget i en time hver dag. Nøj, hvor hører jeg ofte folk genfortælle sjove – pinlige og meget intime samtaler derfra. Tænker folk slet ikke over det? Er de mon egentlig klar over, at det de fortæller kan havne som en festudgave næste gang nogen mødes? Man skal nok være i et bestemt humør for at kunne kapere at være “lytter”. Og desværre er der ikke så mange sjove personer og folk med selvironi, så det faktisk kunne være underholdende. Men det er en overskridelse af intimsfæren, synes jeg. Hvor mange af os har ikke hørt om irriterende svigermødre – dårlig sex – nærigrøvskæresten – den lede chef eller rynkerne der er blevet fjernet med botox?

sur kvinde gal (Foto: Pxhere)
Mor er gal … (Foto: Pxhere)

Tillykke du blev fyret

Den anden dag da jeg skulle stille min cykel i baggården, stødte jeg igen på nogen af de ansatte i naboejendommens restaurant, der altid står der og ryger og holder pauser. Ikke nok med, at de slæber mad med derud (og glemmer at tage resterne med ind, så rotterne har en evig madfest om natten) og også lader halve drikkeglas stå, så kommer jeg ofte også ind i en samtale der.

Den anden dag var det en eller anden semichef, som talte med en anden semichef – ja så meget kan man nå at høre, når man skal stille cykel – låse og tage taskerne med. Og de ville fyre en, og man kunne bare høre, at de begge pustede sig lidt op og selv syntes, de var mega chefagtige – “jeg har styr på det” … Jeg tænkte bare, da jeg gik videre – “godt du bliver fyret min ven – for sikke nogle idiotiske chefer, du har skulle trækkes med”.

glad pige
Happy talking til dig og alle de andre … (Foto: Pxhere)

Vi skal opføre os pænt og hjælpe

Jeg kan godt lide at hjælpe – at gøre en forskel … Og måske lyder ovenstående sure observationer lidt menneskefjendsk og selvfedt. Men det er ikke det, jeg mener med det. Jeg elsker at gå og kigge på folk – tænke på, hvem de er – hvad deres liv indeholder – ja, jeg har en god fantasi, men kan også godt lide mennesker … Man bliver selv lidt glad, når man ser nogen smile eller grine. Men går man der og deler sit liv ud til alle åbenlyst, virker det faktisk omvendt på mig. Faktisk endnu mere overfladisk og ligegyldighed overfor dine mennesker, for de er jo i deres egen lille verden. Det vil sige – det er de jo ikke, de går midt på gaden – sidder i en bus eller på en restaurant og er blandt en masse andre mennesker

Jeg har ikke brug for at høre, at nogen har brugt 8.000 kroner på en taske, de bare måtte eje – eller haft et sidespring eller endnu værre fået at vide, at de er dødeligt syge. For jeg ved jo, at de informationer ikke er henvendt til mig, eller at de vil have mit besyv eller hjælp. Ja, faktisk kunne de nok ikke være mere ravende ligeglade med mig …

Så min bøn er – tænk dig om og STOP med at dele ting i det offentlige rum, som andre ikke behøver høre. Men smil og grin gerne og kom med små søde bemærkninger når du nu bliver nødt til at tage telefonen eller ringe. For ja, brug for guds skyld mobilen også til at snakke i – men gør det med omtanke – tal måske lidt lavere eller vent med de mere private og personlige informationer til et andet sted. Happy talking …

 

 

Læs også:

Kødfri dag: Ravioli med ricotta

 

· Mere fra samme kategori ·