Læs også:

Close
karlsbad rejse tjekkiet (Foto: MY DAILY SPACE)

En rejse til eventyrsbyen Karlsbad

Rejser  | 

Karlsbad eller Karlovy Vary, som den også hedder, er en idyllisk lille by i Tjekkiet. Den er som taget ud af en kulisse i en eventyrsfilm, hvor pigen får sin prins

I den hyggelige Karlsbad kan man finde ikke mindre end 15 kilder, der kommer op fra undergrunden, og som man på en gåtur rundt i byen kan både kigge og smage på. De smager lidt specielt – salte og er ganske varme. Temperaturerne ligger mellem omkring 24 og 70 grader, og vandet i kilderne har et højt indhold af både mineraler og sporstoffer og skulle efter sigende være gode for din krop.

karlsbad rejse tjekkiet (Foto: MY DAILY SPACE)
Floden render igennem byen på hyggeligste vis. (Foto: MY DAILY SPACE)

Og så skal de drikkes af byens varemærke – de sjove kopper med den lange tud, hvorfra man drikker. Vandet har siden 1500-tallet været brugt til alskens helsebringende kure, og det gør det også den dag i dag. Lige fra spabehandlinger, til rent vand at drikke til medicinske behandlinger. Dette kan man også få masser af i Karlsbad, der er den mest kendte kurby i Tjekkiet.

karlsbad rejse tjekkiet grand hotel varme kilder (Foto: MY DAILY SPACE)
Det karakteristiske drikkekrus fotograferet foran det kendte Grandhotel. (Foto: MY DAILY SPACE)

Byen har omkring 50.000 indbyggere, hvilket man slet ikke fornemmer, når man går nede i den gamle del af byen, der er meget hurtig at overskue. Men den er smuk – og nærmest sådan lidt kulisse-agtig, men på en hyggelig måde. Her er ingen afskallede mure – grimme bygninger – alt er pænt og istandsat. Og så er her en skøn ro …

karlsbad rejse tjekkiet (Foto: MY DAILY SPACE)
Hvor er prinsen på den hvide hest – han må være her et sted i den by … (Foto: MY DAILY SPACE)

Her vidner om en stolt og rig by, der gennem århundrede har levet af deres kildevand. Den er både smuk og fredfyldt og har noget storladent over sig med de fine hus, finurlige pavilloner og kollonader i kombination med broerne over kilden og floden Teplá, der løbende brusende igennem byen.  Her er virkelig ren luft, få biler, intet rod og bare en fin stilhed. De perfekte omgivelser til en helbredende kur. Lyden af vandet er den største “larm”, man hører på sin gåtur rundt i byen med bjergene i smukt i baggrunden.

karlsbad tjekkiet karlovy vary rejse ferie (Foto: MY DAILY SPACE)
I byen findes der 15 kilder med det helbredende vand. (Foto: MY DAILY SPACE)

Idyl som i gamle dage

Her er rent – her stille – her er idyllisk … Når man kommer kørende hertil efter et par timers køretur fra Prag, er det som om, området åbner sig for en. I bussen hvor vi sad, sad der en amerikaner, og da hun kiggede ned på byen udbrød hun “it’s like a fairy tail”. Og det er egentlig meget godt beskrevet. For man ville ikke undre sig, hvis prinsen på den hvide hest kom ridende – eller man i bedste Askepotstil tabte (måske med vilje) den ene sko …

Det tager kun 1 time og 20 minutter at flyve til Prag. Det er en perfekt afstand, der er til at overskue. Vi gav under 1.000 kroner for flybilletten tur/retur, så det er også til at overkomme. Vi vil anbefale en kombinationstur med et par dage i Prag og et par dage i Karlsbad. Så får du mulighed for at opleve det bedste af begge steder.

karlsbad rejse tjekkiet grand hotel varme kilder (Foto: MY DAILY SPACE)
Karlsbad er en idyllisk by.(Foto: MY DAILY SPACE)

En by der er kendt som kurby

I gamle dage var der mange steder i Europa, som kaldte sig kurby. Det var stederne, man tog til, hvis man skulle slappe af, forskønnes, blive fit igen eller bare ville væk fra hverdagens stress og jag. Det siger sig selv, at det ikke var alle, der havde mulighed for denne luksus, og da charterferier ikke engang var opfundet endnu, så var det en rejseform, der var de få forundt.

I dag er det at rejse en “allemandsting” – men kurby begrebet findes stadig – også i sin oprindelig form. Karlsbad er den største og mest kendte kurby i Tjekkiet. Det findes mange andre, men denne hyggelig by har gennem århundrede tiltrukket mange kendt og berømte mennesker lige fra Mikhail Gorbatjov, der også har boet på det hotel, vi boede på, til John Travolta, Frank Sinatra til Karl Marx, den russiske zar samt Sigmund Freud. Byen afholder også en årlig filmfestival og har været kulisse i mange film – ikke mindst James Bond filmen Casino Royale, hvor Grandhotel er med i.

grandhotel karlsbad rejse tjekkiet james bond (Foto: MY DAILY SPACE)
Grandhotel er også julepyntet.  (Foto: MY DAILY SPACE)

Varme kilder i kombination med shopping

Alt er billigt i Tjekkiet. Men her i Karlsbad, er der nærmest kun to slags butikker – souvenirbutikker, som alle har købt ind det samme sted, samt luksus modebutikker, hvor man kan se, at udvalget er indkøbt efter en 50 plus målgruppe. Men det er på en eller anden måde stadig hyggeligt og meget anderledes, end hvad man er vant til i Norden.

Der er ingen tvivl om, at i Karlsbad er man ikke nået til 2018 – eller 2019 for den sags skyld på nogen måde. Og det kan også være fedt at opleve. En tur rundt i byen hvor man på gåben besøger de mange kilder er en oplevelse i sig selv. Her er hyggeligt og ingen larm. Ro i sindet og i sjælen og så lidt vand at drikke – godt nok varmt og meget salt – men det skulle være så sundt så sundt …

karlsbad rejse tjekkiet grand hotel varme kilder (Foto: MY DAILY SPACE)
En af de varme kilde hvor der i midten kommer damp op af.  (Foto: MY DAILY SPACE)

En kendt præsident

Vaclav Havel var forfatter og dramatiker og den ledende skikkelse i Tjekkoslovakiets fløjlsrevolution i 1989. Igennem 19070’erne og 80’erne var han systemkritiker og stiftede opinionsgruppen “Charter 77”. Han blev landets sidste præsident, men samtidig Tjekkiets første. Han blev efter den ublodige revolution den 29. december 1989 valgt som præsident, hvor et frihedsberuset Tjekkoslovakiet dyrkede ham som en kultagtig skikkelse. Han lovede frie valg – et løfte han opfyldte sommeren 1990. Doktor Milada, som ejer hotellet vi boede på, er meget stolt over Havel og det han gjorde for Tjekkiet – også at han har boet på hotellet som kurgæst.

hotel prezident doktor tjekkiet karlsbad (Foto: MY DAILY SPACE)
69-årige doktor Milada Sárová ejer hotellet og er meget stolt over Havels besøg på stedet. (Foto: MY DAILY SPACE)

Vi rejste …

Vi rejste med Boho Travels, der har specialiseret sig i skræddersyede ture med både wellness, medicinske og anti-age ture. Hos Boho Travels kan du få skræddersyet en tur til Tjekkiet, og de har også flere pakker, der kan give god mening at tage. Du kan læse meget mere om dem her. De er rigtig søde og hjælpsomme.

Vi boede på Hotel Prezident. Her har de specialiseret sig i  individuelle programmer, der passer til det den enkelte har behov for. Det kan være alt fra masser af masser af gåture i den friske og meget skarpe og rene luft i området, daglig indtagelse af termalsk kildevand, fysisk udfoldelse lige fra yoga til vandaerobic i poolen på hotellet til fred og ro i kombination med lækre stimulerende og afslappende spabehandlinger i deres spa-afdeling. Alt rundes af med sund mad på hotellet. Du kan læse mere om hotellet og deres behandlinger her.

 

Læs også:

Rejseguide til Budapest

rejseguide, seværdigheder, varetegn, budapest, rejse, ferie, oplevelser, turist

· Mere fra samme kategori ·